• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···
KEEPING BUSY

10 THINGS THAT ROCK ABOUT BEING ALONE

Skal du være alene i aften? Lucky you.

Måske er du alene hjemme i aften, måske er du alene hjemme i længere tid, eller måske bor du bare alene? Hvor længe din bosat-alene-situation end er gældende, synes jeg, at du skal læse dette indlæg, hvori jeg giver ti grunde til, hvorfor det er fucking fantastisk at være alene.

Jeg lover, at det er meget mindre single, kattedame trist, end det lyder. Eller i hvert fald en smule. Muligvis bare en anelse.

Det er så ufattelig nemt at glo sig blind på tristheden over at være alene. Ingen at putte med, ingen at grine med, ingen skulder at græde ved. Og igennem al denne blindhed mister vi evnen til at se de mange muligheder, der ligger i at være alene. Såsom at udsætte barbering og indtage alt, alt for meget ost.

Jeg nævner i flæng:

Du kan spise banankage med cheese cake topping til morgenmad. Nøgen, i sengen, mens du ser New Girl og spilder ned af dig selv. Dette er selvfølgelig fuldkommen hypotetisk og på absolut ingen måde inspireret af sande hændelser.

Der er overhovedet ingen, der kan dømme dig. Snakker du lidt for ofte med dig selv og/eller dit fjernsyn? Go fucking nuts. Vil du tage usundt mange selfies fra alle vinkler? Du ved, hvad du skal gøre. Har du lyst til at gå i seng klokken 19.30 for at se dokumentar om Storbritanniens ældste borge? You do you, boo!

Igen; Jeg kan ikke fremhæve nok, hvor meget disse punkter ikke er inspireret af virkelige hændelser…

De der grimme underbukser, der sidder under navlen og har et hul lige der, hvor det gælder? Find dem frem fra gemmerne og ryst røven igennem stuen uden frygten for, at andre parter vil dømme dig for dine ualmindeligt store, usexede og lasede underbukser med “SEXXY” stående bag på.

Personlig hygiejne? Jeg må bede dig forklare? For de ord står ikke skrevet i min ordbog, når jeg er alene. Bad? Det kan jeg sagtens strække lidt længere. Lugter denne trøje? Ikke hvis den lige får en omgang deo. Barbering? Bitch, please…

Sengen skal kun bruges til at sove. Og kage. Og fjernsyn. Og sociale medier. I forlængelse af personlig hygiejne er det værd at dvæle ved, at man igennem alenetid kan dedikere den hellige seng til hellige handlinger såsom: Alt for meget søvn, spisning af junkfood, social medie stalking, Netflix m.v.

Som Gud havde tiltænkt den.

Du kan selv bestemme. Jeg nævner her i flæng: Hvad du vil spise (Og hvornår. Jeg er provinspige, jeg spiser klokken 17, hvis jeg vil spise klokken 17!), hvad du skal lave (Læg det fucking puslespil og drik te, hvis det er det, du vil, din vildkat). Men vigtigst af alt: Hvad du skal se i fjernsynet. Og når du endelig har fundet det, du gerne vil se, så er der ingen, der kan dømme dig for, at du ender med at sidde og stene Instagram efter fem minutter.

Du behøver ikke stå til ansvar for dine humørsvingninger. Nogle gange er livet uretfærdigt, nogle gange har du bare brug for at græde over, at der ikke er noget, der fungerer, og at du ikke har nogle gode serier at stene. Andre gange føles livet så let og dit selfie (Who, 2017: linje 16) har fået åndssvagt mange likes, at du bare er nødt til at danse. Måske oplever du disse følelser med flere ugers mellemrum, måske går der omkring 2.30 minutter (Igen, rent hypotetisk), og når du er alene, behøver du ikke forklare, hvorfor du står tudende og danser midt på stuegulvet.

Kan du huske den der seng, jeg nævnte? That’s right: Få din lækre røv ind på midten.

Du har kun ansvar for dig selv. Vil du droppe aftensmaden, indkøb, lade køleskabet stå tomt og spise dig mæt i vingummier? Gør det. Vil du bruge penge på rød øjenskygge i stedet for toiletpapir? Du fortryder det måske, men fyr den af! Du har kun dig selv at skulle sørge for.

Vil du ringe og snakke med din mor i laaaang tid, for at snakke om, hvordan alting er synd for dig? Så er der ingen, der spørger indtil det bagefter eller ruller øjne af dig, fordi du ynker og bare gerne vil have, at din mor fortæller dig, at du er den bedste, smukkeste og dygtigste Sille i verden.

Igen: TOTALT hypotetisk.

followwho

10 kommentarer

  • Rikke

    Tak Sille! Havde virkelig brug for et indlæg som dette. Du er så inspirerende og ærlig og skøn! Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er mig, der takker, Rikke. For din søde kommentar og for, at du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HAHA! De to første snakker lige til mit hjerte :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hej Sille! Jeg ved ikke om det er flabet, men jeg tænkte på om man gerne må ønske sig indlæg? Hvis ja: kunne du så måske tænke dig at skrive et indlæg med gode råd/tanker om at flytte sammen med sin kæreste?

    Tak for den bedste blog <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er overhovedet ikke flabet. Det er bare skide dejligt med ideer! Jeg skal nok få sammensat sådan et indlæg :-)

      Og tusind tak for rosen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det der er den nøjagtig grund til, at jeg aldrig føler trang til, at flytte sammen med min kæreste – alenetid er vidunderligt💓

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Sille!
    Jeg har efterhånden fulgt med længe. Men jeg synes simpelthen, du topper totalt lige for tiden. Dine indlæg er en god blanding af tilpas dybde, humor og tanker. Og enormt velskrevne (sagde dansklæreren.. ;))
    Hav en fantastisk dejlig lørdag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det betyder simpelthen så meget for mig, Louise! Jeg føler mig ikke på toppen af mit game, så det er simpelthen så rart at få det modsatte fortalt (særligt fra en dansklærer).

      Alt det bedste til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KEEPING BUSY