I Ate, Laughed And Dreamt My Way Through This Week

Om det er byen, der gør det, ved jeg ikke, men det virker til, at jeg har mere energi! Måske er det rettere bare burgerne og rosévinen

På trods af hjemve og sporadisk selvtvivl, så er jeg – efter flytningen til denne store by – blevet indehaver af, hvad der virker til at være mere energi. Jeg har en meget større lyst til at opleve ting, se mennesker og lave ting – selv efter lange dage.

Dette er meget muligt grundet det faktum, at der rent faktisk er flere ting at opleve, mennesker at se og ting at lave.

Det betyder også, at jeg føler, at mine uger er proppede med fantastiske ting og personer, der får mine hverdage til at gå lidt hurtigere, min ensomhed til at forsvinde en smule og mit smil til at være lidt større. Særligt hvis der er vin, mad eller dyre sko involveret. Her er et lille udpluk af det, jeg har lavet den sidste tid:

Jeg har kigget på og drømt om Céline sko hos Kassandra. Disse sandaler står ubehøvlet højt på min ønskeseddel sammen med et par lyseblå sneakers fra samme brand og mange, mange andre ting, der slet ikke hænger sammen med en person, hvis økonomi er præget af en kæmpe flytning og et par måneder på dagpenge.

Jeg har drukket vin med den fantastiske Carla på fine Mother Wine. Og hvad der skulle have været et enkelt mandagsglas blev til tre, og ingen smøger i tre år blev til fem i solen over lange snakke og tipsy kærlighedserklæringer. Det var ganske enkelt perfekt samt noget, der ikke ville være sket, hvis jeg skulle have siddet i toget halvanden time hjem. Min kærlighed til København voksede i sandhed en kende der.

Jeg spiste morgenmad på 42 Raw sammen med min kære mand, der på trods af manglende bacon og æg var ret imponeret over konceptet. Vi gik turen fra vores lejlighed til indre by, nød maden og smuttede efterfølgende en tur hånd i hånd igennem gaderne, mens vi dvælede ved, hvor ulækkert idyllisk det var.

Jeg har læst i ethvert magasin, jeg kunne komme i nærheden af. Også dem, jeg normalt ikke kigger i. Jeg har følt mig så inspireret, og min telefon er nu fyldt med random billeder fra forskellige publikationer. Her den fineste reklame for Céline i Vogue. Jeg har ligeledes – for første gang nogensinde – selv investeret i et Gentlewoman magasin, og jeg har endnu ikke fået overtalt mig selv til at bryde ryggen på det, fordi det simpelthen er så smukt.

Jeg fejrede store livsforandringer med min bedre halvdel på mit favoritspisested i København: Rossopomodoro. Efterfølgende gik vi turen hjem til Østerbro, hvor vi ramlede ind i en kæmpe flok af Brøndbyfans, og fra vores vinduer pludselig blev mødt af måske 3000 fans, flere hundrede politibetjente og hunde, anholdelser lige nedenfor vores vindue og romerlys over det hele. Der kom vores provinshed i sandhed på højtryk, som vi hang der ud af hvert vores vindue og observerede med høj puls.

Der blev også tid til hjemmelavet mad i vores smukke køkken. Grøntsager, squashpasta og Acai er alt sammen meget godt, men der er nu intet, der slår min kærestes hjemmelavede burgere og timianpomfritter.

Jeg brugte min lørdag i det bedste selskab og i den dejligste provinsby. Vi var inviteret til Lærke og Kristoffers housewarming, hvor stemningen var god, humøret ligeså og menneskerne endnu dejligere. Jeg bliver gentagende gange mindet om, hvor velsignet jeg er med mine veninder og deres bedre halvdele, familier og børn.

followwho

Hjemve, Buyers Remorse Og Dyre Sko

Når hjemve føles som en dårlig omgang seafood eller at købe virkelig dyre sko

Har du nogensinde prøvet at købe noget virkelig dyrt, som du havde ønsket dig i lang tid? Noget, du havde sparet op til. Drømt om. Ventet på. Og når du så endelig kører dankortet igennem og får den orange/sorte/hvide pose i hånden, kan du ikke lade være med at smile. Glæde dig over, at det endelig er dit.

Men hov, hvad er nu den følelse nede i din mave?

Som du bevæger dig ud af butikken og længere og længere væk, bliver følelsen kraftigere. Er det tvivl? Skuffelse? Fortrydelse?

En dårlig omgang seafood?

Pludselig begynder du at stille spørgsmålstegn ved dit netop overståede køb: var det ikke lidt for mange penge for er par sko? Burde du have sat dem til side til pension i stedet? Er de overhovedet pæne? Hvorfor føles det pludselig så tomt indeni?

Velkommen til buyers remorse. Bedre kendt som tvivlen efter lykken.

Jeg oplever det altid. En tvivl efter lykken. Om det så er efter køb af Céline sko eller fantastiske livsforandringer. Når røgen har lagt sig fra mit overdimensionerede smil, rykker pessimismen ind.

For der må selvfølgelig være noget at være pessimistisk over.

Og som jeg sidder her i min smukke nye lejlighed, i min drømmeby, med helt åndssvagt fantastiske muligheder foran mig, oprinder følelsen ligesom dengang, hvor jeg lagde 2700 kroner for et par overdimensionerede solbriller: Var det mon et forkert valg?

(Spoiler alert: Overdimensionerede solbriller er aldrig er forkert valg, men følelsen var i øjeblikket stadig til stede).

Min tvivl viser sig i øjeblikket som ekstrem hjemve. Eller måske kommer tvivlen rettere som resultat af hjemveen? Det er vist i sandhed et spørgsmål om hønen eller ægget. Tvivl på egne valg eller morsyghed. Hvad kom først?

Min weekend har været fuld af besøg i min hjemby. Og som jeg kørte med min mand forbi vores gamle lejlighed, henad gaden vi kørte, når vi skulle have McDonalds midt om natten, så følte jeg mig så trist. Da jeg krammede min mor og paps farvel, blev det endnu værre.

Og fra det lille frø af ubehag voksede et stort egetræ af tvivl. Af buyers remorse. (Note til selv: undersøg om egetræer stammer fra frø).

Har jeg gjort det rigtige? Skulle jeg være blevet i provinsen? Burde jeg bare flytte tættere på min mor? Er det dumt? Får jeg det samme forhold til hende som før? (Blot et lille uddrag fra Silles tanker i denne uge).

Det er meget normalt, fortæller jeg mig selv. Det der med hjemve, tvivl og at have svært ved at vænne sig til det nye. Det skal nok blive godt, forsikrer jeg mig selv om. Du skal bare ynke dig selv lidt, det er OK, tror jeg på. Men imens jeg siger dette, dvæler jeg lidt ved, hvordan de mest fantastiske ting i livet, stadig kan efterlade os med sådanne følelser. Om det så er Loewe tasker eller nye lejligheder. Måske er det bare sådan, det skal være? Vores altid eksisterende reaktion på, når der sker noget nyt. Godt som dårligt.

Eller måske er det bare mig.

Jeg vil ringe lidt ekstra til min mor i disse dage (så det betyder altså fire gange i timen i stedet for blot to) og så vil jeg minde mig selv om, at det hele nok skal komme til at føles rigtigt igen. Ligesom de der Louis Vuitton støvler, du lige har købt til overpris, også kommer til at gøre det, når du først er kommet dig over den værste fortrydelse og spørgsmålsstillen. For der var jo en grund til, at du sparede op til dem, der var en grund til, at de fik dig til at smile til at starte med.

Og det skal de nok komme til at gøre igen. Også selvom det bliver over pasta med ketchup resten af måneden.

followwho

Home Is Where The Heart (And awesome stuff) is


BORDET ER SPONSORERET AF ILVA 

Jeg består af 40% kage, 10% skoafhængighed og 50% ekstrem kærlighed til min base

Jeg tvivler på, at du kan finde et andet menneske, der elsker det at være hjemme helt lige så meget som jeg. Jeg opgiver gerne gratis middag, solskinsvejr eller ost (dem, der følger med herinde, er klar over, hvor stort det er) for at kunne være i mit hjem. Det giver mig en ro at befinde mig hjemme hos mig selv. Det oplader mig at være i mit eget hjem. Der er meget få ting, der betyder mere for mig end min bolig.

Derfor betyder det også meget for mig, at jeg fylder denne bolig med ting, som jeg elsker.

Jeg nåede aldrig rigtig at blive tilfreds med vores lejlighed i Næstved. En blanding af stilforvirring og utålmodighed resulterede i dårlige impulskøb og opgivelse af at få det, som jeg gerne vil have det. Det forsøger jeg at ændre på nu. Med høje krav, tålmodighed og accepten af, at det godt kan tage tid at få det som man vil have det, fylder jeg lige så stille mit hjem med ting, der gør mig glad, når jeg kigger på dem.

Som min Giacomo Alessi vase, min frugtskål på hjul, min Harry Bertoia stol, min smukke lædersofa og mit drømmesofabord.

Jeg forelskede mig ideen om et nærmest flydende, enkelt og moderne sofabord for længe siden, og da jeg så ovenstående hos ILVA, var jeg solgt. At det så er en million gange smukkere i virkeligheden, gør kun glæden endnu større. Det er mit absolut favoritmøbel i lejligheden, og jeg kan nu sætte mig tilbage og nyde, at sofaområdet i hvert fald er på plads! Så nu mangler der kun 999 ting, før jeg er helt tilfreds.

Men det skal nok komme.

Bord fra ILVA 

followwho