• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···

(HOW) CAN YOU SAY NO TO BUBBLES?

P1010040Modeugerne indtræffer snart og bobler, booze og Brambles er, bogstavlig talt, snart på alles læber. Med modeugen kommer events, shows og champagne-branderter på alt for tomme maver. Så hvordan kan man sige nej? Sige nej til noget, der ligger lunt i ske med hele konceptet? Jeg kan på mails og beskeder stadig fornemme, at det at ville sige nej til alkohol, stadig er svært at få gennemført for mange. Ikke i forbindelse med modeugerne, da de jo som bekendt kun er for os folk, der bare er liiidt bedre end jer andre, men i hverdagen. Jeg har før skrevet meget om det at vælge alkohol fra, men glemmer ofte, hvor stort et problem det faktisk kan være for folk, ikke at have lyst til fest og alkohol, fordi jeg selv er et sted, hvor det er så nemt for mig at sige nej. Jeg blev dog mindet om konflikten i forbindelse med modeugen. Netop grundet lighedstegnet mellem denne og alkohol.

Når jeg spørger den fine drinkspige til et event “om der ikke er noget uden alkohol?” bliver der stille i hjørnerne, og med det små-snerrende “nej” kan jeg høre min hierarkiske position i modebranchen ramme bunden med et tungt klask. Dette er selvfølgelig et tilfælde af “overdrivelse fremmer forståelse”. Jeg husker dog stadig min overraskelse, da jeg ved sidste modeuge fik et tungt nej til mit spørgsmål, om der var noget uden vodka. Det er måske et resultat af, at der skal procenter indenbords hos modedamerne, så smerterne ved de høje sko kan dulmes, og lyden af tankerne omkring det mærkelige outfit man er hoppet i skrues ned for: “Er det egentlig ikke et ret åndssvagt sæt jeg har…. Hey, champagne!”

Hvis du ikke har lyst til at drikke alkohol og feste, så vil du altid møde folk, der synes det er mærkeligt. Der vil være venner, der siger, at du er kedelig eller underlig. Du vil kunne føle, at du går glip af et eller andet. Men dette ændrer sig først, når du er okay med det selv. Når du accepterer, at det er HELT OKAY, så vil du også mærke, at folk omkring dig følger med – eller du bliver i hvert fald ligeglad med dem, der ikke gør. For hvordan kan de være okay med det, hvis du ikke selv er det? Jeg kan selv huske de modstridende følelser, der ramte mig, da jeg begyndte at miste lysten til at drikke alkohol. Hvad ville jeg gå glip af? Hvad ville vennerne dog ikke sige? Men nu kunne det ikke være fjernere fra mig. Faktisk fylder det meget, meget, meget mindre i mit liv end alle disse indlæg om det indikerer. Jeg ser ikke mig selv som en person, der ikke drikker. Jeg er bare mig. Og det burde du også helt sikkert være. Om det så er med alkohol eller ikke.

Jeg regner dog med, at det en eller anden dag bliver det nye sort i modebranchen ikke at drikke alkohol, og dér, mine kære venner, der vil jeg være front-woman for én gangs skyld. Indtil da vil jeg nyde godt af at være lidt unik, når der er så sindssygt mange andre punkter, hvorpå jeg ikke er det – og ellers kan jeg sgu altid sige, at jeg er på juice cleanse. Det er skide meget på mode.

followwho

I’LL TAKE MY DRESS WITH SNEAKERS, PLEASE

P1010015P1010008 P1010033KJOLE H&M | RULLEKRAVE YOU-WHO | SNEAKERS NIKE  

På trods af, at denne kjole er high-street, måske lidt af et trendbaseret item og ikke et klassisk piece, der altid er på mode, så er jeg faktisk rigtig vild med den stadig. Jeg har allerede haft den i flere måneder (i blogger-garderobe år svarer det jo nærmest til er årti), og jeg elsker stadig at have den på. Særligt hvis det som i dag er med et par lidt opsigtsvækkende sneakers, som jeg aldrig troede, ville fungere til andet end løbeturene (som jeg ikke løber). Men jeg synes, at de fungerer! 

followwho
Older posts