• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···

IS NEW YEARS EVE A METAPHOR FOR ALL I AM DOING WRONG?

Jeg lægger chokoladen ned og griber efter mine fishnets strømper, da det går op for mig, at denne handling repræsenterer alt, hvad jeg gør galt

Et sted imellem min anden Snickers, den store skål chilipeanuts og det fjerde afsnit af den nye sæson Bones blev jeg ramt af en pludselig realisering af, at mit interesseniveau for dagens dato og det dertilhørende nytår var noget nær lige så lav som min respekt for mig selv, da jeg forleden inderligt håbede på, at hende den gamle pensionist foran mig til Stram Op holdet i mit fitnesscenter ville vælte, fordi hun klarede timen meget bedre end mig.

Da det gik op for mig, at mit forhold til denne ellers så hellige sidste dag af det herrens år 2016 stod som kæmpe kontrast til mine smukke veninders snaps omkring deres lækre outfits til i aften og deres glæde over at skulle danse til tonerne af hurtig pop, kunne jeg ikke lade være med at blive ramt af en følelse af tvivl. Så jeg lagde min Snickers ned og spurgte mig selv:

Burde jeg gøre mere ud af denne dag? Glæde mig mere? Er jeg forkert på den, siden det ikke kilder i min mave og i den alt for stramme kjole, som jeg ikke kommer til at iføre mig?

Jeg kunne ikke undgå pludselig at føle mig så forkert på den. At jeg grundet min manglende investering i et nyt, dyrt nytårslook og en ikke-eksisterende plan om at udskifte min kropsvæske med Aperol spritz var gal på den. The odd one out. For når alle omkring mig taber deres trusser over den 31. december, så må der jo være noget, jeg har misset. En fejl i min kodning, der hvor laboratoriet også mangler at skrue ned for katastrofetankerne og op for troen på mig selv.

Jeg var lige ved at gribe fat i mine fishnet stockings og mit ene par pæne trusser, da det gik op for mig, at denne pludselige tvivl muligvis var den perfekte repræsentation for, hvad jeg gør galt i det daglige liv. At jeg så gerne vil leve op til alle andre, alle forventninger selvom det går imod det, som jeg egentlig har lyst til. Den person jeg egentlig er. Det jeg drømmer om.

Hvilket i dag er at spise Snickers på sofaen til Bones, inden jeg tager ud til mine forældre og spiser mad for til sidst at slutte aftenen tidligt af med McDonalds under dynen med en letfordøjelige 80’er buddy-cop film.

Men dette er ikke kun gældende den 31. december, hvor jeg har lyst til at iklæde mig badekåbe i stedet for miniskirt.

Det er også gældende, når jeg underlægger mig selv en masse krav og forventninger, som jeg pludselig føler, gælder for mig, fordi der er andre, der gør det. Jeg skal være lige så glad som alle andre. Jeg skal tjene lige så mange penge som andre. Jeg skal klare mig lige så godt som hende. Jeg skal vælge denne vej, fordi det er der nogen, der siger. 

Og nøjagtig ligesom med nytårsaften, ender jeg kold, alt for fuld af både vodka, dårlige beslutninger og fortrydelse over, at jeg ikke bare blev hjemme og gjorde det, som jeg egentlig havde lyst til: At spise chokoladekage af fadet og lægge ansigtmaske.

På min liste over nytårsforsæt vil jeg sammen med “få et fantastisk job” og “barber ben oftere” skrive “vær tro mod dig selv” på. Det er selvfølgelig blot en videreudvikling på mine andre klichéer som at følge min drøm og jeg vil være god ved mig selv, for at få den til at passe til ovenstående nytårsmetafor, men det gør den ikke mindre gældende. For jeg er ret sikker på, at hvis jeg brugte mere tid på at lytte til mig selv og det jeg gerne vil, i stedet for at lytte til hvad andre gør og mine falske forventninger til mig selv, så ville jeg komme længere end den nytårsraket, som din kæreste har brugt alt, alt for mange penge på.

Jeg håber, at du også er tro mod dig selv og det du gerne vil her til aften. Om det så betyder, at du ligger på sofaen og spiser junk og ser film, eller om du dresser op i det vildeste outfit og fester hele natten, så håber jeg, at du gør det. Og så håber jeg, at du lader det skinne igennem resten af 2017 også. For vi fortjener at lytte lidt mere til os selv og lidt mindre til alle de andre.

Bortset fra mig. Mig skal I altid lytte til. Og det håber jeg, at I vil gøre et år til?

followwho

MY FAVORITE TRENDS OF 2016: WITH LINKS AND ALL

fireINDEHOLDER REKLAME LINKS

I jagten på at finde os selv lytter vi til, hvad alle andre siger, vi skal købe. Så her: køb dette

I et desperat forsøg på at skabe vores egen stil og udtrykke vores originalitet, følger vi hundrede modebloggere og Instagramcelebs, der kan fortælle os, hvad vi skal købe, gå i, hvor vi skal spise og hvad vi skal tænke.

Må.købe.stor.blå.pels.og.matchende.pelsede.loafers.der.koster.mere.end.min.husleje

Hvor er det fantastisk, at vi kan dyrke originalitet ved at kigge på, hvad alle andre gør, og hvor er det rart, at jeg ikke behøver at tænke selv, når jeg skal agere stilfuld. Hvis det stod til mig lænede jeg mig blot tilbage, klikkede en tyk ledning direkte fra Instagram til min hjerne og så kunne jeg bare i timevis indtage andres kreationer, sammensætninger samt deklarationer af, hvad jeg skal købe. Som en senmoderne og yderst doven vampyr med et evigt tilknyttet drop med blod, så han slipper for at få fingrene beskidte ved at jage landsbyfolk.

Og da jeg personligt er fanatisk tilhænger af, at andre kan fortælle mig, hvad der er smart og hvad jeg skal elske – som det gode ureflekterede individ jeg er – tænkte jeg, at jeg ville give lidt tilbage til det samfund, som jeg selv er så tilbøjelig til at stjæle fra.

Jeg formoder, at I ligesom jeg – et vældigt normalt og beundringsværdigt menneske – også er ganske afhængige af, at diverse påvirkere kan fortælle jer, hvad der er smart? Hvad I skal bruge jeres hårdoptjente SU-penge på?

Det tænkte jeg nok.

Og da jeg selv er sådan en smart, original trendsætter – som ovenstående tekst er et direkte bevis på – så har jeg selvfølgelig også samlet en guide til jer, mine små trendsøgende lam. En liste over mine favorittrends her fra 2016, som jeg vil dyrke længe endnu.

Eller i hvert fald indtil der bliver dikterer andet.

Hood me up
2016 blev året, hvor jeg påbegyndte en besættelse, jeg aldrig før havde troet, jeg ville røre ved. En besættelse af hættede, gemmestedsgivende, topmave- og fedtethårskjulende, sportyvibemedbringende fantastiske opfindelse af et item: Hættetrøjen. Det perfekte legene element til et seriøst jakkesæt eller  en stram nederdel.

Eller bare et bevis på, at moden engang imellem rent faktisk har vores ryg. Søndagstøj på vores trendradar? Ja tak!

FILIPPA K 840 KR  | NELLY 279 KR | NELLY 299 KR | ANDRE TRØJER: SPORTMAX | ASOS | ASOS

A bejewled kitten, please
En trend som jeg virkelig håber holder, da jeg endnu ikke har haft råd eller mod til at dyrke den, men som jeg stadig får en kilden nede i de hellige haller over, er de pyntede kitten heels som vi ser fra Mui Mui, Manohlo Blahnik og til dels Balenciaga, selvom der er en anelse mere hæl på der. Jeg er forelsket! De behøver ikke engang være pyntede, men bare farverige, skøre eller virkelig fine!

MIU MIU 3.900 KR | MIU MIU 5.000 KR | GARDENIA 1.200 KR | ANDRE SKO: ASOS | ASOS |

I’ll stap you with my shoulder
Køb mig en lemon frosted donut og en skarpskåren blazer, og jeg er din ven for livet. Jeg er overlykkelig for, at den oversize, halvkiksede, bedstefars gamle las af en blazer er kommet tilbage på modekortet. For så kan jeg nemlig dyrke min beskidte kærlighed til herregarderoben og samtidig shoppe yderst billige og yderst moderigtige – hvis du spørger mig – blazere i genbrugen. What’s not to love?

Tak Balenciaga.

FILIPPA K 2.400 KR | MANGO 500 KR | GANNI 1.800 KR | ANDRE BLAZERE: ASOS | MONKI

Old lady, new trend
En anden trend jeg byder velkommen i min turban, er omfavnelsen af den ældre dames garderobe. Blomstrede cateye solbriller, store pelse, matchence sæt med pencilskirt, silketørklæder, små tasker og tern.

Åh gud tern.

Det bedste der er sket for menneskeheden siden toast. Trenden her lader mig omfavne den gamle, gamle kvinde, som jeg i virkeligheden er. Og det synes jeg, er ret fedt. Miks det sammen med mere nutidige items, så du ikke ved en fejl bliver guidet ind i bussen mod plejehjemmet.

Kom så lille frøken, det er tid til din middagslur. Jamen jeg er bare moderigtig! Ja, det er godt med dig.

NEDERDEL RALPH LAUREN 750 KR | BLAZER GANNI 1.200 KR | SOLBRILLER GUCCI 1.900 KR

Fur it up
Saks Potts har endnu engang sat pels på det moderne kort, og jeg savler over minimum fem af deres pelse. Igen skal man være påpasselig med, hvordan man styler det, for ikke at komme til at ligne en meget fin og gammel dame. Jeg synes dog, at Saks Potts gør det fortræffeligt.

MALENE BIRGER 3.500 KR | CHEAP MONDAY 900 KR | SAKS POTTS 9.500 KR | ANDRE JAKKER: INWEAR | MINUS

The sneaker ain’t dead yet
Ligemeget hvad diverse fashionistaer og modewebsites måske har tilbøjelighed til at diktere, så er sneakers ikke døde. I hvert fald ikke for mig. Bevares, jeg vil allerhelst undgå Stan Smith versionen og går glædeligt i andre end dem i hvid, men min kærlighed for det praktiske love child imellem sporten og modebranchen er stadig i fuld flor hos mig, og jeg kommer til at dyrke dem indtil der bliver opfundet en ligeså fin og behagelig en efterkommer.

I 2017 vil jeg være endnu bedre til at bruge dem som en tydelig kontrakt til resten af mit outfit. Sammen med store pelsfrakker og fine jakkesæt. Sammen med silkekjoler og pencilskirts. De er om end det eneste, der holder mig fra at ligne den 85-årig kvinde, jeg i sandhed er.

SKECHERS 420 KR | NEW BALANCE 665 KR ASICS 420 KR

Read the (big) print
Der er meget få ting, jeg har gået mere med i år end statement tees. Det er en fantastisk sjov tilføjelse til min seriøse stil, og jeg elsker, at det kan dresse et helt outfit op. De fås i alle former, farver og prislag, og selvom jeg ikke er sikker på, at denne trend ligefrem er en evergreen, så er jeg slet ikke færdig med den endnu.

Faktisk tror jeg, at jeg vil springe ind i nytåret iført en sådan model.

GANNI 400 KR | GANNI 400 KR | ÊTRE CÉCILE 460 KR | FLERE TRØJER: DREAMS AND DUST | GOOD GIRLS CLUB COPENHAGEN 

Carrying the weight of the world on my earlopes
Nej, det er ikke gørelsen, det er i sandhed størrelsen. I hvert fald når det kommer til øreringe. 2016 har resulteret i yderst veltrænede ørerflipper for mit vedkommende. Jeg er ret sikker på, at jeg kan løfte mere i mine ører, end jeg kan med mine arme. Hvis jeg kun skal vælge én trend fra 2016, så det være statement øreringene. De har i sandhed ændret min stil, hvis ikke hele mit liv! Og det er meget få dage, måske endda meget få timer, jeg ikke er iklædt et par store eller sjove øreringe.

Jeg er bange for, at det sagtens kunne være en døgnflue af en tendens, men jeg vil dyrke den så længe som muligt og vride det sidste af livet ud af den.

H&M 99 KR | H&M 80 KR | ORIT ELHANATI 5.200 KR | FLERE STATEMENT ØRERINGE: ASOS

followwho

I GOT EMOTIONAL ABOUT A COAT

En mandag i december fik jeg pludselig separationsangst over en jakke, som blev solgt for længe siden

En torsdag aften i startdecemeber, var jeg på vej hjem fra træning (det skulle lige med). Og mens jeg gik hjem med næsen fastspændt til min telefon – højest sandsynligt med medfølgende overaktivt mundsavl over en Loewe taske eller med overaktiv vrede over, at jeg ikke kunne klare den der bane i Farm Heroes – var der pludselig en tanke, der ramt mig, der gav mig en trist og dyster følelse i maven.

Jeg skulle aldrig have ladet min mor sælge sin vintage pels.

Og som jeg lagde min telefon i lommen, kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, hvor dette pludselig afsavn kom fra. Og dernæst: Hvor kom denne pludselige tilknytning til min mors store, hvide og mange år gamle blårævspels fra? Bevares, jeg har da brugt den flere gange i min spæde gymnasieår, men jeg havde intet haft imod, at min mor ville sælge den, og jeg havde ærlig talt ikke skænket den en tanke i flere år.

Men som jeg gik der igennem mørket på det der sted, der bare er pisse uhyggeligt, når man går der alene, der kunne jeg nærmest dedikere en tåre til pelsen, der blev væk. En pels, der pludselig repræsenteret min mors ungdom. Repræsenterede vores forhold.

Og repræsenterede noget pænt, som Saks Potts har sat på alle vores trendradarer.

Jeg trak min telefon frem og skrev til den smukke kvinde, til hvem vi havde solgt pelsen. En venlig besked om, at hvis hun nu tilfældigvis nogensinde skulle have lyst til at sælge pelsen, så stod jeg klar. På daværende tidspunkt var min forfærdelige økonomiske situation i anden række i forhold til frakken.

Hun ville ikke sælge, skrev hun. Men skulle selvfølgelig nok huske på mig, tilføjede hun sødt.

Mens jeg accepterede nederlaget kunne jeg ikke undgå at mærke savnet og tilknytningen vokse i sig. Måske var det blot a case of hvad man ikke kan få, vil man gerne have, eller måske er det rent faktisk muligt at binde sig mere til en materialistisk ting, end jeg først havde troet.

Jeg er ikke en af dem, der holder fast i tøj og sko eller forbinder det med minder. Ud, videre, lad os sælge det eller aflevere det i genbrugen, så andre kan få glæde af det og jeg kan få penge til noget nyt. Derfor har jeg aldrig rigtig kunne forstå personerne, der beholder tøj længe efter, at de ikke kan lide det eller passe det.

Men det kan jeg måske nu.

For pludselig mindedes jeg duften af min mors parfume blandet med kold aftenluft, når vi havde været ude et sted, hvor hun havde haft den på. Pludselig mindedes jeg min gymnasietid, hvor det var det vildeste item, jeg kunne iklæde mig.

Pludselig tænkte jeg, at det var mere end blot den smukkeste jakke. Det var min mor og jeg.

Mandag den 26. skrev hun til mig, at hun gerne ville sælge mig jakken tilbage, fordi den betød så meget for mig. På det tidspunkt havde jeg opgivet alt håb om at få den tilbage, og ligeglad med overtræk, intet job og andre bekymringer, overførte jeg pengene til hende med det samme.

I dag hentede jeg den.

Den gled over mine skuldre som om den kunne huske mig. Jeg havde planlagt sættet, så jeg ikke lignede for meget en fin, rig dame. På trods af sneakers og statement tee kunne jeg dog stadig ikke ryste følelsen helt af mig, da jeg gik ved siden af Marie ned af Strøget. Det føltes lidt som om, at folk kiggede ekstra efter mig. Måske var det grundet det faktum, at hende ved siden af mig var iklædt en lilla pels, og til sammen lignede vi mest af alt Teletubbies på tour. Men det bragte mig ikke desto mindre tilbage til tiden i aulaen, hvor provinsens børn kiggede efter den mærkelig modeblogger.

Men nu føltes det ret rart. Lidt mærkeligt, men rart.

Og da jeg satte mig i toget for at kigge outfitbillederne igennem, kunne jeg ikke lade være med at smile. Først og fremmest fordi jeg synes, at jeg ser fantastisk ud, men mest af alt fordi det føles så rigtigt. Som om min mor er tættere på mig. Og selvom vi ses næsten hver eneste dag, så betyder det alligevel alverden for mig.

Og så er jeg bare pisse smart.

JAKKE OG BUKSER VINTAGE | SNEAKERS ASICS | ØRERINGE CÉLINE | TEE DREAMS AND DUST

followwho
Older posts