“HERE IS YOUR DIPLOMA, GO BE AN ADULT”

Bliver man pludselig voksen, når man er færdiguddannet? Eller først den dag man holder op med at grine af hundevideoer?

I dag fik jeg min eksamensdato. Eller i hvert fald så præcis en eksamensdato som vores universitetssystem – der mest af alt minder om hende der veninden, der aldrig rigtig kan tage sig sammen til at svare på dine beskeder eller komme med et ordentligt svar på, hvornår hun kan drikke kaffe – kan gøre det. Den 25 eller 26 december skal jeg til min bacheloreksamen, og hvis alt går vel (Praise the lords af Balenciaga and Céline that it will) er jeg altså indehaver af en fræk lille bachelor i journalistik og kommunikation samt en helvedes masse tid, der skal udfyldes.

Og en imponerende mængde angstsved over det faktum, at jeg for første gang i cirka for evigt, ikke kan kalde mig selv studerende.

Udover den pludselige mangel på 12 kroners rabat på min varme hyldeblomstsaft på caféen i Fiolstræde, kan jeg lige nu ikke helt fatte, hvad konsekvensen af min nye titel som “færdiguddannet” bringer med sig. Vågner jeg op den 27. til en banken på min dør, og på den anden side står en hvid kanin med mit diplom samt alle de modne kvalifikationer, man skal have, når man har mistet sit gemmested som studerende og nu må træde ud i de voksnes rækker? Eller bliver jeg rettere bare ramt af en oplysthed og en stemme fra Gud, der fortæller mig, hvad jeg skal, så snart jeg træder ud af eksamenslokalet?

Ved sidstnævnte er det meget muligt, at jeg skal søge læge ASAP.

Jeg føler mig sgu ærlig talt hverken særlig voksen eller særligt meget klar over, at jeg snart er færdig med ømme baller fra skolebænken. Jeg kan stadig fange mig selv i – som jeg sidder bag rattet i min bil – at køre rundt med et løftet øjenbryn, mens jeg undrende udråber højt:

I kan sgu da ikke lade mig køre rundt i bil, for fanden da! 

Og mens jeg ruller vinduet ned for at få lidt luft, kigger jeg rundt med forventningen om, at der meget snart kommer en og tager nøglerne til denne meget voksne Opel, jeg kører rundt i. For jeg er jo faktisk bare Sille på 16. Og hvad fanden laver du egentlig bag rattet?

Kommer man nogensinde til at føle sig voksen?

Måske når man er færdiguddannet. Måske når man får børn. Måske den dag man kigger sig selv i spejlet og opdager, at man ikke længere synes, at videoer med hunde, der gør mærkelige ting, er sjove. Det er måske den dag, hvor jeg bliver klar til huslån, kontorjob og udsigten til aldrig nogensinde at sove en lur igen eller spise flødeboller til aftensmad.

Men lige nu? Lige nu lister jeg ud i køleskabet for at se, om vi har flere fra Spangsberg tilbage, mens jeg forsøger at skyde tanken om voksenliv, diplomer og små hvide kaniner ud af hovedet.

NEDERDEL OG SWEATSHIRT H&M | BLAZER UNDER OG BUKSER VINTAGE | ØRERINGE MANGO | SKO NEW BALANCE

 

followwho

IF SANTA WAS A MILLIONAIRE

ikke-navngivet-1

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Jeg er et rart menneske 364 dage om året

For noget tid siden lå min mor og jeg og så videoer fra min barndom. Indimellem de mange beviser på min mors  uheldige stilvalg til sin påklædningsdukke i.e. mig (lyserøde solbriller og pels i barnevognen = pimpet baby), var min seks måneders fødselsdag foreviget. For det fejrede man åbenbart dengang (Note to self: Forhør dig om muligheden for genindførelsen af halvårlige fejringer). I dette klip ser man lille Sille i sin høje stol, med den største gavebunke foran sig. Jeg taler amerikanske films gengivelse af julemorgener på coke. Og over lydsporet høres min smukke mors stemme:

Der er 28 gaver til dig, Sille!

Cut to 2016. Da jeg hører dette, kigger jeg på min mor og påpeger, at der intet er at sige til min sygelige gaveliderlighed. Det er en byrde, der er blevet pålagt mig som barn. Det er mit kors at bære, at jeg hver juleaften skal være så spændt på mine gaver, at jeg ikke kan koncentrere mig om at spise, at jeg ligger under juletræet for at røre, tælle og gætte mine gaver, at vores julesange er blevet ændret til:

Sille, hun har ingen ro før hun får sin pakke.

And don’t you know it.

Lige så rart og uselvisk et menneske jeg kan være til hverdag, lige så modbydelig og egoistisk er jeg juleaften. Derfor forsøger jeg kun at se min familie – der er nødt til at elske mig – i timerne inden, jeg skal åbne mine gaver.

For ellers er jeg ret sikker på, at jeg både ville miste veninder, kæreste og respekten fra andre.

Og for at overleve de lange 25 dage, der er til, at jeg igen bliver forenet med mine mange pakker, skriver jeg ønskesedler, mærker på de allerede indkøbte pakker og drømmer urealistiske drømme om mine ultimative og uopnåelige ønsker. Dem, der faktisk ikke (alle) er kommet med på listen, fordi det er en smule pinligt.

Ja, svigermor, det er rent faktisk et par øreringe til 10.000 kroner og et par støvler til cirka 5.000. Jeg forventer, at begge ting ligger under træet den 24.  

Men selvom det ikke bliver disse gaver, jeg savlende åbner den 24., så har man jo lov til at drømme. Er det ikke det, julen handler om? Drømme om gaver, gaver og flere gaver.

Og så noget med kærlighed, familie, samvær, hygge og alt det der andet overvurderede pis.

I håbet om at julemanden tilfældigvis skulle falde over denne ønskeseddel, mens han surfer rundt på sine favoritblogs – i.e. min – deler jeg nu mine ultimative ønsker. Den kan ligeledes fungere helt optimalt som udgangspunkt for mine 2017 køb, så jeg undgår dumme impulskøb og i stedet investerer i de ting, som jeg oprigtig ønsker mig.

I virkeligheden vil jeg blive glad for, hvad end jeg får. Om det så er en brunkage eller en Balanciaga blazer. Bare den er pakket ind som gave. For når jeg tænker mig om og mærker efter, så glæder jeg mig sgu også til alt det andet. Min familie, MADEN, hyggen og afsluttet studie.

Jeg er sgu blevet moden på mine voksne dage.

INDEHOLDER REKLAME LINKS ØRERINGE ORIT ELHANATI | NEDERDEL MADS NØRGAARD | STØVLER LOEWE | STILET ACNE STUDIOS | TASKE LOUIS VUITTON | TASKE LOUIS VUITTON | PELS SAKS POTTS | SOLBRILLER GUCCI

followwho

TEN SIGNS YOU SUFFER FROM OVERTHINKING

img_1595I ægte selvhjælpsånd dikterer Dr. Who nu, hvilke ti tegn du skal være opmærksom på, hvis du frygter, at du lider af overtænkning

Udover porno, kattevideoer og passive-aggressive opslag fra hende pigen fra din gymnasieklasse, der “hader folk, der *indsæt selv vag beskrivelse af karaktertræk vi alle hader*”, så består nettet hovedsageligt af overflødige selvhjælps-agtige artikler fra diverse Buzzfeed-lignende publikationer omkring dine ti tegn på et eller andet. Ti tegn på, at du er psykopat. Ti tegn på, at han er dig utro. Ti tegn på, at du er kæmpe Friends fan. Ti tegn på, at du elsker pizza. 

Bitch, we all love pizza.

Men fordi jeg er så desperat efter at blive kendt og succesfuld og har en ekstrem kærlighed til førnævnte selvhjælps-agtige artikler, har jeg selvfølgelig også kreeret min egen lille liste over ti ting, som du skal være opmærksom på. Så læg dig tilbage og mærk godt efter disse ti ting, der kunne være tegn på, at du lider af en voldsom omgang overtænkning.

  1. Læsning af SMS’er er ikke en ubekymret handling, der foretages for at samle nødvendig information om eksempelvis snarligt kommen møder og aftaler. Det er et sidefag på UAO. Universitetet af Overtænking. Hvad mente han med det? Hvorfor sendte hun ikke en smiley med? Mon den formulering kunne misforstås? Mon mor stadig elsker mig, selvom jeg ved en fejl fik sendt *crying laughing smiley*  i stedet for *thumps up smiley*?  Hvem har behov for bøger og Netflix, når man har en hel dags SMS’er at overtænke og få angst over?
  2. Du har behov for minimum en lille uge, hvis det er dig, der skal bestemme aftensmaden. Hvad har du egentlig lyst til? Mon de andre vil kunne lide dette? And don’t get me started på hele den indre diskussion om sundhed versus Nettos slikafdeling. Har jeg egentlig lyst til at være tynd, eller skal vi hellere bare bade os i sovs og store flødeboller? 
  3. Du sætter spørgsmålstegn ved alle valg i dit liv, og bruger herefter en uendelig mængde tid på at overveje alle mulige udfald, alle måder du kunne have gjort det bedre på, hvad der uden tvivl går galt og hvad meningen egentlig er med dette rod, der er dit liv. HVEM ER JEG?! Jeg spurgte bare, om du ville have en stor menu for fem kroner ekstra.
  4. Kiggede hende der mærkeligt på mig? Mon hun synes, at jeg er grim? Mon hun synes, at jeg ser sur ud. Jeg må hellere smile til hende. Shit, nu tror hun sikkert, at jeg er en tosse, der bare står her på perronen og smiler til andre. Mon jeg har noget omkring munden? Hun hader sikkert min blog…
  5. Du ejer en blog, som du konstant overtænker indholdet og værdien af. Du kan ikke lade være med at bruge uendelig tid på at analysere faldende tal, manglende kommentarer eller lav aktivitet på anden vis, der jo unægteligt må betyde, at du er et dårligt menneske, der aldrig bliver til noget. Hypothetically speaking, altså…
  6. Du kan ikke snakke med din kæreste, date, partner, seksuelle legekammerat uden at lede efter den berømte mening mellem linjerne. Dette er særligt problematisk, hvis din partner er af det mandlige køn, da denne sjældent har en skjult mening. Hell, de har ikke engang et “mellem linjerne”. Du søger konstant, hvad han mon egentlig mente, da han sagde, at han havde haft en rigtig god dag. Betyder det, at han nød ikke at være sammen med mig? Du kan ikke undgå at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor han mon sagde, at maden smager helt fantastisk. Har han så ikke kunne lide det de andre gange?? 
  7. Ser det der lille brune mærke på din hånd ikke lidt mystisk ud? Brug lige hele dagen på at tænke over, hvordan du uden tvivl snart dør. Pest, siger du? Det er uden tvivl det, du har.
  8. Da det går op for dig – efter at have smagt på det – at førnævnte mærke er rester fra den Snickers bar, du spiste i toget, kan du ikke lade være med at overtænke din overtænkning. Er jeg mon hypokonder? Er jeg ved at blive sindssygt? Hvorfor kan du ikke bare være lidt mere afslappet og normal, Sille. Burde jeg have spist fem chokoladebarer? 
  9. Til sociale arrangementer sørger du for at smile til alle, snakke med alle, sidde imellem de to af dine veninder, der lige har været uvenner over en trøje i mandags, og selvom du har overtænkt hver en enkelt handling på denne – hvad der er blevet ekstremt trættende – aften, bruger du stadig hele næste uge på at overtænke aftenen og din ageren. Fik du drukket for meget? Var du pinlig? Var du for højlydt? Blev hende der mon sur over, at du tog de sidste chips?
  10. Du læser en lang tekst om overtænkning på en åndssvag blog.

*Denne tekst er overhovedet ikke på nogen måde what so ever baseret på sande oplevelser eller ægte personer. Den er fuldstændig fiktiv og er overhovedet ikke gældende for forfatteren bag, der lige nu sidder og er vildt bang for, at I tænker alt det der om mig. Mon de tror, at jeg er tosset? Mon de misforstår det, jeg har skrevet?

Mon jeg nogensinde bliver til noget her i livet?

followwho
Older posts