I NEEDED CHANGE

SPONSORERET | GULVTÆPPE | BLÅ VASE (GULV) | HVID VASE STOR | LYSERØDT PUDEBETRÆK | PRIKKET PUDEBETRÆK | STRIBET PUDE (LIGNENDE) | TERNET PUDE (GUL UDSOLGT) | HVID VASE LILLE

Forandring fryder. Samt afføder trangen til endnu mere forandring

Hvis jeg skulle tildele de sidste mange måneder af mit liv et tema, så må det være forandring. Forandring samt den endeløse kamp imellem friturestegt mad og ønsket om et flad mave. En ændret krop, en ændret livsstil, et ændret liv fra studerende til jobsøgende og en ændring i hele min person. Fra inderst til yderst.

Der er vist ikke noget at sige til, at jeg er noget så ør.

Langt henad vejen har disse forandringer været velkomne. Nødvendige ligefrem. Og jeg føler mig til tider som et helt andet menneske, end jeg var for under et år siden. Og thank the fucking lord for that, for jeg er blevet bedre. Meget bedre.

Sille version 10.9

Disse mange nye forandringer har lagt op til ønsket om flere, og dette har resulteret i en trang til at ændre indpakningen af mit liv. Jeg ønsker at ændre min garderobe, mit hår, min makeup og ikke mindst mit hjem. En forandring fra det helt simple, hvide hjem, der er en subtil repræsentation af min tidligere frygt for at råbe højt om min ægte person. En forandring til en mere farverig person med detaljer, der går imod min tidligere afstandtagen fra alt, der ikke bare er ensfarvet og enkelt.

Det blev Ellos, der hjalp mig med at skabe denne forandring i mit hjem. Ved hjælp af farverige puder, sjove vaser, et grineren tæppe og lidt flere vaser. Det er egentlig ganske få ting, jeg har tilføjet til min stue, men det har gjort en kæmpe forandring. Så stor en forandring, at jeg har samlet endnu flere ting fra nyhedsafdelingen hos Ellos, der meget gerne måtte finde hjem til resten af værelserne herhjemme.

Jeg er vild med de ekstremt mange muligheder hos Ellos, og den spøjse, skægge og lidt finurlige stil, der er i mange af tingene i deres Home afdeling, falder lige ind i den forandring, som jeg craver for tiden. Tænk i mindre ting, der kan ændre hele stilen af dit hjem, uden du behøver at betale kassen for helt nye møbler eller maling. En farverig pude, en lyserød vase, et vildt gulvtæppe eller et maleri til den tomme væg. Tag chancen og spring ud i det!

Om det så er i puder eller i livet.

REKLAME LINKS GRØN POTTE | BLÅ POTTE | GUL PUDE | GRØNT GULVTÆPPE | HVID SKÅL

followwho

A BODY BUILD ON GRAVY AND AN AMAZING OUTFIT

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Forårssæt og en gudekrop bygget på flødesovs er blot få af de ting, jeg drømmer om i dag

I aften er der mange ting, jeg drømmer om. Butter chicken og naan med hvidløg fra den lokale indiske. En krop ligesom Izabel Goulart. Et job som mode- og/eller klummeskribent og/eller bare en stilling som Carrie Bradshaw herself. Jeg drømmer om en person, der kan fjerne de der mærkelige pletter ude på mit badeværelsesgulv. Og så drømmer jeg om at gå foråret i møde i ovenstående sæt, der har fine detaljer, men alligevel er simpelt nok til en forandringfrygtende skandi-tøs som jeg selv.

Er det ikke lidt tidligt, at du drømmer om forår, spørger I nok. Jo, det er det. Men her til aften tillader jeg mig selv at drømme om alt det gode. For jeg har gravet mig lidt ned i et fortrøstningsløst hul de sidste dage. Bildt mig selv ind, at det hele selvfølgelig nok ikke går.

Så i aften forsøger jeg at tænke på forår, ternede bukser og lyserøde sko samt en trænet krop bygget udelukkende på hvidt brød og orange flødesovs.

What a dream.

INDEHOLDER REKLAME LINKS BUKSER H&M | STRIK BY MALENE BIRGER | TASKE MULBERRY | SKO MIU MIU | SOLBRILLER MIU MIU

followwho

SOMETIMES SIMPLE IS ENOUGH

Som et sort og simpelt sæt beviser, behøver vi ikke altid halse afsted for at finde det ekstra 

Det føles lidt som om, at jeg altid kæmper for at være “det ekstra”. Lidt ekstra dygtig på studiet. Lidt ekstra opmærksom kæreste. Lidt ekstra tynd og trænet. Lidt ekstra populær i blogland. Lidt ekstra velklædt.

Bare… lidt ekstra.

Og den evige kamp efter dette kan være ganske trættende. Bevares, ambitionen om at forbedre sig selv er alle dage noget at efterstræbe, men det er jeg ret sikker på, at tilfredshed og accept ligeledes er. En accept af, at du ikke blot skal stoppe med evig og altid at søge efter dette mytiske ekstra, men at du rent faktisk allerede er dette, ved blot at være dig.

Voldsomt dybt og filosofisk, I am aware.

Jeg kan fange mig selv i at jagte det ekstra for at retfærdiggøre mit eget værd. Hvis jeg ikke er ekstra god, så er jeg ikke god nok. Hvis jeg ikke er ekstra tynd og veltrænet, så er det ikke helt godt nok. Og hvis mit sæt ikke står ekstra skarpt, så er der hverken street style fotografer eller andre modebloggere, der vil kendes ved mig.

Hvilket er – når jeg tænker over det – et udemærket scenarie muligvis?

Og for at bringe denne dybe eksistentielle snak hen på den subtile metafor, der hermed følger, vil jeg nu henvise til ovenstående helt sorte sæt, der i sin simplicitet slet ikke forsøger at gøre en masse ekstra, men som er smukt og helt perfekt på sin helt egen måde. Og som dermed bliver det ekstra, alene ved at være bare sig selv.

Denne tekst virker på så mange punkter, altså…

NEDERDEL VINTAGE | TRØJE VILA | SKO VINTAGE | ØRERINGE MANGO

followwho
Older posts