• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···

MY MISTAKES MADE ME

img_0658 img_0665 img_0666 img_0678img_0672

Min selvsikkerhed vokser sideløbende med størrelsen på min bog af fiaskoer

Jeg tror ikke nødvendigvis, at selvsikkerhed kommer med alderen, som der ellers er så mange, der bilder mig ind. Jeg tror rettere, at mængden af troen på sig selv og tilpashed i egen hud er direkte lig mængden af gange, man fucker op.

Fucker up. Prøver og fejler. Lærer noget nyt. Finder frem til alt det, man gjorde forkert. Dropper den orange velourkjole, man synes var så smart.

Og selvom størrelsen på bogen, vi nedskriver vores fiaskoer i, vokser sig større som vores alder stiger, så er jeg om nogen klar over, at det er mere end bare muligt at fejle for et helt årti på bare ganske få måneder. Og jeg tror, at det er derfor, at jeg lige så stille føler mig mere og mere selvsikker.

Fordi jeg har dummet mig så meget.

Fordi jeg har iklædt mig så mange forfærdelige ting og taget veje, der ikke burde være blevet betrådt. For til sidst at finde den vej, som netop jeg skulle ned af. Det er i hvert fald min teori. Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg er blevet så gammel, at teenagersindet endelig har sluppet sit greb om mig. Sluppet sit greb og tilladt selvsikkerheden at vælte ind.

Hvad end det er, så føler jeg mig det i hvert fald. Altså mere selvsikker. Mere selvsikker og mere som et menneske med behov for skøre items, højlydte samtaler og stramme nederdele, der viser min røv frem på den der måde, der bare er lidt for meget. Jeg har lyst til at iklæde mig øreringe på størrelse med lysekroner i herskabslejligheder og jeg har lyst til at tage billeder af hele lortet på min vej.

Hvem ved, måske viser det sig, at denne periode i mit liv blot er endnu én til bogen af fiaskoer. Men indtil da vil jeg bare nyde fornemmelsen af at være glad, selvsikker og iklædt så mange mønstre, at det kunne få selv den vildeste håndarbejdslærer til at træde et skridt tilbage.

Måske er det en fejl, måske er det pisse fedt. Under alle omstændigheder bliver jeg i hvert fald klogere. Og dét er alle fejltrinene værd.

Næsten.

TØJ H&M | TRAINERS NEW BALANCE | TASKE CÉLINE | SOLBRILLER LOEWE | ØRERINGE GINA TRICOT

followwho

A HOTDOG ON MY SHIRT AND COMBAT ON MY FEET

ikke-navngivet-1

Hvem har ikke lyst til at iklæde sig en hotdog t-shirt og kampstøvler?

Nogle dage har man lyst til at redde verden, andre dage har man lyst til at være vild karrierekvinde. Og så er der dage, hvor man bare har lyst til at iføre sig en hotdog t-shirt med et par kampstøvler, smide et pencilskirt på og en frakke over skulderen og call it a day.

Sidstnævnte er blevet en lyst, jeg oftere og oftere støder på. Men helt ærligt; Hvem har ikke lyst til at være iklædt det forvirrede og ganske fantastiske sæt? Ikke mig i hvert fald.

Jeg drømmer om sættet, der er den perfekte blanding af pisse skørt og super fint. En beskrivelse, som jeg føler mig helt ekstremt knyttet til her på det sidste. Jeg vil være mærkelig, jeg vil være fin og jeg vil være iklædt statement t-shirts sammen med statement øreringe og min nye, fantastiske frakke. Tern er the shit, hvis du spørger modebranchen, og jeg er glad for at følge trop.

For jeg har åbenbart en gammel, britisk landkone boende inden i mig – jeg er i hvert fald hooked på alt, der har med tern at gøre.

Du kan med fordel kigge forbi H&M, der har fine items indenfor netop denne tendens, ellers er det en virkelig god idé at smutte forbi din lokale genbrug og kigge i herreafdelingen. De har nemlig ofte blazere, der kunne være taget ud af en modebloggers hede drøm, og hvis du er meget heldig har den skarpe skuldre og et mærkværdigt snit, så du med fordel kan svare “Balenciaga”, når hende den smarte magasinkvinde stopper dig på Gothersgade og spørger dig, hvor din blazer er fra.

Hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af. Fake it till you make it. En anden klichéfuld saying, der kan underbygge, hvorfor det er helt OK at lyve omkring oprindelsen af din ternede blazer.

Nederdel H&M | Solbriller Gucci | Frakke H&M | T-shirt ACNE Studios | Sko Notabene | Øreringe H&M

followwho

GAMBLING ON ME

image1 image2

Kandidat, job eller bare en fucking stor satsning på mig selv?

Forleden brugte jeg min aften i barmen af fantastiske kvinder til den fineste Harry Potter themed fødsesldagsfest. Selve temaet har egentlig ingen betydning for denne tekst, men jeg tænkte, at det var passende at gøre jer bare en kende misundelige på min lørdag aften. Og som til alle andre sociale arrangementer i disse måneder, faldt snakken på, hvad der skal ske, når jeg har afleveret min bachelor den 20. december. Dét og så på mine nye smarte øreringe, der heller ikke har noget at gøre med teksten, men som bare er virkelig pæne.

Skal jeg læse kandidaten med det samme? Skal jeg finde mig et arbejde? Skal jeg arbejde som journalist? Hvad fanden skal du egentlig, Sille?

Og mit svar kom prompte og sikkert; Jeg skal Sillewho. Jeg skal ikke læse kandidat, jeg skal ikke arbejde som journalist. Jeg skal satse på mig selv – i hvert fald for en stund. Som jeg skriver dette, bobler det i min frugtfyldte mave, for det virker pludselig så virkeligt. Det virker pludselig så seriøst. Hvad hvis det ikke lykkedes?

Men hvad fanden, hvis det nu gør?

Jeg besluttede mig for nogle måneder siden, at jeg var nødt til at give det en chance. Jeg er nødt til at spille på mig selv. Jeg er 22 år gammel og brænder for noget, som jeg aldrig har oplevet det før.

Jeg er nødt til at give det en chance.

Jeg er nødt til at finde ud af, hvad fanden Sillewho egentlig har i sig. Jeg er nødt til at finde ud af, om jeg kan leve af det, jeg elsker. Jeg er nødt til at finde ud af, om jeg kan opnå min drøm. Og så er jeg i særdeleshed nødt til at holde fast i den mavefornemmelse, der lige nu fylder mig: En fornemmelse af, at det hele nok skal gå.

Og selv hvis det ikke gør, så går det nok alligevel.

Som jeg sad der og kiggede ind i min smukke og støttende venindes øjne, mødte jeg intet andet end forsikring om, at dette selvfølgelig er noget, jeg er nødt til at gøre. For hvordan fanden skal jeg ellers vide, om det kunne virke? Jeg er nødt til at spille på mig selv. Mens jeg stadig med nogenlunde smag i munden kan spørge mine forældre, om jeg kan komme forbi og spise aftensmad, fordi jeg ikke har råd til selv at handle ind. Mens jeg stadig kan få lov at lave alle de dumme fejl, inden det går ud over børn, vovse og huslån.

Mens jeg stadig drømmer om det.

For jeg drømmer oprigtigt om det. Jeg drømmer om, at jeg altid kan have lov til at være så glad, som jeg er for Sillewho. At jeg kunne få lov til at udvikle hende. Udvikle mig selv.

Jeg er fandeme nødt til at springe ud i det.

Så den 20. december afleverer jeg min bachelor og tager imod en udfordring. En udfordring om ikke at lade frygten overtage, men i stedet gøre mit absolut ypperst for at opnå mine drømme. Og hvis ikke det lykkedes, så bliver mit svar på, hvad jeg så egentlig laver, når du spørger mig ved næste sociale arrangement, at jeg er jobsøgende eller bare pisse forvirret.

Men så har jeg i det mindste satset på mig selv. Og det bliver jeg nødt til.

ØRERINGE GINA TRICOT | HÆTTETRØJE H&M | BLAZER ASOS

followwho
Older posts