AT EASE – FINALLY

P1120038Som I måske har set på min Instagram, så har jeg i dag været til en eksamen, som jeg har frygtet rigtig længe. Det var i et gammelt projekt, som jeg skrev med seks andre for snart halvandet år siden – så det var lidt som at være oppe i en andens projekt (alene). Heldigvis gik det godt (selvom jeg sidder tilbage og tænker på alt det, som jeg burde have gjort anderledes. Gør man ikke altid det?). Og nu skal jeg finde min ro igen. Jeg troede egentlig, at den ville komme med det samme, når jeg havde fået karakteren, men jeg tror, at jeg har været i så højt et gear i så lang tid, at det lige vil tage noget tid. Desværre har jeg ikke rigtig den tid, da jeg allerede starter nyt semester mandag (faktisk i dag, men jeg havde lige en eksamen, der skulle klares). Er der nogle af mine kære læsere, der begynder på bachelormodulet på kommunikation dette semester?

Jeg vil forsøge at finde min ro med en fantastisk massage, jeg har bestilt til i morgen (ja, jeg har tænkt fremad og ville belønne mig selv), en masse lure og FJERNSYN. Jeg har store ambitioner for mit arbejde på bloggen, nu hvor jeg er oven vande et stykke tid, så hvis I har nogle ønsker eller spørgsmål, så må I endelig skrive dem til mig! Hav en dejlig weekend, og tusind tak for alt den støtte I har givet mig i denne tossede eksamensperiode.

followwho

SILVER FOR MY FEET

Ikke-navngivet-1

NIKE | ESPRIT | KIOMI | LOUIS NORMANREKLAME LINKS 

Jeg har fået en nye købetrang. Og det er en sølv én af slagsen.

Efter at have set både Pernille og Anna i et par sølv Asics sneakers (som jeg savler over), er jeg blevet inspireret og forelsket. Forelsket i tanken om at skulle tilføje et par sølv sneakers til min meget lille samling af sneakers. Jeg ville bruge dem til helt enkle sæt, som et ekstra sjovt lille pift. Af de fire ovenstående er jeg helt klart mest til Nikes version. Hvad tænker I om at tilføje sådan et sæt til fødderne?

followwho

JOB ELLER KARRIERE?

P1010018I min omgangskreds, ja måske egentlig i hele min generation, har jeg en fornemmelse af, at “karriere” er vitalt vigtigt. En karriere der fylder i livet, en karriere som man kan være stolt af, en karriere som livet er formet rundt om. Jeg troede egentlig også, at det var det, jeg drømte om. At være en rigtig karrierekvinde, hvor jobbet ikke “bare” er en kilde til økonomisk stabilitet, men bare… noget mere.

Men det bliver jeg faktisk i tvivl om fra tid til anden. Og det er måske ikke noget, der er hverken smart eller rigtigt, men ofte kunne jeg egentlig godt tænke mig, at jeg endte et sted, hvor mit arbejde var netop det: “bare” et arbejde. Et arbejde som jeg til en hvis grad kunne få til at passe til mit liv, og ikke omvendt. Selvfølgelig skal det være et arbejde, man er glad for, men det behøver ikke at være mit liv. Det lyder måske helt tosset, og jeg har måske ikke forklaret det rigtigt, og nu sidder der folk med karrierer og job og føler sig trådt på, og det er overhovedet ikke meningen! Vi er forskellige, har forskellige drømme og vores drømme ændrer sig igennem livet.

Jeg tror egentlig, at det handler om, at mine prioriteter har ændret sig, og mit syn på mig selv ligeså. Jeg har indset, at man ikke nødvendigvis behøver en fin karriere, hvor man arbejder 57 timer om ugen, men at min drøm måske i virkeligheden mere er et job, hvor der også er tid til alt det andet – om det så er som journalist, ekspedient i en tøjbutik eller noget helt tredje. Et job, hvor jeg måske kan være hjemme klokken 16 og kysse på min mand. Naivt og ungt skrevet? Ja, måske. Men man må vel gerne drømme? Og det gør jeg – og det kan være at det ændrer sig i morgen.

followwho