How To Be Old And Look Cool As Fuck

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Ja, overskriften er i sandheden tyvstjålet fra Manrepellers tekst om foamrollere. For er alderdommen og god udstrækning i virkeligheden ikke det samme? (Nej, det er det ikke)

Da jeg i går vraltede halvblind hjem fra indre by med en dundrende hovedpine og det ene øje lukket efter at have brugt små syv timer foran min computerskærm, tænkte jeg for mig selv, at jeg nok skulle huske at lukke skærmen lidt ned fra tid til anden.

Det var en fredelig time, før jeg igen fandt mig selv foran skærmen for at tjekke mail, lave collager og skrive åndssvage tekster.

Så da jeg her til morgen vågnede op med det samme tunge hoved, som jeg forventer mange af jer københavnere gør i morgen, tænkte jeg egentlig ikke videre over det: Jeg havde nok bare arbejdet for meget. Jeg fik dog alligevel trukket mig selv afsted til optiker, for jeg er i sandhed den største hypokonder i dette kongerige, og hvis der er den mindste risiko for, at der kan være noget galt med mig, så er jeg både overbevist om, at jeg rent faktisk fejler netop dette, og er allerede halvvejs på vej til lægen. På trods af mit pessimistiske sind blev jeg dog alligevel overrasket, da jeg fik optikerens dom:

Du skal have læsebriller. Og det skal være nu.

Mens jeg skeptisk formulerede, at jeg altså var blevet synstjekket for kun et år siden, forsatte hun med at levere yderligere spadestik til min grav med deklarationen: Det kan sagtens komme med alderen.

23 år på vej til 84. Åbenbart.

Men da jeg så småt var kommet mig over tøsesurheden over at være blevet indirekte kaldt for gammel, besluttede jeg mig for, at jeg ville bruge denne nye situation som en mulighed – for briller kan være så fucking seje! Og nu har jeg mulighed for at få det bedste af begge verdener (siger hun til sig selv, mens hun snøfter og tørrer næsen med sin gammeldameklud, der ligger i hendes lomme).

Jeg havde i sandhed ikke regnet med, at i dag skulle være dagen, hvor jeg skulle have briller, men når det nu ikke kan være anderledes, vil jeg omfavne det og rocke looket. Hell, hvorfor ikke tage det hele vejen? Nu er vi engang så heldige, at vi lever i et samfund, hvor genier som Alessandro Michele har givet os mulighed for at dyrke gammeldamelooket med stil. Og da mit allerstørste crush lige nu rent faktisk er Gucci, er brillerne nok ligefrem sendt fra himlen. For ved I, hvad er passer skide godt til flagrende silkenederdele, farverige cardigans, loafers med pailletter og all over granny chicness?

Jeps, et par gyldne aviator læsebriller.

Så mit opryk i den næste alderskategori er faktisk skide trendy, og hvor er det dog fedt, når livet lige ordner sig sådan. Hvis du nu også er ved at blive gammel – om du skal have læsebriller eller ej – så kan du herover se en guide til, hvordan du kan være gammel og være cool as fuck. Det skal selvfølgelig være gammel på den smarte Gucci måde. Tænk i farverige nuancer som rød, gul og grøn, bland forskellige materialer som tung uld og helt let transparent stof, byg lag på lag og leg med silhuetter.

Sættet skal selvfølgelig toppes af med et par smarte sko, så du ikke ved et uheld bliver gennet ind i seniorbussen.

Nu vil jeg pudse mine briller og drømme om den røde kjole fra Baum Und Pferdgarten, inden jeg skal i seng klokken 19.30 og se Matador. Og så vil jeg nyde, at mit hoved allerede føles lidt lettere. For det er sådan set det vigtigste.

Efter at være Gucci-gammelsmart altså.

REKLAME LINKS Kjole Baum Und Pferdgarten | Jakke Mango | Sko Miu Miu | Briller Topshop | Taske Loewe

followwho

Ready To Change Every Morning

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Med min trang til at ændre hele mit liv hver eneste morgen, placerer jeg røven lige i klaskehøjde

Hver morgen er jeg klar til at ændre mit liv; Spis sundere, træn mere, gøre mere ud af dig selv, skriv bedre, vær mere ligesom *indsæt fashionista jeg stalker den dag*, lad være med at grine af prutter.

Få dig en bedre stil.

Men alligevel finder jeg mig selv hver aften, liggende badet i henholdsvis sved og chipskrummer, iklædt hullede trusser og en t-shirt, som jeg vist nok – ved et uheld – stjal fra en vaskekælder engang. Og når jeg pakker chipsene væk, lover jeg mig selv højt og helligt, at jeg i morgen altså nok skal tage mig sammen og se både smartere, tyndere og sundere ud. Fra i morgen altså.

Men lige nu kan jeg godt lige tage nogle flere chips. Nu har jeg jo smadret det. Frisk start i morgen! Det lover jeg.

Der er ikke noget galt i at spise chip. Der er i særdeleshed heller ikke noget galt i hullede underbukser. Faktisk er de begge ganske essentielle for min psyke. Men problemet ligger i, at jeg opstiller sådanne opgaver for mig selv, der – selvom jeg ikke er glad for at indrømme det – er dømt til at fejle. Jeg kan ikke ændre hele mit liv på én morgen, jeg kan ikke pludselig sørge for, der hænger farverige flæser og bluser fra Balenciaga i min garderobe, jeg kan ikke forvente, jeg pludselig ligner en Instagramceleb.

Jeg kan ikke forvente, at hele mit liv – hele mig – vupti er anderledes.

Og som jeg ligger der og sætter nærmest ultimatummer for mig selv, vågner jeg uundgåeligt op med røven placeret lige i klaskehøjde grundet den 98% chance, der er for at skuffe mig selv (Hvilket er den absolut værste person at skuffe. Udover sin mor og bankrådgiver). For når jeg allerede fra jeg åbner mine øjne, har dømt mig selv til at fejle, så er der ganske stor sandsynlighed for, at det bliver en jævnt presset dag.

Der er ikke noget galt i at sætte mål for sig selv. Selvfølgelig skal jeg love mig selv, at jeg aldrig skal spise usundt igen, efter jeg lige har støvsuget en pose chips med moden ost og løg. Sådan er livet bare. En del af drukturen er, at man dagen efter skal sværge, at man ikke gør det igen. Det er bare en tradition! Og jeg er sikker på, at jeg bliver et bedre menneske, når jeg sætter små mål for mig selv, konkurrerer med mig selv, opfordrer mig selv til at blive lidt bedre.

Men der er grænser.

Og jeg skal stoppe min evige jagt på at ændre mit liv hver morgen. For det kommer ikke til at ske. Jeg kommer ikke til at lykkedes med det – i hvert fald ikke på en enkelt dag. Jeg får ikke noget ud af at hade min egen garderobe, stil eller krop, fordi det ikke lige ser ud, som jeg havde forestillet mig det aftenen forinden. Jeg skal hellere omfavne mig selv og det jeg har, mens jeg engang imellem spiser en gulerod, går en tur og minder mig selv om, at jeg ikke skal bruge mine penge på impulskøb til garderoben, men hellere vente til jeg har råd til de farverige flæser og trøjerne fra Balenciaga. Jeg skal forsøge at eksperimentere med mig selv og min stil, hoppe i en farverig nederdel, fordi jeg ved, at det gør mig gladere. Stille og roligt, så jeg selv kan følge med.

Så er der også stadig plads til hullede underbukser og ostechips.

REKLAME LINKS Trøje Topshop | Nederdel ZARA | Solbriller Victoria Beckham | Taske Loewe | Sko Miu Miu

followwho

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S TEN THINGS I DID THIS WEEK #15

Har du dummet dig i denne uge? Det tænkte jeg nok. Og jeg er her for at få dig til at have det bedre

Med mine struttende bryster, perfekte Instagramprofil og voldsomt lækre røv i Levis jeans kunne det sagtens tyde på, at jeg har det perfekte liv. Og selvom jeg i sandhed vælter mig i Kitkats og dybe tekster, så er jeg rent faktisk ikke den smarte modeblogger med det fantastiske liv, som I måske kunne tro, jeg er.

Who could have known?

Jeg falder faktisk oftere på røven over mine egne tanker (samt i rent bogstaveligt forstand) samt gør dumme ting, som fashionistaer bare slet ikke burde gøre. Måske er det derfor, at jeg ikke er mere kendt? Jeg ved ikke, hvad årsagen er, men herunder har jeg i hvert fald samlet nogle af disse førnævnte dumme ting, som jeg har gjort i denne sidste uge. For det kan godt være, at du ikke er den mest skarptandede vampyr i Twilight sagaen, men i det mindste er du ikke en rødhovedet, katastrofetænkende provinstøs.

Jeg har formået at blive solbrændt udelukkende i ansigtet. Det er som sådan ikke noget nyt, da jeg hver sommer stikker min Adrien Brody lignende næse frem, og lader den forbrænde. Dette værende på trods af faktor 50 i tykt lag, som var jeg tysk familiefar på sommerferie. Jeg har udvidet mine talenter og har nu også forbrændt mig i hårgrænsen. Hvis man skal gøre noget, så kan man lige så godt gøre det med stil. Resten af kroppen bibeholdes selvfølgelig porcelænshvid og nærmest gennemsigtig – representing DK from the day I was born.

Jeg har rygeost og skyr stående i køleskabet, der snart er så gammelt, at det burde oprette en pensionsopsparing. Jeg overvejer at tage det med til min bedstevenindes snart et-årige datter, så hun har en ældre legekammerat, der kan lære hende noget om livet.

Jeg har fået bildt mig selv ind, at jeg fik taget min sidste p-pille i denne måned i går i stedet for søndag. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, eller om det bare er mig selv, der har bildt mig det ind (jeg plejer normalt at være fanatisk med at få taget dem), og jeg er nu efterladt pivvågen med tanken om, hvad jeg skal gøre, når jeg ikke kan sove lur om lørdagen, fordi jeg nu skal føde ti børn lige om lidt. Tror jeg på, at det er sandt? Jeps. Overreagerer jeg lidt? Ja.

Velkommen til min fucking verden.

Jeg filmede, da der kørte mange politibiler forbi på gaden forleden. Om det var ægte provins og voldsomt kikset? Åh ja. Og som jeg hang ud af vinduet og straks ringede til både min mormor og mor for at fortælle om, hvad der skete, dvælede jeg lidt ved, om jeg mon bare burde flytte tilbage til provinsen, hvor jeg hører til, og føde de ti børn, som jeg selvfølgelig er gravid med, fordi jeg måske glemte en pille i en dag.

Jeg har fået tre myggestik lige på røven. Jeg bliver altid voldsomt angrebet af myg, og har faktisk engang taget noget medicin for det. Efter at have siddet ude i går i cirka ti minutter, er mine ben nu overfyldt med stik og min røv endnu mere. Jeg vælger at tro på, at det er rent tilfældigt, at de har placeret sig der og ikke grundet det faktum, at det er et ganske stort område at bide i. Hvis du ser mig på gaden, mens jeg klør mig på mindre hellige steder, så er det altså kun, fordi jeg har insektgift i røven.

I hvert fald de fleste gange.

Jeg savnede min mor så meget forleden, at jeg rendte rundt i røven på hende. Lad os lige understrege dette: Jeg savnede hende, mens jeg var sammen med hende. Hvad er det lige, der er galt med mig?

Jeg har stadig ondt i mine bryster efter at have nevet dem, så de struttede, mens jeg gik på gaden. Så det mærkeligere ud, at jeg gik der og hev i dem, end hvis jeg bare havde ladet dem hænge? Ja. Var det det værd? Under ingen omstændigheder nej.

Jeg lagde en telefonsvarebesked til min udlejer, fordi jeg endnu ikke har fået min nøgle til vores kælderrum. Jeg formulerede ekstremt hårde sætninger som: “Er du ikke sød at få sørget for den nøgle? Nu har jeg efterhånden boet her længe… Tak”. Ja, man skal i sandhed ikke fucke med mig.

Efterfølgende sendte jeg ham en mail om, at jeg ikke håber, at han blev sur over min besked, eller at jeg var for hård. Jeg mente det jo ikke sådan.

Jeg har brugt ugen på at bilde mig selv ind, at jeg er grimmere, tykkere, dårligere og mindre værd end mine veninder, samt overvejet om jeg mon burde boycutte dem alle sammen for at få det bedre med mig selv. Fordi hvad har man ellers at bruge sin uge til? Og er der egentlig noget sjovere end at isolere sig og dræbe sit eget selvværd?

Jeg kan i hvert fald ikke komme på det.

Jeg har pustet støv hen i det ene hjørne af min lejlighed, fordi jeg ikke orker at støvsuge. Lad os lige i et øjeblik dvæle lidt ved, hvor meget energi det tager at puste støv koncentreret hen i et hjørne i forhold til bare at hente den fucking støvsuger, der nu har fast plads to meter fra, hvor jeg sidder (Note til selv: Er jeg alt, hvad der er galt med den senmoderne generation?).

LÆS MINE TIDLIGERE TEN THINGS I DID INDLÆG HERHERHERHERHERHERHERHERHERHERHER OG HER

followwho
Older posts