FLATS 4-LIFE

ikke-navngivet-1-kopier

Tættere på jorden = hurtigere ved pizzastedet

Det kører ærlig talt meget godt for mit sko-game for tiden. Jeg har investeret i par, der får det til at kilde helt nede i maven samt gør det ekstremt svært ikke at hoppe rundt nøgen i min lejlighed iført kun disse. Hvis det ikke var for min underbo, så lavede jeg ikke andet. Fællesnævneren for disse par er dog, at de har høj hæl. Dette er ganske fint på kontoret og til kortere stunder, men passer ikke ligefrem sammen med min forkærlighed for bevægelsesfrihed og det der pizzaria, der ikke leverer.

Så derfor har jeg indledt jagten efter de flade par, der kan gøre mig lige så lykkelig som de farverige labaner, der står på min reol lige nu. De skal være flade og gerne lidt skøre – hvilket ved nærmere eftertanke er en ganske god beskrivelse på undertegnede også.

Mine øjne kigger imod Marni, Balenciaga, Céline og Nike, men jeg tager meget gerne imod ideer og tips fra jer derude også. Hvad er det fedeste par flade sko derude lige nu?

REKLAME LINKS Sneakers Marni | Slippers ACNE Studios | Sneakers Nike

followwho

SUNDAY ON A PINK CLOUD

img_8691 img_8719 img_8721

Denne søndag er i sandhed det bedste, der er sket, siden skiveskåret brød

Jeg har været fysisk, psykisk og chokaldemæssigt drænet rimelig længe. Jobstart, modeuge og farvel til manden har stjålet tiden fra alle de små ting, der gør det hele meget sjovere. Denne søndag bød dog på en velkommen tilbage til netop disse, og de grå skyer, der i dag har hængt lidt over Østerbro, har været ekstremt svære at skænke en tanke, da jeg har haft så travlt med at svæve på mine egne små lyserøde skyer, kreeret af rare kvinder, spinatpandekager med limesmør og lange lurer.

Min søndag har bestået af brunch med Marie på Østerbro, en lang gåtur med Julie i Fælledparken (og dertilhørende ekstremt tiltrængt lang snak), brev fra min elskede mand, lurer foran fjernsynet og nu står den på cola zero og læsning af mit nyindkøbte magasin. Jeg føler mig lige pludselig lidt mere som mig selv igen. Og så endda mig selv i en skide smart version iklædt ovenstående sæt, der kilder mig alle de rigtige steder.

Jeg håber, at I også får ladt op denne søndag.

Bukser Levis | Trøje Baum und Pferdgarten | Sko Balenciaga | Taske Loewe | Solbriller Folk and Frame

followwho

AN EPIC FEAR OF FAILURE AND LETTING IT GO

fullsizerender-5

Er det muligt at overkomme den altoverskyggende frygt for at gøre noget forkert? Eller er jeg dømt til at fejle?

Jeg bruger hver dag på at overkomme to ting: min frygt for at møde min underbo, der synes, at min sokker larmer samt min altoverskyggende angst for at gøre noget forkert. Førstnævnte håndterer jeg ved at tage elevatoren på specifikke tidspunkter, men sidstnævnte så jeg gerne blev løst med en kende mere fordelagtig og mindre jeg-løber-fra-mine-problemer-agtig løsning.

For det er sgu trættende ikke at kunne tage livets elevator på alle tidspunkter af dagen.

Og for at komme hurtigt videre fra den akavede metafor, springer jeg straks til at snakke mere om den never ending angst aka pleaser genet i mig. Jeg arbejder på det hver eneste dag, det der med ikke at lade mig selv slå ud over eventuelle fejl eller forglemmelser, og det bliver bedre. Det gør det virkelig! Men jeg fanger stadig mig selv i at bruge lørdag morgen på at overtænke ugens hændelser og fejltrin – virkelige som forestillede.

Det er fandeme trættende. Meget mere end at skulle tage afsted mod arbejde 25 minutter før, fordi underboen lufter sin hund klokken kvart over otte.

Så hvordan kommer man sig over det? Hvordan bevæger man sig fra jeg stavede et ord forkert i min mail, så jeg begår harakiri til shit, jeg dummede mig, lad os lige løse det og komme videre? Jeg har ikke den magiske løsning, men jeg har på fornemmelsen, at det handler om at løsne grebet. Løsne grebet om sig selv og om ønsket om at være perfekt. For jeg har nok ting, der strammer her i livet (jeg nævner i flæng: bukser, de alt for dyre sko og de der pæne trusser, jeg lige har købt, for at gå i andet end boxershorts).

Jeg skal være bedre ved mig selv. Og bedre til at huske på, at der er meget få ting, der rent faktisk er jordens undergang – altså bortset fra global opvarmning og Trumps styre – men ikke den forkerte mail eller den glemte opgave. Det kan godt være, at jeg skal fortælle mig det selv mange, mange gange, men jeg skal nok nå dertil, hvor jeg ikke er evigt bange for at gøre noget forkert. For så bliver livet altså bare lidt nemmere.

Og så må jeg tage det der med underboen senere.

followwho

BYGOTTO GRØD OG BALENCIAGA HEELS

img_8475

Work hard, play hard (better known as: get stuff from your mom)

Hvad har jeg lavet udover at arbejde non-stop og være en del af det bedste team, der overhovedet findes? Jeg har shoppet. Shoppet og spist virkelig meget bygotto, men dette indlæg er dedikeret til førstnævnte, indtil jeg falder over en måde, hvorpå spisningen af ekstremt meget bygotto er en metafor for min frygt for at prøve nye ting samt min ekstreme angst for at fejle i mine beslutninger og handlinger her i livet.

(Note til selv: Er min ekstreme indtagelse af bygotto en metafor for mit skrøbelige sind?).

Indtil da skal det dog handle om alle de fantatiske ting, der ikke blot er endt i min shoppingbag, men rent faktisk har taget hele den magiske rejse hjem til Østerbro. Udover et par multifarvede Céline støvler og en statement tee fra Loewe, er der nemlig kommet andre drømmeitems i min besiddelse. Nogle impuls, nogle ekstremt overtænkt.

Byd velkommen til den så voldsomt omtalte himmelblå Loewe taske, de aldrig førnævnte Balenciaga knife kittenheels og det fineste udsalgskøb: en silkenederdel fra Lovechild. Både nederdel og taske er gaver, og det efterlader mig med smagen af henholdvis voldsom forkælelse og glæde i munden.

Om jeg er den heldigste pige på havnen? Ja, det tror jeg nok. Og også den smarteste.

img_8543
img_8427

followwho

FASHION WEEK FRENZY

img_8425 img_8426 img_8427 img_8428

“Se mig, jeg er smart og travl og vender tilbage på den anden side”

Det er svært at beskrive, just hvor travlt jeg egentlig har for tiden. Og nej, det er faktisk ikke a case of “Uh, se mig, jeg har så travlt og er så smart”, I er vidne til her. Jeg har bare ekstremt travlt.

Og ja, så er jeg også vanvittigt smart. Exhibit A: ovenstående billeder.

Vi har show på torsdag, og sammen med de never ending ad hoc opgaver voksenlivet så generøst besudler vores liv med, løber jeg ekstremt stærkt for tiden.

Dette selvfølgelig forstået fuldstændig metaforisk, da jeg hovedsageligt sidder på en kontorstol eller ligger semidød (og full on savlende) i min seng.

Det er helt igennem vanvittigt sjovt. Og helt igennem vanvittigt hårdt. Og helt igennem vanvittigt rart, at jeg rent fysisk ikke har tid til at tænke på, at min mand ikke er hjemme, at jeg ikke har råd til de der Prada sko, jeg så i dag og alle mulige andre af livets ondskaber.

Men jeg glæder mig nu også tiden A.F.W (after fashion Week).

Jeg fik lov til at snuse til den i dag, da jeg endelig fik tid til dyppe mig i selskabet af min dejlige Marie, frokost og trænet, kontrolleret og professionel shopping.

Alt sammen iklædt silkenederdel og hættetrøje. The best of both worlds.

Vi ses på den anden side!

Nederdel Lovechild | hættetrøje H&M | sko Nike | solbriller Folk and Frame

followwho

Let Me See You Do That Styling

SPONSORERET AF HVISK 

Det kan godt være, at jeg kun kommer til at skrive navlepillende tekster og få mit hjerte knust af Big, men nu kan du blive stylist!

Der er mange mennesker, jeg ser op til: mine veninder, min mor, min fabrikerede soul mate Carrie Bradshaw. De inspirerer mig alle på hver deres måde, og det er ofte mod dem, jeg kigger, hvis jeg mangler energi eller trøst (ja, det lyder i sandhed en smule trist, at jeg søger dette hos en fiktiv figur). Der er dog én type af kvinde, jeg oftest kigger imod, når det kommer til inspiration til mode. Stylisterne. Lige siden min tid hos COVER har jeg haft en ustyrlig kærlighed til nogle af branchens bedste stylister med deres originale syn på mode, eksperimentering og trendsætteri. Jeg har flere gange ønsket, at jeg kunne gøre det, som de kan, men måtte sande, at der nok er større sandsynlighed for, at jeg får knust mit hjerte af Big, end jeg bliver berømt modestylist.

Hvor meget jeg end ønsker det.

Så da jeg fik muligheden for at fortælle jer om Hvisks stylist community, talte det til den lille drøm i min mave. Og måske taler det også til jer? Hvisk relancerer deres univers, og bliver nu til en modeplatform, hvor de sælger nogle af de største danske brands i stedet for et rendyrket smykkeunivers. Som stylist hos Hvisk får du mulighed for at udtrykke din personlige stil  og du bliver en del af en gruppe af 10.000 modestylister fra hele Skandinavien. Du får adgang til din egen unikke profil, hvor du kan uploade stylings, collager og billeder, samt have mulighed for at optjene point hver eneste gang du laver en styling. Disse point kan bruges i pointshoppen. Du kan ligeledes deltage i konkurrencer om virkelig fine præmier!

And speaking of konkurrencer: Du har lige nu mulighed for at vinde 500 kroner til Hvisk ved at signe op som stylist og lave din egen collage. Du skal blot indsætte dit stylistnavn og link til collagen herunder, og så vil du blive kontaktet direkte af Hvisk, hvis det er dig, der har vundet! Vinderen trækkes om 10 dage.

Og lad det lige være en af mine læsere, der vinder konkurrencen. For så kan jeg leve min lille stylistdrøm igennem jer, og på den måde blive et mere smart og gennemført menneske. Og det vil jeg virkelig, virkelig gerne.

1495794408

followwho

SILK DRESSES, CÉLINE SHOES AND TEARS

img_8314 img_8315

En af de sjældne dage, hvor et godt look ikke kan redde det meste

Det føles som om, jeg har brugt de sidste 48 timer på at bevæge mig igennem den mest ubehagelige rutsjebane af følelser. En bræk-på-dine-sko-hvor-blev-billedet-pinligt-rutsjebanetur af gråd, grin og kærlighed.

Min mand er rejst.

Væk er han i seks måneder, og det er som om, at hverken silkekjoler, Loewe tasker eller Céline støvler helt kan dulme det faktum i dag. Selvom de gør et fucking ihærdigt forsøg.

Jeg har lige sagt farvel i lufthavnen. Iklædt den nye kjole, han købte mig et par timer forinden samt de nye støvler, jeg selv købte. De har allerede fået et lille ridse, men det er nu ikke det, jeg græder over.

Jeg ser fantastisk ud, men det er bare som om, at det ikke helt rammer mit humør.

Det skal det nok gøre på et tidspunkt. Når jeg har spist mine kødpølsemadder – jeg havde egentlig mest lyst til en bygotto fra Grød, men jeg gider ikke cykle til Nørrebro – når jeg har sovet en lur, set en serie, ladet tiden gå, og når jeg har købt lidt flere farverige items.

Så er jeg sikker på, at det hele nok skal føles lidt bedre, end det gør lige nu.

Kjole Nué Notes hos Normann Copenhagen | Sko Céline hos Kassandra | Solbriller Céline hos Trendsales

followwho

STUFF I DID, AND BOUGHT

img_8130

Jeg shopper og spiser mine snarlige sorger væk. Jeg bliver en stor og ekstremt velklædt kvinde

Det er længe siden, I har hørt fra mig. Altså med mindre I følger med på Instagram, hvor jeg opdaterer som en teenager med én dag tilbage, eller hvis I er min underbo, der med sin superhelte hørelse kan opfange, når jeg trækker vejret tungere, end normalt.

Men for jer andre er det længe siden.

Så for at komme godt fra start og byde jer velkommen ind i den transparante selviscenesættelse, der er i mit liv, vil jeg nu lave en opsamling af de ting, jeg har lavet over den sidste tid. Altså bortset fra at arbejde, tænke på arbejde, drømme om arbejde og faktisk glæde mig til at komme på arbejde igen, så jeg kan komme i gang med det arbejde, som jeg ikke nåede i går.

Her er lidt af det, jeg har lavet, spist og ikke mindst købt over den sidste tid:

Jeg investerede i et par seje sneakers, som jeg har savlet over et stykke tid. Jeg går uretfærdigt meget i sneakers, og jeg tænkte derfor, at det var en ganske god investering. De er købt hos Vestiaire, hvor jeg også netop har gjort mig et andet vanvittigt køb af en ting, som jeg har drømt om meget, meget længe, og som jeg glæder mig til at vise jer. Kan I gætte, hvad det er?

(Køb er så meget sagt, eftersom det er mine dejlige forældre og søde kæreste, der har givet mig den. Førstnævnte lyder bare mere independent-Beyoncé-agtigt).

img_7955Min kære mand og jeg har ikke lavet så meget andet end at spise ude og spise lækkert denne sidste tid, inden han tager afsted. Forleden stod den på frokost på Haché med dertilhørende fritter og trøffelmayo. Hvilket må være brygget af henholdsvis mayo, trøffel og englesved.

img_7895Den har ligeledes stået på (mange) måltider på Rossopomodoro, hvor man kan få min favoritdessert. Er hun ikke smuk?

img_7899Jeg har faktisk gjort mig endnu et længeventet køb på Vestiaire! Dem, der har fulgt med længe, ved, at denne trøje har stået på min ønskeseddel i over et år. Nu er den min, og den er ganske enkelt bare pisse dejlig. Det er i sandhed et velovervejet køb, og det er jeg ret stolt over!

img_8221Jeg har nydt mit Østerbro med min kæreste. Vejret har ikke ligefrem været fantastisk, men jeg elsker nu alligevel vores hjem.

img_8252Nå ja, og så købte jeg også lige lidt mere fodtøj i dag. De er vilde, var nedsat med 60% og kun tilbage i min størrelse. De passer perfekt i min nye kategori: “Din mand rejser i overmorgen, så du må godt”. Jeg kan mærke, at der kommer til at falde mange snarlige køb herunder.

img_8224Næste køb kunne meget vel blive denne fantastiske kjole fra Dolce & Gabbana, som jeg faldt over hos I blame Lulu.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM HER, HVOR JEG OPDATERER MERE END DIN TANTE PÅ FACEBOOK

followwho

TEN THINGS I’M GOING TO DO WHEN I LIVE ALONE

Jeg skal være en egoistisk, lørdagssovende, storshoppende, ostespisende Carrie

Der er ikke mange nætter til, at min kære mand rejser afsted. Det betyder for øjeblikket momentale break-downs, tudeture, kys og kram, grineflip og en generel ustabilitet på det følelsesmæssige spektrum, der kun kan sammenlignes med den danske sommers stabilitet. Eller netop manglen på samme. Men imellem alt det dårlige har jeg besluttet mig for, at der også skal være plads til det gode. Nogle af de ting jeg kan se frem til, glæde mig til, tænke på, når jeg bryder sammen over, at jeg nu ikke ka se frem til at grine af interne jokes og alt for mange HIMYM referencer hver eneste dag. Og ti af de ting har jeg samlet herunder. With no further ado: Ti ting, som jeg skal lave, når jeg skal være alene.

Jeg skal bruge min ovn til opbevaring. Først og fremmest for at være mere ligesom Carrie, men nok mest af alt fordi jeg ikke har mere plads til mit tøj, og at jeg ikke kommer til at bruge ovnen en eneste gang over det næste halve år. Mht. opbevaring har jeg også besluttet mig for, at alle skabe officielt bliver mine. Han får kælderen imens. Der skal vel være nogle fordele ved at være græsenke?

Jeg skal sove på tværs i sengen. Det kan måske virke grisk, men det er rent faktisk vanvittigt behageligt at have en dobbeltseng at slænge sig i. Jeg kan bedre se fjernsynet, jeg kan flytte mig alle steder hen, når jeg har det varmt, og jeg har tilstrækkelig opbevaringsplads, så der både er plads til computer, telefon, magasiner, is, bamser og alle de pakker med nyt tøj, som jeg skal modtage.

Jeg skal bruge uretfærdigt mange penge på mig selv. Der er ikke blot mulighed for det, eftersom det i realiteten kun er mig selv, jeg skal tage hensyn til, men der er også helt igennem retfærdiggørelse for det: Det er synd for mig, at jeg er alene, ergo skal jeg shoppe, ergo skal jeg på Vestiaire, ergo ergo ergo.

Jeg skal arbejde tidligt, sent og lige nøjagtig så meget, som jeg har lyst til. Det er altså bare meget nemmere at koncentrere sig om at arbejde, når man ikke drømmende tænker på, at der er en sød mand med en nybagt tærte derhjemme, og der er ingen dårlig samvittighed over at blive et par timer ekstra i travle tider.

Jeg skal sove lørdage væk. Og det bliver helt uden dårlig samvittighed over at være doven eller kedelig. Står op klokken 8, spiser lidt morgenmad, sover lidt mere, står op klokken 11, spiser lidt frokost, sover igen. Opskriften på den perfekte lørdag.

Jeg skal rende mine veninder i røven. Om de er interesserede i det? Det ved jeg ikke. Men jeg skal se dem så meget, at de bliver trætte af mig. Og så lidt mere.

Jeg skal forkæle mig selv. Jeg skal forkæle mig selv og være egoistisk. Har jeg lyst til at få massage? Så gør jeg det. Har jeg lyst til at få ordnet hår? Så gør jeg det. Har jeg lyst til kun at tænke på mine egne behov og lyster en hel uge i træk? Du kan tro, at jeg gør det.

Jeg skal have set alle de film og serier, som jeg gerne vil. Når åndssvage ting såsom kvalitetstid, dybe samtaler og kærlighed ikke længere tager tid ud af min kalender, kan jeg i stedet bruge den på de vigtige ting såsom at få set alle afsnit af de der ti serier, som jeg gerne vil se.

Jeg skal lade håret gro. Og jeg taler ikke om det på hovedet. Kun.

Jeg skal kun spise de ting, som jeg elsker. Jeg kan allerede nu garantere, at der bliver meget mindre hjemmelavet mad, men det må jeg opveje med at købe mad, som jeg elsker: Grød, pasta, ost, rugbrød med kødpølse, remoulade og ristede løg. Der bliver generelt meget mindre kød og mange flere kulhydrater.

Og så skal jeg bare glæde mig til, at han kommer hjem igen.

followwho

THE BIGGEST CHANGE SINCE MY ASS GREW LIKE FOUR SIZES

unnamed

Den største ændring i mit liv har været at gå fra “det går nok galt” til “det går nok”

Jeg har altid været af den overbevisning, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Har du brug for et bud på, hvordan denne situation kan ende dårligt? Bare kom til mig. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan komme til at gøre noget forkert her? Det kan jeg sagtens bekræfte dig i, at du kan. Rent faktisk anser jeg mig selv som være voldsomt talentfuld, når det kommer til at male fanden på væggen og en generel pessimisme.

Indtil det gik op for mig, at jeg over de sidste par uger har udskiftet “det går nok galt” med “det går nok” i stedet for. Og udover den pludselige og voldsomme indtræden af en røv, der kunne imponere selv momager Kris, så er det den største forandring, der nogensinde er sket med mig. Og også den mest fantastiske.

For jeg kan egentlig ikke rigtig beskrive, hvor trættende det er altid at tro, at alting nok går galt. At de højere magter, verden og den offentlige transport selvfølgelig er imod én. Smid en altoverskyggende tro på, at eventuelle fejl selvfølgelig er verdens undergang oveni hatten, og du har et individ med en puls som en kolibri og en hjerne, der meget sjældent laver andet end at overtænke. Faktisk kan jeg ikke helt beskrive, hvordan det er, med mindre du selv har oplevet, hvordan det føles altid at have katastrofetanker. Altid at regne med, at alting nok går galt. Altid tro det værste – om situationen og dig selv.

Selvfølgelig dumper jeg, det er jo mig. Selvfølgelig får jeg ikke lejligheden, det er jo mig. Selvfølgelig går det galt, det er jo mig. Selvfølgelig missede jeg toget, det var jo det ja sagde. 

Og vupti; lige pludselig er man indehaver af en selvopfyldende profeti, der hver eneste dag sørger for at bekræfte dig i din tro på, at det hele selvfølgelig nok skal gå galt. Fordi så leder du efter de små ting: Det missede tog. Jobbet du ikke fik. Fejlen du lavede. Se, du havde jo ret.

Men det har ændret sig for mig. Ikke konstant, ikke hver eneste dag, men jeg kan mærke, at det har ændret sig. Jeg går ikke til opgaver eller situationer med tanken om, at det går galt. Jeg går ikke til mig selv med tanken om, at eventuelle fejl ikke blot er uundgåelige, men også altoverskyggende. Jeg går oftere og oftere til tingene med tanken “det går nok”. Og ved I hvad? Det gør det sgu.

Kan I huske den der selvopfyldende profeti? Der er sgu nok noget om den.

Jeg siger ikke, at jeg er holdt op med at være pessimist. Jeg tager stadig afsted mod arbejde en time tidligere, fordi jeg er sikker på, at jeg nok skal komme for sent ellers. Jeg tør ikke planlægge min måned, før jeg har set min lønseddel, fordi jeg er sikker på, at der nok er noget, der er gået galt. Men til gengæld bliver stemmen i mit hoved tydligere og tydligere. Stemmen, der fortæller mig, at det nok skal gå. Det går ikke galt – og hvis det gør, så går det nok også alligevel.

Jeg elsker følelsen. Den får mig selv at føle mig stærkere, end jeg har gjort det før. Den giver mig en følelse af, at jeg ikke vælter, lige så snart livet eller DSB puster til mig. Og jeg vil derfor dyrke den så meget, som jeg overhovedet har mulighed for – for man ved aldrig, hvornår den kan forsvinde igen.

Jeg synes, at vi skal gøre det sammen. Minde os selv og hinanden om at lægge malerpenslen ned for en stund – eller i hvert fald male et andet motiv på væggene af vores liv. En blomst, en nøgen Channing Tatum, et par Prada mules, en kat. What ever floats your boat. Så længe fanden bliver lagt til hvile, og vi kan få plads til at tænke, at det hele nok skal gå.

For det skal det nok.

Kjole fra Balenciaga | Sko Notabene

followwho

A WEEKEND OF RUNNING AWAY FROM RESPONSIBILITIES

Hvad var dog det? Bare en modeblogger, der bevæger sig hurtigere end ansvaret

Det er snart modeuge, hvor vi har show om torsdagen, og det er ensbetydende med, at størstedelen af min tid bruges på henholdsvis at arbejde, hyperventilere over ansvaret samt at planlægge, hvilke looks jeg skal have på. Og selvom jeg er noget nær lige så forelsket i mit arbejde, som en ung teenagepige er det i udsigten til gratis drinks på en fredag aften, så kan jeg godt mærke, at jeg skal bruge mine weekender på at komme helt ned i gear.

Ergo: At bevæge mig så hurtigt væk for alt ansvar og voksenhed, som jeg overhovedet kan.

Det er også derfor, at jeg igen i dag har iklædt mig mine favorit sneakers, så jeg med passende frihed kan skøjte væk fra ting som mails, regninger, sund mad og at være vågen. Til gengæld vil Haché, gamle Harry Potter film og en lang lur overtage pladsen. Bare indtil på mandag.

Trøje Loewe fra Vestiaire collective | nederdel Lovechild | Blazer Baum und Pferdgarten | Sko Nike sponsoreret af Rezet store | Solbriller Folk and Frame hos Holly Golightly

followwho

FOR THE LOVE OF MULES

ikke-navngivet-1

 

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Jeg spiser ikke dårlig pizza, og jeg bukker mig ikke ned. Det ville være blasfemi.

Der er tre ting, livet er for kort til: Dårlig mad, dårlige venskaber og så at skulle bukke sig ned for at tage sko på. Da Gud opfandt skoen, var det mules modellen, hun skabte. Efterfølgende har mennesket fucket det op med snørrebånd, velcro og det der irriterende stykke bagpå, der gør, at man skal hele vejen ned for at tage fat i skoen for at få den på.

True story.

Så jeg går tilbage til rødderne og lader min kærlighed for de fantastiske mules vokse. Det er rent faktisk den eneste model af sko, der rammer mine drømme lige for tiden; det gør de til gengæld så også tit. Den blomstrede model fra Prada, den pelsede model fra Miu Miu, den gennemsigtige version fra Zara og den ternede fra Altuzarra. Eller måske bare en helt klassisk model i læder fra Balenciaga?

Jeg tager gerne dem alle. Dem og den ikke-eksisterende ryg-bukken, der kommer deraf. Som Gud havde tiltænkt det.

REKLAME LINKS Beige Balenciaga | Fjer Prada | Princetown Gucci | Pink Maryam Nassir Zadeh | Crystal Gucci

 

followwho