MY DREAM WARDROBE: A 5-PAGE STUDY OF A WOMAN’S MIND

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Et lille udpluk af en dybdegående analyse af en ung kvindes sind

Hvad bruger en selvstændig, smuk, intelligent og ung senmoderne kvinde sin lørdag aften på? Jo, det skal jeg fortælle jer: Hun sammensætter et fem-siders langt dokument med opskriften på, hvordan hun skal skabe den perfekte drømmegarderobe til sig selv. Med forholdsregler, guides, inspiration, billeder samt konkrete lister over, hvad denne førnævnte garderobe skal indeholde, skabte hun et produkt, der er næsten lige så imponerende som den 200-siders bachelor, hun afleverede tidligere på året.

Who am I kidding: Den er mere imponerende. Den har billeder!

Det var ikke blot fantastisk tidsfordriv, som jeg lå der og drømte mig væk til varmere lande af Altuzarra nederdele og Sportmax kjoler, men også repræsentationen af et ganske seriøst ønske om at skabe mig selv en garderobe, som jeg er oprigtigt lykkelig for. Samt en guideline for, hvad jeg skal købe, så jeg ikke bliver revet væk af impulskøb og ting, som jeg alligevel aldrig får brugt. Listen er endnu ikke færdig – det bliver den nok aldrig rigtig – men jeg tænkte, at jeg alligevel ville give jer et lille udpluk af nogle af tingene fra min liste, som jeg gerne vil tilføje til min drømmegarderobe. Er der andet, jeg umiddelbart mangler på min liste?

Key words: Brugbar, eksklusiv, lækker, simpel med et twist, sjov, velpassende, trendy, nordisk, god kvalitet, statement pieces. Flere farver! Hvordan jeg opnår det: Tålmodighed. Spar op. Hav for øje, hvad jeg virkelig gerne vil have. 80% evergreen items og 20% trendbaserede items. Skab en garderobe, der kan redde enhver morgen (næsten).

Huskeregler: Ingen spontane high street køb. Gennemtænk trendbaserede køb. Skru lige ned for den der genbrugsshopping, ikke? (Du har ikke behov for flere oversized blazere).

Garderoben skal (i hvert fald) indeholde

 Underdele:

  • De perfekte vintage-ish jeans. Med et oversize fit, men stadig sidde til. Skal stumpe en lille smule.
  • De perfekte oversize boyfriend jeans.
  • Skinny jeans i sort og grå
  • Silkenederdele
  • Højtaljede jakkesætsbukser: Stramme i taljen, brede i benene
  • (Drømmeitem: Altuzarra nederdel og ternede bukser fra Saks Potts)

REKLAME LINKS 1. Levi’s | 2. Levi’s | 3. Day Birger et Mikkelsen | 4. ACNE Studios (nedsat med 50%) | 5. Rodebjer

Overdele: 

  • Tynde rullekraver
  • Statement sweater med den helt rigtige form
  • De perfekte hvide skjorter
  • Farverige skjorter og bluser
  • Blazere: Sort, grå, oversize, med tern. De skal være oversize på den rigtige måde (glem tidligere udtalelse om, at du havde nok blazere. Det passer ikke).
  • Statement tees (note til selv: er du træt af statement tees eller bare træt af dem, du har? Undersøg nærmere).
  • Farverige og mønstrede kjoler
  • (Drømmeitem: Blåstripet Balenciaga kjole og Milk kjole fra Saks Potts)

REKLAME LINKS 1. Ellery |  2. Rag & Bone | 3. Zara | 4. Balenciaga (nedsat med 30%)

Sko:

  • Hvide Céline sneakers
  • Sneakers
  • Miu miu slip-ons
  • Gode sandaler
  • Loafers
  • Høje hverdagsstøvler, der er til at gå i
  • Altuzarra ternede mules
  • (Drømmeitem: Céline hvide og sorte sandaler)

REKLAME LINKS 1. Nike | 2. Miu Miu | 3. Marni | 4. Gucci | 5. Topshop (nedsat med 50%) | 6. Altuzarra (nedsat med 30%)|

Tilbehør:

  • Smalle cateye solbriller
  • Loewe solbriller
  • Puzzle taske
  • Hverdagstaske med plads til computer
  • Céline perleøreringe
  • Farverige strømpebukser
  • Smykker

1. Gucci | 2. Folk and Frame | 3. Loewe | 4. Céline | 5. Loewe | 6. Sophie By Sophie (reklame link)

followwho

TAL

Af en uddannet humanist at være fylder tal overraskende meget i mit liv?

Tallet på vægten, besøgstal, karakter, månedsløn, Instagramfølgere, taljemål og antal tætte venner. Da jeg i morges trådte ned af vægten, mens jeg tjekkede besøgstallene på bloggen fra i går (jeg gjorde det ikke på samme tid, men lad os lade som om for dramatikkens skyld), gik det op for mig, hvor meget mit liv egentlig er styret af tal.

Hvor meget min egen følelse af værd, er styret af tal.

Tallet på vægten skal være så lav som muligt, besøgstallene højere end de var i går, mængden af følger på Instagram meget højere end *indsæt person jeg sammenligner mig selv med i denne uge* og min månedsløn høj nok til, at jeg kan føle, at jeg er noget værd.

Og at jeg kan shoppe de der solbriller, som jeg ønsker mig. Mest det faktisk.

Jeg tror, at jeg lader mig styre sådan af tal, fordi det er en yderst håndgribelig måde at måle fremgang – i hvert fald efter min forskruede idé – samt giver en følelse af kontrol. Det er ekstremt meget nemmere at lave et ekstra indlæg indholdende reklame links og dermed se, et tal stige, end det er at sætte sig ned og få kontrol over sit eget liv ved at indse, at tal ikke betyder en skid.

Med mindre det er antallet af kys, din kæreste har givet dig i dag, antallet af opkald du har foretaget til din mor for at fortælle hende, at du elsker hende eller antallet af chokoladebarer, du har købt til dig selv, fordi du skal hygge dig i aften.

Jeg vil tælle de aftener, jeg bruger sammen med mine smukke veninder, i stedet for at tælle antallet af kalorier. Jeg vil forsøge at hæve mængden af gange, jeg griner på en dag, i stedet for at koncentrere mig så meget om at hæve antallet af følgere. Jeg vil meget hellere kæmpe for at udgive flere fantastiske indlæg, end at køre mig selv ned over besøgstal og penge tjent. Jeg vil koncentrere mig om de vigtige tal i stedet for.

Som antallet af afsnit af American Dad jeg skal se på Viaplay i dag, mens jeg ligger på sofaen under min dyne. Hvilket jeg slet ikke har tal på.

followwho

“DU HAR EN SMUK HJERNE”

 

Din hjerne behøver ikke en bootcamp, før den er bikiniklar, den er nemlig ekstremt smuk, som den er

“Du har en smuk hjerne”, skrev en læser til mig forleden, og i det øjeblik besluttede jeg mig for, at jeg ville føde hendes børn. Jeg er ligeglad med, hvorvidt hun egentlig er interesseret i dette, det kommer til at ske. Og i forlængelse af hendes kommentar, kom jeg til at tænke på mit eget syn på min hjerne (i.e det, der sker inde i den og ikke den egentlige fysiske hjerne, der vist nok mere er en blævrende klump broccoli-look alike end noget, der er værd at forelske sig i).

Som jeg dvælede lidt ved dette, gik det op for mig, at der er en ny sherif i byen, når det kommer til det, jeg hader mest ved mig selv: Move aside lår, her kommer hjernen. For selvom jeg i sandhed har et værre forhold til mine lår end Charlotte har til Big i SATC the movie 1, så har jeg faktisk et endnu værre forhold til min hjerne. Til mit eget sind.

Og det har jeg haft længe.

Jeg har altid hadet mit eget sind og dets manglende evne til at go with the flow, bare være lykkeligt eller… ikke være min egen værste fjende. De eneste kampe, jeg egentlig har haft i mit 23-årige korte liv – bortset fra alle de gange, hvor jeg har skulle åbne bøtter, flasker og dåser helt alene som den soldaterhustru, jeg er – har været med mit eget sind. Jeg kan ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg har skulle tage solide snakke med mig selv om, at: lad nu være med det der. 

Og det har resulteret i et syn på mit eget sind og min egen hjerne som meget mindre end positivt. Det er rettere blevet det, som jeg får succes på trods af i stedet for på grund af, og jeg ser det som en af mine sande svagheder. Hvorfor kan jeg ikke bare pakke penslen, med hvilken jeg maler fanden på væggen, væk, og i stedet bare gribe fat i troen på, at det hele selvfølgelig nok skal gå. Ligemeget hvad.

For det gør det jo. Det ved jeg godt. Det ved min hjerne bare ikke altid.

Så da jeg læste sætningen: “Du har en smuk hjerne”, talte det direkte til min egen lille usikkerhed, og pustede til min forforståelse af mig selv. For hvis andre kan synes, at jeg har en smuk hjerne, burde jeg så måske selv mene det selv samme? Bevares, min hjerne er måske ikke smuk på den klassiske, Instagram-bikini-billede, altid lykkelig eller logisk måde, men for fanden:

Måske den faktisk er ret smuk på mange andre måder?

Måske er den egentlig smuk på den der skæve, high end catwalk-agtige måde? På den helt fantastiske måde. For med min omsorg, min kreativitet, min eftertænksomhed og intelligens, bliver det førnævnte blæver måske egentlig ganske smukt? Nøjagtigt som der blev skrevet til mig.

Det er så let for os at hade vores eget sind, vores egen måde at tænke på, om det så er i forhold til udseende, studie eller noget helt tredje. Hvorfor kan jeg ikke bare være fri ligesom hende? Hvorfor kan jeg ikke bare være ligeså klog, som hun er? Hvorfor kan jeg ikke bare være ligeså glad som hende hele tiden? 

Hvorfor kan vi ikke bare huske på, at også sind – nøjagtig ligesom kroppe – kan være smukke på mange forskellige måder. Og måske er netop det, du hader, det som din veninde misunder. Måske er det netop din hjerne, hun beskriver som værende smuk.

Det er jeg ret sikker på. For det er den nemlig.

followwho

MÆND OG SOLBRILLER: VIGTIGHEDEN AF DEN RIGTIGE MODEL

img_7082

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Du må bare prøve dem på, indtil du finder den rigtige

Hvad leder du efter i en mand? Støtte? Kærlighed? Udseende? Evnen til at skærme dig for de værste ting her i livet? Hvad end det er, du søger, kan det være svært at finde den helt rigtige. For der er i sandhed mange skæverter derude, der kan resultere i knuste hjerter, spildt tid og i de værre tilfælde: En kløen, hvor man ikke ønsker en kløen. Så hvordan finder man egentlig den rigtige? Nogle vil måske mene, at man skal vente. Vente til the one står foran dig i køen hos bageren, hvor du er for at købe en af de virkelig fedtede bløddejssnegle, som du elsker, og du bare instinktivt ved, at det er ham, der er den rigtige.

Jeg er dog af den Bradshawiren tro, der byder på læresætningen: Prøv dem på til du finder den rigtige.

Og nøjagtig som med mænd kan det med solbriller kræve, at man prøver mange på. Altså rigtig mangeSådan: Hold da op, hvor er min næse efterhånden træt af at prøve disse på. Men det er det, vi må gøre for kærligheden. For når man finder den rigtige, så behøver man ikke længere bekymre sig.

Og det gælder både med mænd og solbriller.

Med den rette model kan du nemlig få den støtte, som du fortjener. Den passer – både til dit ansigt, men også til det du gerne vil repræsentere. Smart bykvinde? Fashionista? Klassisk romantiker? Og du behøver ikke længere være dehydreret for den kærlighed, som du fortjener: Med den rette model vil du ikke blot blive skærmet for solens skarpe stråler eller folks vrede, når du aktivt dømmer dem med dit blik, men den vil ligeledes sørge for at skærme resten af verden for dine røde tømmermandsøjne og/eller dine ekstremt mørke rande.

Hvad mere har man brug for?

En million kroner, en Loewe taske og evnen til at spise alle de ostede glæder, man har lyst til, uden at tage på. Men ellers ikke meget andet! Og for at få jer nærmere alt, hvad I har brug for, har jeg altså kreeret en liste af smukke modeller, der måske kunne opfylde jeres behov. Store, små, brede, smalle, sorte eller... ikke – der er noget for enhver smag. Og hvis det ikke er imellem disse, at du finder din perfekte partner, så kan jeg tippe om, at Boozt har fået Céline solbriller, og der er altså dermed mulighed for at være sammen med din ægte kærlighed kun en til tre dage efter, at du har forelsket dig. Jeg fandt personligt min eneste ene: Célines ZZ top på Trendsales for efterhånden en god rum tid siden (langsomme sælgere…). Jeg vil også lige tippe om, at når du har fundet din soulmate, så gør dig selv den tjeneste at tag forbi din nærmeste optiker, og få – gratis – stellet formet bag dine ører, så de ikke falder ned hele tiden. Det er en helt ny verden.

Det kan selvfølgelig også være, at du gerne vil dyrke flere modeller, som den stærke, senmoderne kvinde du er. Og i såfald: We applaud you. You do you! Du kan i såfald kigge her, hvor der er mange flere modeller at vælge imellem. Det er sgu så rart at have lidt at skifte imellem.

REKLAME LINKS 1. Ganni | 2. Maxmara | 3. Rayban | 4. Prada | 5. Balenciaga | 6. Guess | 7. MCQ | 8. Rayban | 9. Michael Kors | 10. Céline

followwho

UGIDELIG

img_6671

Jeg pakker min to-do liste væk sammen med min dårlige samvittighed

Træning inden morgenmad. Rengøring. Tekstskrivning. Lang gåtur ind til byen for at klare ærinder. Emailbesvarelse inden frokost. Mere blog.

Jeg havde mange planer for i dag. Og jeg var da i sandhed også oppe klokken 6, hvor min kæreste skulle på arbejde, klar til at hoppe i træningsbukserne og starte dagen. Indtil jeg fik mærket efter, og det gik op for mig, at jeg var mere ugidelig end en teenager på en varm sommerdag uden den daglige overdosis energidrik

Så jeg lagde mig igen. Men ugideligheden fulgte mig, stærkt efterfulgt af min dårlige samvittighed over at være ugidelig. Så jeg trak mig afsted mod byen, med tunge ben og en tung taske fuld af min samvittighed og ugidelighed. Og tamponer, en juice, gamle kvitteringer og en computeroplader. Fordi jeg ikke har styr på mit liv og ingenlunde min taske.

Jeg blev ikke mere frisk på min tur, og som jeg ligger her og skriver denne tekst, er jeg så træt og ugidelig, at jeg ikke engang orker at tygge den yderst lækre kartoffelmad med rygeostcreme, jeg har hentet. Og jeg har stadig dårlig samvittighed.

For rundt omkring mig render folk rundt og får noget ud af deres dag. Ved siden af mig ligger ønsket om alle de ting, jeg skulle nå i dag.

Men jeg orker det bare ikke.

Og jer orker faktisk heller ikke have dårlig samvittighed over det. Så den pakker jeg væk sammen med min to-do liste. Nogle dage er nok bare ugidelige – og det er helt OK.

Sagde hun, mens hun pakker sig under dynen, tænder Netflix og plejer sin trætte, overtrænede krop.

Helt OK

followwho

WHEN YOU ARE TOO LAZY TO GO TO PARIS

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Hvis du synes, der er lidt langt til køleskabet – og dermed endnu længere til Paris – så har jeg hjælpen her

Det er søndag. Måske skal du ud at drikke et enkelt glas vin med veninder for at afslutte weekenden? Måske en god middag med din kæreste? Under alle omstændigheder vil du i hvert fald gerne være sådan rigtig parisienne-lækker. Fordi… hvem vil ikke det? Men det er bare lidt som om, at der er ret langt til det der Paris noget.

Hell, der er sådan set ret langt fra sofaen og ud til køleskabet.

Men frygt ej! Hvis du ligesom jeg er alt for doven til at rejse til Paris, så kan du blot kigge mod Gannis nye t-shirts, der ganske ideelt lader dig dyrke lidt af den franske chicness på en måde, som ægte franskmænd nok slet ikke kunne drømme om at gøre det. Og nå ja, så er der også én, hvor der står noget om en strand.

Men hell: Close enough!

REKLAME LINKS 1. GANNI | 2. GANNI | 3. GANNI

JEG ER FORELSKET I DENNE UGE

Måske behøver dagene ikke være fulde af alt muligt for at være fantastiske?

Da jeg i dag gik igennem det solbeskinnede Østerbro, kunne jeg ikke lade være med at smile for mig selv. Jeg var så rolig, så glad, så forelsket i de mange, ukendte mennesker omkring mig og min situation lige pt. Og da jeg tænkte over det, gik det op for mig, at jeg har haft det sådan hele ugen (og at jeg nok højest sandsynligt lignede en forstyrret tosse, som jeg gik der og smilede.)

Bortset fra der, hvor jeg missede toget, fordi jeg havde høje hæle på, og havde placeret mig for langt nede af perronen.  At jeg ikke har nogle penge. Og at jeg ikke har barberet ben i mange måner. Men ellers har det været virkelig fedt!

Jeg har egentlig ikke foretaget mig det store: Arbejdet, spist sundt, gået ture, set serier, hørt alt for mange podcasts, arbejdet lidt mere og set dejlige mennesker. Men alligevel har denne uge bare været helt igennem rar. Måske fordi den var så rolig? Måske fordi den var så fin i sin enkelthed? Eller måske har mine hormoner bare lige været helt in sync med planeterne. Her er et lille udpluk af, hvad jeg har lavet i denne uge, samt hvad der har gjort mig særligt glad:

Den kære Freja, Sandra og jeg dannede vores egen hær af Pernille Lauridsen-elskere samt sludrede i solen i en baggård i indre København.

Jeg spiste dejlig brunch sammen med endnu dejligere Matilde, der ikke blot er gudesmuk, men også bare gudebehagelig at bruge sin tid sammen med. Vi snakkede længe om grusomme podcasts, mænd og fremtid samt nød lækker mad fra Fars Dreng.

Det er som om, at enhver uge bare bliver bedre, når jeg kan få lov til at se Lærke og Lilli. Hun er den eneste, jeg lader spytte på mig og tørre fingre i mit jakkesæt. Altså Lilli, ikke Lærke… Ej, hun må sgu også godt – hun har bragt denne engel til verden.

Jeg havde besøg af den dejlige og talentfulde Emilie, og hun gav mig denne hjemmelavede skål, der nok er det smukkeste, jeg overhovedet har i min lejlighed. Jeg er simpelthen så hamrende forelsket i den, og jeg ELSKER, hvordan den bringer lidt farve ind i mit liv. Lige hvad jeg har brug for!

Noget andet jeg forelskede mig i denne uge, er den uforståeligt fantastiske AW17 kollektion fra Baum Und Pferdgarten. Jeg faldt over deres lookbook, og blev ganske enkelt betaget af  mange af de viste pieces. Særligt ovenstående kjole med læderjakken, men også de printede kjoler, blazere og ja… det hele.

En af grundene til, at jeg elsker at gå så meget, som jeg gør, er mine podcasts. Voldsomt, voldsomt mange podcasts. Det er faktisk en af mine favoritting at lave, og jeg gør det meget. Det er ikke de mest glædelige, jeg hører, da jeg hovedsageligt begår mig i true crime. Men hvis du også kan lide det, så er ovenstående gode bud! (Monocycle er selvfølgelig ikke true crime, men stadig godt). I må endelig tippe om jeres favoritter!

followwho

HOW TO DRESS FOR SUMMER WITHOUT LOOKING LIKE A DROWNED CAT

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Jeg har to looks til sommer: Druknet kat eller ældre tysk campingturist

Jeg er bygget til Norden. På den der; jeg dør, når det er over 18 grader varmt og bliver solskoldet af kraftigt månelys måden. Det er derfor også et bittersødt øjeblik, når sommeren endelig rammer vores dejlige land – på den ene side glædes jeg over endelig at kunne byde denne fantastiske tid velkommen, og på den anden side kan jeg nu se frem til flere ugers røvsved og grimme outfits. Jeg finder det nemlig ekstremt svært at klæde mig på til de rigtig varme sommerstunder, og jeg har som regel to valgmuligheder:

  1. Ifør dig et pænt outfit, der er alt for varmt og resulterer i, at du efter ganske få øjeblikke ligner en kat, der er druknet i sit eget sved. Eller
  2. Iklæd dig et behageligt og luftigt sæt, der rent faktisk sørger for, at du ikke sveder overdrevet meget, men til gengæld får dig til at ligne den ene halvdel af et ældre tysk ægtepar på charterferie.

That’s it. Det er mine eneste to valgmuligheder her til sommer. Jeg vælger som regel sidstnævnte, da jeg er blevet så ekstremt gammel, at jeg til hver en tid vil vælge komfort over stil. Og fordi det altså er fucking smart at have en bæltetaske med sig. Men da jeg i dag var ude på min daglige tur i det fantastiske vejr – i dag for at hente aftensmad i den anden ende af København – fandt jeg mig selv omringet af sommersmukke og glade mennesker. Pludselig følte jeg mig voldsomt inspireret og voldsomt lykkeligt.

Så jeg besluttede mig for, at dette år skal være året, hvor stil og komfort forenes. Jeg vil ikke længere drukne i mit eget sved, men jeg vil samtidig være velklædt. Jeg er dog endnu ikke sikker på, at jeg opgiver mavetasken og de fodformede sandaler. Så herover har jeg samlet et – i mine øjne ganske ideelt og smukt – outfit, der forener min forkærlighed for afkøling samt mit ønske om at være stilet her i sommertiden.

Har I nogle gode tips til, hvordan man kan være velklædt og afkølet i sommerperioden?

REKLAME LINKS Solbriller Ganni | Nederdel Baum Und Pferdgarten | Tee Ganni | Sandaler Marni | Øreringe H&M

followwho

DU VED, DU ER GAMMEL NÅR…

Er du i tvivl om, hvorvidt du har overskredet sidste salgsdato? Så test dig selv her

Du ved, du er gammel når:

du tæller timer til, at klokken bliver 20, så du kan lægge dig til at sove.

højdepunktet på din dag er, når du klokken 19 sætter dig med en stor kop te og dit favoritdokumentarprogram om gamle slotte i Storbritannien.

du bliver nødt til at holde telefonen, når folk vil vise dig noget, før du kan se. Vel og mærke efter du har sat dine briller op i panden.

overvejer at lægge 4% ekstra til side til pension i stedet for at spare op til den der blå Loewe taske.

du er bange for folk i parken. Det kan godt være, at det bare var en otte-årig dreng og hans storesøster, men det var halv dunkelt, han løb hurtigt og du er stadig ikke sikker på, at københavnere ikke allesammen er øksemordere.

du har hørt så mange true crime podcasts, at du tror, at alle københavnere er øksemordere.

du synes, alle børn larmer. Særligt dem i s-toget. Og især dem, der viser livsglæde.

du pludselig mindes ting. Hvornår skete det lige, at de yngre dage pludselig huskes som værende fantastiske? Dengang var jeg bebumset, usikker (mere end nu), ganske afhængig af min folkeskolelærers bekræftelse og røde skinny jeans. Det var ikke fedt. Så hvorfor smager mindet om lunken slavevodka og billig juice pludselig så godt?

du får ondt i ryggen af at sove minimalt forkert. Jeg sov engang en uge i en campingstol på Roskilde Festivalen, men nu har jeg brug for stok, hvis jeg ligger for længe på min ene skulder.

du lægger mærke til, at ting er ubehagelige. Der var engang, hvor g-strenge, skinny jeans og høje, høje hæle var hverdagskost. I dag har jeg lige smidt fire par sokker ud, fordi de strammede lidt under min ankel.

 

followwho

I DIDN’T LOVE MY LOOK TODAY

img_6976img_6972

img_6960 img_6999

Det er ikke hver dag, man føler sig som den skarpeste knallert i bageriet. Skal man også dele det?

Det gør jeg efterhånden sjældent. Altså elsker mine looks. Jeg er stadig semitræt af min stil, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg ved, hvordan jeg skal komme ud af det. Tålmodighed, selvkærlighed og virkelig, virkelig meget shopping. Særligt sidstnævnte tænker jeg er fordelagtigt. Men da mit liv i sandhed ikke er udelukkende perfekte outfits, gode dage og sindssygt mange af de der solferier, hvor ens røv åbenbart bare ser virkelig godt ud hele tiden i små sponsorerede bikinier.

Jeg tager forresten gerne imod disse ferier.

Så jeg tænkte, at jeg ville dele looket alligevel. Selvom jeg ikke følte mig som den klogeste knallert i bageriet. Måske er der nogle, der er uenig? Måske kan det alligevel inspirere jer? Eller måske kan det hjælpe jer at blive mindet om, at selv super smarte, seje og sådan rigtig kendte bloggere også føler sig mindre end halvfede på sådanne lange torsdage som i dag. Jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige at gøre – altså at dele noget, som jeg ikke er helt tilfreds med. Men måske skal vi blive bedre til det? For at bryde med den perfektionisme, der overrender vores sociale medier og dermed liv. Måske ville jeg ikke være så hård ved dagens look, hvis jeg ikke evigt og altid udsatte mig selv for perfekte outfits og skønne kvinde?

Eller også er hele ovenstående tekst måske bare en undskyldning for at kunne dele noget content, som jeg ikke synes er vildt fedt, men jeg har ikke inspiration til at finde på andet. Who knows?

GØR GLÆDE OS TIL NARHOVEDER?

img_6932Med lykken kom en uventet bivirkning: manglende situationsfornemmelse

“Ved du hvad? Alt sker af en årsag. Jeg ved bare, at der var en grund til, at jeg skulle igennem alt det, jeg har været igennem, for at nå her til” sagde hun, mens hun tog en bid af sin glutenfri gulerod, lavede en yogaagtig bevægelse med armene samt sikrede sig, at ingen af hendes venner nogensinde ville tage kontakt til hende igen.

Det er ikke os, det er dig.

Da jeg i går brugte aftenen sammen med en veninde, fangede jeg mig selv i at være forfatteren bag udtalelser, der minder uhyggeligt meget om ovenstående tofutosse udtalelser. Og da jeg i morges sad med en anden veninde, var det lignende deklarationer, der blev slynget over brunchbordet. Jeg var pludselig efterladt med spørgsmålet:

Er jeg blevet et narhoved? Et lykkeligt narhoved?

For siddende der i min lykkerus med min “der er en mening med det hele” tilgang, var jeg ikke helt sikker på, om jeg kunne lide mig selv. Jeg var ikke helt sikker på, at mine råd eller – normalt ufatteligt intelligente og berigende – indsigt, var andet end irriterende og ufatteligt situationsfornemmelsesmanglende støj. Var det egentlig opløftende ord, jeg kastede mod min magtesløse omgangskreds, eller var de blot tegn på, at jeg har mistet enhver evne til at sætte mig i andres sted?

Jeg spørger jer helt seriøst?

Det er ikke, fordi jeg har glemt, hvordan det er at have det skidt. Jeg bærer det minde på mig som en fucking tatovering, der ofte brænder og svier på den der “jeg havde sex på Roskilde festival”-måden, og minder mig om, at glæde desværre – og måske heldigvis – blot er en flygtig ting. Så når jeg forsikrer de kære kvinder om, at det nok bare ikke var meningen eller fortæller dem, at der uden tvivl venter noget meget bedre til dem på den anden side, så er det ikke, fordi jeg er smerteblind. Jeg er bare så fandens overbevist om, at det rent faktisk er sandt.

Men tag fat i mig om et halvt års tid, så skal jeg nok levere negativitet og kritik til aftenkaffen.

Selvom det rent faktisk er min sande overbevisning for tiden – altså det der med, at der venter os gode ting, og at hvis det der ikke skete for dig, så var det bare ikke meningen, at det lige skulle ske for dig – så følte jeg mig stadig en smule taktløs og naiv. For det er  fandens nemt at sidde oppe på sin lykkepiedestal og belære alle om, hvordan det hele nok skal blive bedre, og at man bliver stærk af alt, hvad man går igennem.

Men hvor er det dog forfærdeligt ligegyldigt at høre på, hvis man ikke er placeret på samme lattermilde hingst.

Jeg undskyldte over den ødelagte plade, der er sat på hos Sillewho. Det var altså ikke min mening at underminere eventuelle problemstillinger – oprigtigt på ingen måde what so ever, jeg sidder stadig begravet i disse fra tid til anden – men for første gang i meget, meget lang tid, føler jeg, at mit sind har ændret sig. Bevares, jeg er stadig alt for eftertænksom og villig til at male fanden i en eller anden form på væggen, og jeg hader stadig mine lår, men jeg har samtidig en gennemgribende følelse af, at det hele nok skal gå.

På den ene eller den anden måde.

Og måske gør det mig til en uudholdeligt individ overfor nogle personer. Eller måske er det netop det, der skal til, for at opmuntre? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at det betyder ufatteligt meget for mig at holde fast i følelsen så længe som muligt. For den gør det en smule nemmere for mig at håndtere, når selvkritikken træder frem, angsten for fremtiden melder sig eller livet på anden vis går sin gang. Og det er jeg ret lykkelig over.

Et lykkeligt narhoved.

followwho

A SPORTY WALL STREET AGENT WITH A LOVE FOR TOP GUN

I will be your stockbroker anytime (efter træning)

I dag kiggede jeg mig selv i spejlet og tænkte: jeg vil sgu gerne formidle en sporty Wall street agent med en forkærlighed for Top Gun og den ægte 90’er følelse. Ydermere skal denne person være fanget lige imellem træningscenteret og en Spice Girls koncert.

Det var simpelthen sådan, jeg følte mig.

Så jeg iklædte mig mit bruneste jakkesæt, min mest sporty træningsbh, mine mest slidte sneakers og et par solbriller, der bare skriger:

you can be my wingman anytime

Resultatet var ovenstående, der ganske enkelt var voldsomt behageligt, selvom bukserne officielt er to str. for store og min træningsbh vist nok ikke er blevet vasket siden marts, og mest af alt lugter af sved, cardio og opgivelse.

Men ellers er jeg sgu voldsomt good looking.

På den der 90’er Wall street, sporty Spice Girl-agtige måde. Ikk?

followwho