THE BIGGEST CHANGE SINCE MY ASS GREW LIKE FOUR SIZES

unnamed

Den største ændring i mit liv har været at gå fra “det går nok galt” til “det går nok”

Jeg har altid været af den overbevisning, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Har du brug for et bud på, hvordan denne situation kan ende dårligt? Bare kom til mig. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan komme til at gøre noget forkert her? Det kan jeg sagtens bekræfte dig i, at du kan. Rent faktisk anser jeg mig selv som være voldsomt talentfuld, når det kommer til at male fanden på væggen og en generel pessimisme.

Indtil det gik op for mig, at jeg over de sidste par uger har udskiftet “det går nok galt” med “det går nok” i stedet for. Og udover den pludselige og voldsomme indtræden af en røv, der kunne imponere selv momager Kris, så er det den største forandring, der nogensinde er sket med mig. Og også den mest fantastiske.

For jeg kan egentlig ikke rigtig beskrive, hvor trættende det er altid at tro, at alting nok går galt. At de højere magter, verden og den offentlige transport selvfølgelig er imod én. Smid en altoverskyggende tro på, at eventuelle fejl selvfølgelig er verdens undergang oveni hatten, og du har et individ med en puls som en kolibri og en hjerne, der meget sjældent laver andet end at overtænke. Faktisk kan jeg ikke helt beskrive, hvordan det er, med mindre du selv har oplevet, hvordan det føles altid at have katastrofetanker. Altid at regne med, at alting nok går galt. Altid tro det værste – om situationen og dig selv.

Selvfølgelig dumper jeg, det er jo mig. Selvfølgelig får jeg ikke lejligheden, det er jo mig. Selvfølgelig går det galt, det er jo mig. Selvfølgelig missede jeg toget, det var jo det ja sagde. 

Og vupti; lige pludselig er man indehaver af en selvopfyldende profeti, der hver eneste dag sørger for at bekræfte dig i din tro på, at det hele selvfølgelig nok skal gå galt. Fordi så leder du efter de små ting: Det missede tog. Jobbet du ikke fik. Fejlen du lavede. Se, du havde jo ret.

Men det har ændret sig for mig. Ikke konstant, ikke hver eneste dag, men jeg kan mærke, at det har ændret sig. Jeg går ikke til opgaver eller situationer med tanken om, at det går galt. Jeg går ikke til mig selv med tanken om, at eventuelle fejl ikke blot er uundgåelige, men også altoverskyggende. Jeg går oftere og oftere til tingene med tanken “det går nok”. Og ved I hvad? Det gør det sgu.

Kan I huske den der selvopfyldende profeti? Der er sgu nok noget om den.

Jeg siger ikke, at jeg er holdt op med at være pessimist. Jeg tager stadig afsted mod arbejde en time tidligere, fordi jeg er sikker på, at jeg nok skal komme for sent ellers. Jeg tør ikke planlægge min måned, før jeg har set min lønseddel, fordi jeg er sikker på, at der nok er noget, der er gået galt. Men til gengæld bliver stemmen i mit hoved tydligere og tydligere. Stemmen, der fortæller mig, at det nok skal gå. Det går ikke galt – og hvis det gør, så går det nok også alligevel.

Jeg elsker følelsen. Den får mig selv at føle mig stærkere, end jeg har gjort det før. Den giver mig en følelse af, at jeg ikke vælter, lige så snart livet eller DSB puster til mig. Og jeg vil derfor dyrke den så meget, som jeg overhovedet har mulighed for – for man ved aldrig, hvornår den kan forsvinde igen.

Jeg synes, at vi skal gøre det sammen. Minde os selv og hinanden om at lægge malerpenslen ned for en stund – eller i hvert fald male et andet motiv på væggene af vores liv. En blomst, en nøgen Channing Tatum, et par Prada mules, en kat. What ever floats your boat. Så længe fanden bliver lagt til hvile, og vi kan få plads til at tænke, at det hele nok skal gå.

For det skal det nok.

Kjole fra Balenciaga | Sko Notabene

followwho

A WEEKEND OF RUNNING AWAY FROM RESPONSIBILITIES

Hvad var dog det? Bare en modeblogger, der bevæger sig hurtigere end ansvaret

Det er snart modeuge, hvor vi har show om torsdagen, og det er ensbetydende med, at størstedelen af min tid bruges på henholdsvis at arbejde, hyperventilere over ansvaret samt at planlægge, hvilke looks jeg skal have på. Og selvom jeg er noget nær lige så forelsket i mit arbejde, som en ung teenagepige er det i udsigten til gratis drinks på en fredag aften, så kan jeg godt mærke, at jeg skal bruge mine weekender på at komme helt ned i gear.

Ergo: At bevæge mig så hurtigt væk for alt ansvar og voksenhed, som jeg overhovedet kan.

Det er også derfor, at jeg igen i dag har iklædt mig mine favorit sneakers, så jeg med passende frihed kan skøjte væk fra ting som mails, regninger, sund mad og at være vågen. Til gengæld vil Haché, gamle Harry Potter film og en lang lur overtage pladsen. Bare indtil på mandag.

Trøje Loewe fra Vestiaire collective | nederdel Lovechild | Blazer Baum und Pferdgarten | Sko Nike sponsoreret af Rezet store | Solbriller Folk and Frame hos Holly Golightly

followwho

FOR THE LOVE OF MULES

ikke-navngivet-1

 

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Jeg spiser ikke dårlig pizza, og jeg bukker mig ikke ned. Det ville være blasfemi.

Der er tre ting, livet er for kort til: Dårlig mad, dårlige venskaber og så at skulle bukke sig ned for at tage sko på. Da Gud opfandt skoen, var det mules modellen, hun skabte. Efterfølgende har mennesket fucket det op med snørrebånd, velcro og det der irriterende stykke bagpå, der gør, at man skal hele vejen ned for at tage fat i skoen for at få den på.

True story.

Så jeg går tilbage til rødderne og lader min kærlighed for de fantastiske mules vokse. Det er rent faktisk den eneste model af sko, der rammer mine drømme lige for tiden; det gør de til gengæld så også tit. Den blomstrede model fra Prada, den pelsede model fra Miu Miu, den gennemsigtige version fra Zara og den ternede fra Altuzarra. Eller måske bare en helt klassisk model i læder fra Balenciaga?

Jeg tager gerne dem alle. Dem og den ikke-eksisterende ryg-bukken, der kommer deraf. Som Gud havde tiltænkt det.

REKLAME LINKS Beige Balenciaga | Fjer Prada | Princetown Gucci | Pink Maryam Nassir Zadeh | Crystal Gucci

 

followwho

SELLING STUFF AND GIVING HUGS

SPONSORERET AF ZADAA

Der er en ny sherif i byen. Og han tillader mig at retfærdiggøre voldsom shopping overfor min kæreste

Størstedelen af min garderobe består af items, der enten er købt i honest to God genbrugsbutikker (jeg snakker 40 kroner for en lædersofa og en kop kaffe med Hanne bag disken) eller mere luksuriøse items fra luksusgenbrugsbutikker. Der er tre simple årsager til dette: 1. Der er mulighed for at få fingrene i items fra udgåede kollektioner, ting der er retro og nu moderne eller items, der ikke kan købes i Danmark. 2. Jeg holder af, at når jeg skifter så meget ud i min garderobe, som jeg gør, så ryger det ikke blot i skraldespanden, men bliver rent faktisk solgt videre, og jeg køber ligeledes andres afsatte sager. 3. Og sidst men ikke mindst, så kan jeg med den nedsatte pris retfærdiggøre over for min kæreste – og ikke mindst mig selv – at jeg lige har købt tre trøjer, to par sko og den der taske, som er (bare lidt) dyrere end vores husleje.

Ups.

Og nu er der altså kommet en ny sherif til byen. En sherif, der skal hjælpe mig med at berolige min kæreste, når jeg kommer vraltende hjem med poser fulde af tøj. Skat, det er købt brugt. Det er appen Zadaa, der er en markedsplads app, der tillader dig at købe og sælge tøj, der passer, ved at forbinde folk med en samme størrelse og stil. Det er en voldsomt nem måde både at købe og sælge. De tager mellem 5-20% af salget – men jo dyrere varen er, jo mindre tager de. Under appen kan du søge efter tøj, der passer din størrelse og form, så du undgår den mørke fælde af tøj, der bare ikke passer.

Og nej, du kommer ikke til at tabe dig de ekstra kilo eller vokse ti cm ekstra i højden over night. It’s just not you.

I kan besøge min shop ved at trykke på det lille øje, der findes i bunden af appen og derefter på mit banner. Jeg synes selv, at jeg har forfærdeligt fine ting (jeg sælger blandt andet mine Céline sko, mine eftertragtede retro sneakers, en fantastisk Gestuz sweatshirt og en voldsomt efterspurgt rød skjorte), og hvis I er svine heldige, så kan vi jo mødes til en krammer og en handel. Zadaa beholder pengene, indtil I har modtaget jeres varer, så I ikke skal være nervøse for at blive snydt af brugtbilsforhandler-agtige modebloggere som hende der Sillehvem. Jeg har selv shoppet den fineste ternede skjorte fra shoppen forleden, og den var ikke blot kæreste-godkendt billigt, men jeg har simpelthen været helt rolig ved handlen.

Zadaa har sit helt eget leveringssystem, hvor du blot pakker pakken, skriver et nummer derpå og afleverer det ved nærmeste indleveringssted. Det er helt igennem perfekt til dovne og postsendingshadende mennesker (herunder særligt undertegnede).

Download appen til Android her og til Iphone her


followwho

DIAGNOSED WITH A SEVERE SHOPPING DEFICIENCY

saet

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Lægen ordinerer et par Prada fjermules og en Loewe statement tee

Symptomer er som følger: Manglende koncentrationsevne, følelse af nedtrykthed, ekstrem fokus på items med fjer samt en altoverskyggende følelse af en snarlig boblen over, hvis postmanden ikke snart ringer på med et to-cifret antal pakker. Alt sammen kendetegn for et voldsomt underskud af shopping.

Aldrig før har min shoppingønskeseddel været nær så lang, som den er lige for tiden: fjerbesatte mules, print-druknede nederdele, juvelbeklædte solbriller, statementbelagte overdele og farvegennemblødte tasker. Og dette er blot et lille udpluk af overskrifterne fra min liste. Jeg har så mange derpå, at selv det kvarte kunne være nok til ti fashionistaer, og mit hoved drejer rundt fra dehydreringen, der er kommet som resultat af den store mængde savl, jeg leverer grundet de nye kollektioner og dertilhørende ønsker.

Alt sammen voldsomme resultater af mit underskud.

Jeg ser ingen anden mulighed end at bukke under for underskuddet, give efter og gøre min krop og mit sind sundt igen: Som det kun kan gøres ved hjælp af befjerede ting fra Prada og farvelade-agtige underdele fra ACNE. Det er alt sammen for mit eget bedste.

Og kan man egentlig sætte en pris på det?

Trøje ACNE STUDIOS | Solbriller Céline | Nederdel ZARA | Sko Prada

followwho

IS HAPPINESS A DRESS?

img_7665img_7676img_7712img_7680

Er det luften til de ædlere dele? Eller muligheden for at flashe en gammel dame i forbifarten?

Min glæde har over den sidste tid været ligefrem proportionel med mængden af kjoler, jeg har iført mig. Begge dele værende overraskende høj. Og som jeg gik der i min naive og closeminded tankegang, var jeg selvfølgelig overbevist om, at jeg gik med kjoler, FORDI  jeg var glad.

Men hvor tager jeg dog fejl.

Jeg er nemlig kommet frem til en helt anden teori, og følg nu med: Jeg går ikke med kjoler, fordi jeg er glad, men jeg er glad, fordi jeg går med kjoler.

*mind blown*

Jeg ved ikke, om det er vindens susen i det royale gemakker, eller om det er udsigten til at flashe en snerpet gammel frue, som jeg suser forbi hende i fuld fart på cyklen, men jeg er simpelthen bare helt igennem glad, når jeg er iført kjole (eller måske er jeg bare glad?).

Måske er det rettere blot, fordi jeg kun skal tænke på at iføre mig et enkelt stykke tøj om morgenen, eller måske er det grundet fraværet af elastikken om vommen og jeans-stoffer imellem ballerne?

I don’t know why, men jeg er fandeme fan.

Kjole Six Ames | Sko Nike | Solbriller Holly Golightly | Øreringe Dyrberg Kern

followwho

STUFF I DID

img_7604

INDEHOLDER ET SPONSORERET ITEM

Dagens challenge: Få et indlæg om, hvad jeg har lavet i denne uge (hvilket er at arbejde og spise grød) til at fylde mere end tre sætninger

Endnu engang er den hellige søndag over os, og det er tid til vores alles favoritkategori: Hvad har den random modeblogger lavet i denne uge? Der har været en del mindre fine-frokoster-og-blogger-agtige-ting-som-gratis-shampoo over ugen og meget mere jeg-spiser-ost-foran-mine-computere-ved-mit-skrivebord-mens-jeg-arbejder. Jeg vil dog alligevel tage jer med en tur ned af den eventyrlige sti, der er min hverdag:

Jeg har hoppet rundt under en gåtur igennem Østerbro sammen med min veninde. Vi bor ikke mange 100 meter fra hinanden, og vi slog derfor pjalterne sammen på en tur igennem Fælledparken.

img_7611

Jeg tog min kære veninde med til mit nye fodrested, men vi blev desværre mødt af voldsomt aggressive svaner og gæs, der efterlod os på flygt og med dødsfrygten siddende i os  – i hvad jeg må formode er – for evigt.

img_7383Jeg fik de smukkeste blomster af mit arbejde, da jeg startede. Jeg er seriøst omringet af de sødeste mennesker.

img_7484

Sponsoreret af Rezet sneaker store: Og så fik jeg ligeledes lov til at vælge de SMUKKESTE sneakers fra Rezet sneaker store, der har udsalg lige nu samt åbnet en butik i Odense. Jeg er så vild med dem, og jeg planlægger at have dem på hver eneste dag til kjoler, jeans og bar røv (hvor sejt ville det look ikke lige være?).

img_7417

Jeg har arbejdet helt igennem meget. Eller måske føles det bare sådan, når man starter på fuldtidsjob? Jeg har i hvert fald ikke helt kunne lægge det fra mig, når jeg kom hjem, så den har stået på aftenarbejde over aftensmaden.

img_7616

Speaking of aftensmad: Den har hovedsageligt bestået af bygotto fra Grød, der er mit nye flip lige i øjeblikket. Fra tid til anden craver jeg et eller andet helt ekstremt meget (her nævnes i flæng: Butterchicken, kanelgifler, kit-kat osv). Efter at have voldspist det i en periode, har jeg overhovedet ikke lyst til det længere.

Det er dermed mit mål at få spist så meget af alt det usunde, at jeg en dag kun craver sunde ting som kylling og kål. Det er en lang vej, men jeg er villig til at kæmpe mig igennem.

img_7466

Jeg fik ENDELIG købt mig de solbriller, som jeg så længe har gået og savlet over. De er købt hos Holly Golightly, og udover mine nye sneakers, så er de min absolut favoritting lige nu.

Sammen med bygotto og Magnum mandel.

followwho

WHAT TO WEAR FOR A SUNDAY NOT SPEND ON THE SOFA

INDEHOLDER REKLAME LINKS

En søndag uden sofa og chill kræver luftige sommerkjoler og retro solbriller

Min søndag er booket med arbejde, frokostaftale, kampagneskydning og meget andet, og jeg drømmer derfor ikke om et look, der er egnet til en søndag på sofaen med kit-kat og chill, men rettere et søndagslook, der får mig til at fremstå som det overskudsagtige modemenneske, som jeg så desperat forsøger at opretholde illusionen om, at jeg er.

Jeg tænker, at dette gøres bedst ved hjælp af den smukke sommerkjole, som har sikret mig en tur igennem følelsespektret: Først afskyede jeg den, så gjorde den mig fuld af tvivl, og nu har jeg ganske enkelt forelsket mig i den. Som med de helt rigtig items, er det ikke blot et stykke stof, men en følelsesladet proces.

(Note til selv: Skriv en tekst om, hvordan moderigtige items kan resultere i en PMS-agtig tilstand).

Den smukke kjole, et par chunky cneakers og mine absolut favoritsolbriller: så er jeg klar til verden og til i morgen – hvor jeg nok alligevel får fundet mig tid til at ligge lidt på sofaen. Bare en lille smule. Men det kan an jo også sagtens gøre i et smukt outfit.

REKLAME LINKS Kjole Ganni | Tee Marella | Solbriller Folk and Frame | Sneakers Nike |

followwho

HEY, THERE YOU ARE: ME!

Hov, hvad var det, der lå der under tvivl, dårligt selvværd og manglende personlig stil?

Det er lørdag. Første weekend siden jeg startede fuldtidsarbejde, og jeg er netop kommet hjem fra en gåtur med min veninde, hvor vi fodrede, hvad der må være Østerbros mest aggressive fugle. Jeg har spist mig en kødpølsemad med remoulade og ristede løg, og jeg planlægger at snuppe mig en helt igennem lang lur. Men først ville jeg skrive dette indlæg. Og som jeg ligger her og kigger på ovenstående billeder, føles det pludselig som om, at jeg har fundet mig selv.

Gemt under angst, tvivl, dårligt selvværd og en ufattelig dårlig garderobe, lå jeg. Sille.

Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det egentlig helt præcis er, jeg har fundet, men det føles rigtigt. Måske er det en passion? En styrke? En ny lyst på livet, der har været længe undervejs? Eller måske er det bare udsigten til en lørdagslur, der kilder mig alle de rigtige steder.

Som kun søvn foran fjernsynet kan gøre det.

Jeg føler mig stærkere. Gladere. Mere klar til at iføre mig fantastiske items og gå med hovedet højt mod vilde opgaver. Jeg håber, at det bliver ved – for hun føles helt rigtig, hende Sille her. Jeg kan mærke, at hun er i gang med at strække sig ud og klæde sig på efter den lange tid, hvor hun har været gemt væk.

Eller måske har hun ikke rigtig eksisteret før?

Måske er denne Sille én, der er blevet til i stedet for fundet. Igennem et nyt hjem, et nyt liv, er der også blevet skabt en ny mig. Og det er fandeme bare fedt. Selvom hun er ny, elsker hun dog stadig Kit-kat, risotto og alt for lange lure på langsomme lørdage.

Jakkesæt vintage | Sko Nike Air Max | Solbriller Folk and Frame hos Holly Golightly

followwho

CAN YOU DIE FROM AN UNDONE TO-DO LIST?

Jeg er ikke forsvundet. Bare gemt virkelig godt væk bag to-do lister.

Under et lag af to-do lister, nye roller, forvirrede bevægelser, adrenalin, angst, brændende perfektionisme, en masse fejltagelser og helt ekstremt meget kærlighed til min nye stilling, ligger jeg gemt væk. Jeg prøver at holde mig i gang så længe som muligt, for når jeg blot gør det, kører jeg i et voldsomt højt gear.

Men når jeg smider bukserne, lader brysterne hænge og smider benene op i sengen, så drejer mit hoved rundt akkurat lige indtil det rammer puden.

Jeg læste engang, at voksenlivet er at maile frem og tilbage med folk og hver især undskylde for, at man svarer så sent. Lige indtil man dør. Jeg tror dog nærmere at voksenlivet er 20% netop det, 30% “her er noget farvet papir, som jeg har arbejdet virkelig længe for, tag dem til en alt for høj husleje og sko, som jeg ikke har brug for” og til sidst 50% evig kamp med at komme igennem den ene to-do liste, så der er plads til at starte på den næste i morgen.

Jeg vil gerne bringe et dementi. Der findes ikke sko, som jeg ikke har brug for.

Bloggen stopper ikke. Langt fra. Det er ikke engang planen, at der skal skæres ned. Tværtimod. Lige nu er jeg bare ved at finde fodfæste i alt det nye – som jeg glæder mig meget til at fortælle om – og de fine, dybe og ekstremt originale ord, som jeg jo altid producerer (note til selv: overvej at skifte titel til PR koordinator OG gentagende opfinder af den dybe tallerken), er der bare ikke lige plads til lige nu. Jeg finder dog snart tilbage, og indtil da skal I være velkomne til at komme med ønsker til, hvad I gerne vil læse.

Kig forbi igen ekstremt mange gange i weekenden, hvor det er min plan at skrive; “voldskriv indlæg på Sillewho” på min to-do liste. Lad os så se, om jeg når til det punkt, inden jeg falder om af voksenhed.

followwho

STUFF I DID

INDEHOLDER SPONSOREREDE OPLEVELSER

Selvforkælelse og herunder, hvad jeg må formode er, tyve kg chokolade

I denne uge har jeg holdt ferie med min kære mand, inden jeg begynder på arbejde og han rejser sin vej. Vi besluttede os for at fylde vores dage med rare ting og tid med hinanden, og på trods af et vejr, der giver selv den mest fordrukne Roskildegænger (mere) fnat, så har det været virkelig dejligt. Og I skal selvfølgelig med en tur!

Så her er et lille udpluk af det, jeg har lavet i denne uge:

Jeg har fået lavet mit drømmehår. Ja, jeg gad da godt, at det lige var tyve cm længere, men farven er lige i øjet. Billedet gør det ikke engang retfærdighed! Den er naturlig og mørkeblond, og det var lige det, jeg ønskede mig. Det er lavet af min nyeste sjælefrænde, Pernille.

Det der med sund mad blev et fremmedord i denne uge. Vi spiste blandt andet burgere i sengen samt, hvad jeg må formode er, cirka tyve kg chokolade.

Og speaking of mad og himmerige: Spisestedet Overfor sponsorede et måltid, og det er oprigtigt den lækreste risotto, jeg nogensinde har smagt. Vi sad under varmelamperne, mens jeg flød væk i en drøm af cremethed. Efterfølgende tog vi i Torvehallerne og købte kage med hjem til vores chokoladesamling, fordi… kage.

Sponsoreret: Jeg fik ordnet negle af den søde og savnede Sol, så jeg er klar til arbejde mandag. Den skønne Barbie-farve er en reminder til mig selv om at dyrke farve og min kvindelighed en smule mere.

Som de provinsbørn vi er, søger vi så meget natur som muligt. Heldigvis er der mange fantastiske områder på Østerbro, og jeg elsker at gå ture igennem min nye by. Dog kan vi ikke helt vænne os til, hvor unaturligt tamme ænderne er. Folkens, sådan er fugle altså ikke normalt. Jeg præsenterer herover Allan, der stalkede os i ganske lang tid.

Vi tog på hotel tyve minutter fra vores lejlighed, og selvom vi ganske mange gange overvejede at tage hjem, fordi der simpelthen intet var at lave, så endte vi med at hygge os rigtig meget. Vi smuttede en tidlig tur i biografen, åd junkfood og så film i sengen, inden vi tog hjem tidligt næste morgen.

En tur i IKEA resulterede i nye planter og et længe, længe ventet spejl, så jeg nu kan sammensætte mine outfits i helhed og ikke kun baseret på det, jeg kan se i toppen og i genspejlet af mine vinduer. Jeg skal have købt mig flere ting til lejligheden, der mangler: Herunder et sengebord, et fjernsynsbord, flere planter og vigtigst af alt flamingosalt- og pebersæt.

followwho

AND NOW THE BAD NEWS: I’M GOING TO BE ALONE

Og nu til den anden side af møntet, der er livet:

Om ganske få uger skal min kæreste udsendes. I lidt over et halvt år. Dette er et faktum, der egentlig ikke har været voldsomt svært for mig at leve med over de sidste par måneder, hvor jeg har vidst det. Men det er som om, at det pludselig har ramt mig nu. Og derfor synes jeg også, at det er på tide at skrive om det.

Skrive om det at skulle være alene.

Jeg er selvfølgelig ikke alene i ordets værste forstand. Jeg har veninder, familie og min egen store personligheds selskab. Men jeg er alene på en måde, der alligevel er meget voldsom, koncentreret og ukendt, og det efterlader mig overfor tanker og problematikker, som jeg ikke helt synes er fede.

Hvordan skal jeg åbne flasken med Irmas æble- og ingefærsjuice uden hjælp? Kommer jeg til at spise rigtig mad i seks måneder? Hvordan klarer et parforhold sig med minimal kontakt?

I øjeblikket er det de små ting, der rammer mig: tanken om, at jeg ikke skal sidde ved siden af ham i bilen, når vi kører steder hen. At jeg ikke kommer til at høre ham synge, mens han laver mad. At jeg ikke kan bede en anden om at hente chokolade til mig, når jeg ikke orker livet. Og det er disse små ting, der efterlader mig med en gnaven af savn i maven og en pludselig manglende evne til at fatte, hvor lang tid seks måneder egentlig er.

Det er jo ligesom otte lysår eller sådan noget? 

Min plan er at koncentrere mig om mig selv. Arbejde hårdt, forkæle mig selv hårdere. Fokusere på alt det som jeg gerne vil. Som at rejse alene til Paris på en kort (shoppe- og æde)tur, læse en masse bøger, få Sillewho til at vokse sig endnu større. Og det kan jeg til dels godt glæde mig rigtig meget til. Men jeg kan godt mærke, at de små ting gnaver.

Han kommer ikke til at ligge ved min side, mens jeg skriver tekster.

Det er nok en vanesag, tror I ikke? Mennesket er jo nu engang mægtig dygtigt til at omstille sig og tilpasse sig. Så mon ikke også, at smerten ved de manglende små ting pludselig aftager hos mig? Jeg er jo ikke ligefrem ny i hele grænsenke gamet, jeg skal sgu nok klare det. Det kommer bare lige til at tage noget tid.

Og kage. Og tudeture. Og lange tekster. Og shopping. Særligt sidstnævnte.

followwho