KIND OF SWEDISH BUT MOSTLY OVERSIZE

p1010066

For at stille min lyst til Ikea og surströmming dyrker jeg trenden jeg kalder: modeblogger er væltet i fars skab

Da jeg i dag stillede mig foran garderoben og smagte lidt efter, hvad det egentlig var, jeg havde lyst til at være iklædt, blev jeg pludselig ramt af en overvældende trang til svensk. Jeg snakker Ikea-kødboller og surströmming. Abba og skovsøer.

Blå jeans og hvid skjorte.

Jeg kunne mærke den gamle Elin Kling besættelse vokse i mig, men jeg greb mine mest normcore vintage bukser ned fra bøjlen. Jeg kunne mærke mindet om dengang, jeg så en elg, vinde frem i mine tanker, mens jeg greb min yndlingsskjorte. Og da jeg kiggede mig i spejlet kunne jeg ikke undgå at føle mig en lille smule svensk.

Men mest af alt som en lille pige, der var faldet i sin fars garderobe. Hvilket er mit signaturlook, hvis jeg skal sige det selv. Et jeg udfører til perfektion, ligesom alle andre handlinger i livet, der har noget at gøre med at falde – om det så er i huller (metaforiske eller virkelige), i dårlige vaner (mad eller bumsepilning) eller om det er over mine egne høje forventninger til mig selv.

Looket blev lidt mindre pige faldet i fars jeans og mere modeblogger faldet i fars jeans efter tilføjelsen af høje støvler og skøre øreringe. Dog stadig med overraskelsesmomentet gemt i sig:

Hvad gemmer hun under der? Er hun fem måneder gravid eller indehaver af en ganske mærkværdig anatomi, siden hun gemmer sig sådan? Er hun halv kvinde halv teddybjørn? Har hun en ekstra person fastspændt under skjorten? Er det mode eller blot en person, der er talblind og ikke kan gennemskue tøjstørrelser?

You will never know. Og det er det fede. Keep ‘em guessing.

JEANS OG SKJORTE VINTAGE | STØVLER NOTABENE | ØRERINGE H&M

followwho

INSPIRATION IS A BITCH AND I HAVE SOME FOR YOU

Inspiration er ligesom hende kællingen af en veninde, der kun dukker op, når du ikke rigtig har brug for hende

Inspiration er en helvedes ting. Aldrig til at styre, aldrig til at finde når det virkelig er nødvendigt. Lidt ligesom hende veninden, der aldrig rigtig er der, når du har brug for det, men som kommer rendende som en modeblogger efter cava og gratis shampoo, når du er på toppen og har noget at dele ud af.

Er det overskud og kulsyreholdige drikkevarer, du har der? Count me in! 

Jeg har et ambivalent forhold til inspiration for at sige det mildt. Jeg har et love/hate relationship for at være mere ærlig. Jeg skiftevis tuder over manglen på den og svæver på en lyserød, når jeg har den, for at sige det som det egentlig er.

Der er meget få ting i verden, der føles lige så godt som et hoved og et sind fuld af inspiration. Det skulle da lige være at smide undertøjet efter en lang dag eller at spise burgere i sengen. Men jeg mister den tit – altså inspirationen. Og undertøjet for den sags skyld. Det er måske egentlig det logiske resultat af at skrive minimum 1500 ord om dagen fra de absolut inderste kroge af mine tanker og mit hjerte. Derfor kigger jeg misundeligt efter de fantastiske kvinder omkring mig, der aldrig virker til at miste den. Som altid svæver på den lyserøde sky af inspiration og frie bryster.

Det er kvinderne, der altid producerer inspirerende ting selv. Kvinderne, der altid virker på toppen og aldrig nede i det sorte hul af skriveblokade, som jeg så tit besøger.

Måske er inspirationen rent faktisk mere lig hende veninden end først formodet. Måske inspirationen faktisk kun kommer hos de folk, der i forvejen er inspirerede. Dem, der har det hele. Som veninden, der kommer frem, når du er glad og har billetter til den nyeste forestilling.

Fuck dig, veninde. Hvorfor kan du ikke komme, når jeg sidder alt for stiv på trappen foran Crazy Daisy og ikke kan komme hjem? Hvorfor er du der aldrig, når jeg sidder hjemme i min sofa og stirrer på et blankt dokument? Hvorfor er du der aldrig, når jeg gerne vil have lige så meget styr på livet, som alle de smukke, fantastiske bloggerkvinder?

Fordi du – ligesom livet – er en kælling, der ikke gør nogen som helst en tjeneste. Med mindre det er dem, der har det hele i forvejen. Bitter? Mig? Nej. Bare uinspireret og en kende presset over det faktum.

Er du ligesom jeg? Presset af livets og inspirationens ubarmhjertige humor? Så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig. For at sætte gang i pulsen igen hos den inspiration, der er gået kold hos dig. Måske viser det sig, at jeg igennem min uselviske handling af at forsøge at inspirere dig, selv får noget tilbage igen.

Så for at inspirere jer, vil jeg nu dele en helt masse andre, der inspirerer mig. At springe over hvor gærdet er lavest, tænker du. Genial og uvillig til at gå over åen efter vand, svarer jer. Så for at forsøge at sprede lidt mere inspiration til jer, er der her de folk, der inspirerer mig for tiden:

Rebeka Breymas
Laura Equizabel
Ina
Gilda Ambrosio
Hanna Mw
Johanna Falkenby
Carin 

Synes I ikke, at I skal gengælde tjenesten og fortælle mig, hvem og hvad der inspirerer jer?

followwho

THE FEEL GOOD CHALLENGE

Jeg skifter citronjuice og løbeture ud med spejlbilledekigning, flødeboller og spinat. Velkommen til endnu en 30 dags challenge

Vi står lige nu overfor den værste trussel mod kvindeligheden og mental sundhed: En tid, hvor en grusom overdosis af sådan taber du feriekiloene, 30-dages detox, sådan får du flad mave i 2017 og du skal leve af citronjuice og cayennepeber er ganske nærværende.

Det er alle piller, som jeg har tendens til at sluge lidt for glædeligt og ureflekteret, og det ender som regel ikke i særlig meget andet end skuffelse, en helvedes masse selvhad og virkelig dårlig mave

Jeg har taget min tørn på WC’et og med negative ord foran spejlet. Har vi egentlig ikke alle det?

Så jeg udskifter detoxen med 30 dages indtagelse og dyrkelse af noget helt andet. Ting, der kun måske er grønne og sveddrivende, men som under alle omstændigheder er fulde af kærlighed og opmærksomhed på mig selv. Jeg ender måske ikke med fladere mave eller med mere markerede arme, men jeg ender forhåbentlig med overskud og glæde, som selv en virkelig stram bubble-butt ikke kan medføre.

Velkommen til the feel good challenge 

De næste 30 dage vil jeg have fokus på at have det godt. Jeg er udemærket klar over, at dette lyder ekstremt let i sig selv og rejser spørgsmålet: Hvis du kan vælge at gøre det i 30 dage, hvorfor gør du det så ikke bare hele tiden? Og det er et ganske validt spørgsmål, min skeptiske ven. Jeg må erkende, at jeg slet heller ikke er sikker på, at det kan lade sig gøre, men over de næste 30 dage vil jeg gøre mit absolut ypperste for at forsøge at nå dertil i hvert fald.

Og hvordan vil jeg så gøre det, spørger du endnu engang. Tak for alle spørgsmålene, din halvirriterende kælling!

Jeg vil forsøge at gøre minimum én god ting for mig selv om dagen. Og gerne mange flere! Men lad os nu starte småt, for flere gode ting om dagen kan pludselig virke ganske uoverskueligt for en følelsesmæssig masochist som jeg.

Min 30 dages udfordring skal lede mig ned af den vej af selvkærlighed og bedre tanker, som jeg gerne vil have 2017 til at bevæge sig på. Og ulig den juicekur jeg var på for nogle måneder siden, burde denne udfordring meget gerne ikke ende i lange stunder på toilettet.

Men man kan jo aldrig vide sig sikker på, hvad sådan en pludselig godhed kan gøre ved fordøjelsessystemet for en hardcore misbruger af selvtortur.

Og hvilke gode ting vil jeg så gøre for mig selv, spørger du… Hold nu kæft, siger jeg. Men nu skal du høre, tilføjer jeg hurtigt. Jeg vil sige gode ting til mig selv – fortælle spejlbilledet, hvor fantatisk det ser ud. Jeg vil bruge tid på at iklæde mig outfits, som jeg føler mig godt tilpas i. Jeg vil træne for at blive sundere, og elske mig selv endnu højere, hvis jeg ikke har kræfter til at tage afsted. Jeg vil forkæle mig selv med spadage og lange bade – med flødeboller og spinat, når kroppen har brug for dét. Jeg vil have tålmodighed med mig selv, og vigtigst af alt: Jeg vil have modet til at gøre det, som jeg drømmer om.

Og så vil jeg høre høj musik og danse nøgen og tosset rundt.

Vil du med på udfordringen? Det håber jeg virkelig. Og jeg håber også virkelig, at du vil fortælle mig, hvilke gode ting du vil gøre for dig selv. For så kan jeg nemlig stjæle dem som inspiration, så jeg ikke selv behøver at tænke. Og det vil være den gode ting, jeg gør for mig selv den dag.

Jeg vender tilbage med resultatet om 30 dage. Forhåbentlig som et bedre og mere lykkeligt menneske. Eller bare med endnu en mislykket det skal du gøre i 30 dage for at blive mere glad challenge. For de er sgu så ligegyldige allesammen.

Idé til morgendagens gode ting for dig selv: Drop at læse artikler omkring 30 dages challenges.

followwho