TEN THINGS I’M GOING TO DO WHEN I LIVE ALONE

Jeg skal være en egoistisk, lørdagssovende, storshoppende, ostespisende Carrie

Der er ikke mange nætter til, at min kære mand rejser afsted. Det betyder for øjeblikket momentale break-downs, tudeture, kys og kram, grineflip og en generel ustabilitet på det følelsesmæssige spektrum, der kun kan sammenlignes med den danske sommers stabilitet. Eller netop manglen på samme. Men imellem alt det dårlige har jeg besluttet mig for, at der også skal være plads til det gode. Nogle af de ting jeg kan se frem til, glæde mig til, tænke på, når jeg bryder sammen over, at jeg nu ikke ka se frem til at grine af interne jokes og alt for mange HIMYM referencer hver eneste dag. Og ti af de ting har jeg samlet herunder. With no further ado: Ti ting, som jeg skal lave, når jeg skal være alene.

Jeg skal bruge min ovn til opbevaring. Først og fremmest for at være mere ligesom Carrie, men nok mest af alt fordi jeg ikke har mere plads til mit tøj, og at jeg ikke kommer til at bruge ovnen en eneste gang over det næste halve år. Mht. opbevaring har jeg også besluttet mig for, at alle skabe officielt bliver mine. Han får kælderen imens. Der skal vel være nogle fordele ved at være græsenke?

Jeg skal sove på tværs i sengen. Det kan måske virke grisk, men det er rent faktisk vanvittigt behageligt at have en dobbeltseng at slænge sig i. Jeg kan bedre se fjernsynet, jeg kan flytte mig alle steder hen, når jeg har det varmt, og jeg har tilstrækkelig opbevaringsplads, så der både er plads til computer, telefon, magasiner, is, bamser og alle de pakker med nyt tøj, som jeg skal modtage.

Jeg skal bruge uretfærdigt mange penge på mig selv. Der er ikke blot mulighed for det, eftersom det i realiteten kun er mig selv, jeg skal tage hensyn til, men der er også helt igennem retfærdiggørelse for det: Det er synd for mig, at jeg er alene, ergo skal jeg shoppe, ergo skal jeg på Vestiaire, ergo ergo ergo.

Jeg skal arbejde tidligt, sent og lige nøjagtig så meget, som jeg har lyst til. Det er altså bare meget nemmere at koncentrere sig om at arbejde, når man ikke drømmende tænker på, at der er en sød mand med en nybagt tærte derhjemme, og der er ingen dårlig samvittighed over at blive et par timer ekstra i travle tider.

Jeg skal sove lørdage væk. Og det bliver helt uden dårlig samvittighed over at være doven eller kedelig. Står op klokken 8, spiser lidt morgenmad, sover lidt mere, står op klokken 11, spiser lidt frokost, sover igen. Opskriften på den perfekte lørdag.

Jeg skal rende mine veninder i røven. Om de er interesserede i det? Det ved jeg ikke. Men jeg skal se dem så meget, at de bliver trætte af mig. Og så lidt mere.

Jeg skal forkæle mig selv. Jeg skal forkæle mig selv og være egoistisk. Har jeg lyst til at få massage? Så gør jeg det. Har jeg lyst til at få ordnet hår? Så gør jeg det. Har jeg lyst til kun at tænke på mine egne behov og lyster en hel uge i træk? Du kan tro, at jeg gør det.

Jeg skal have set alle de film og serier, som jeg gerne vil. Når åndssvage ting såsom kvalitetstid, dybe samtaler og kærlighed ikke længere tager tid ud af min kalender, kan jeg i stedet bruge den på de vigtige ting såsom at få set alle afsnit af de der ti serier, som jeg gerne vil se.

Jeg skal lade håret gro. Og jeg taler ikke om det på hovedet. Kun.

Jeg skal kun spise de ting, som jeg elsker. Jeg kan allerede nu garantere, at der bliver meget mindre hjemmelavet mad, men det må jeg opveje med at købe mad, som jeg elsker: Grød, pasta, ost, rugbrød med kødpølse, remoulade og ristede løg. Der bliver generelt meget mindre kød og mange flere kulhydrater.

Og så skal jeg bare glæde mig til, at han kommer hjem igen.

followwho

THE BIGGEST CHANGE SINCE MY ASS GREW LIKE FOUR SIZES

unnamed

Den største ændring i mit liv har været at gå fra “det går nok galt” til “det går nok”

Jeg har altid været af den overbevisning, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Har du brug for et bud på, hvordan denne situation kan ende dårligt? Bare kom til mig. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan komme til at gøre noget forkert her? Det kan jeg sagtens bekræfte dig i, at du kan. Rent faktisk anser jeg mig selv som være voldsomt talentfuld, når det kommer til at male fanden på væggen og en generel pessimisme.

Indtil det gik op for mig, at jeg over de sidste par uger har udskiftet “det går nok galt” med “det går nok” i stedet for. Og udover den pludselige og voldsomme indtræden af en røv, der kunne imponere selv momager Kris, så er det den største forandring, der nogensinde er sket med mig. Og også den mest fantastiske.

For jeg kan egentlig ikke rigtig beskrive, hvor trættende det er altid at tro, at alting nok går galt. At de højere magter, verden og den offentlige transport selvfølgelig er imod én. Smid en altoverskyggende tro på, at eventuelle fejl selvfølgelig er verdens undergang oveni hatten, og du har et individ med en puls som en kolibri og en hjerne, der meget sjældent laver andet end at overtænke. Faktisk kan jeg ikke helt beskrive, hvordan det er, med mindre du selv har oplevet, hvordan det føles altid at have katastrofetanker. Altid at regne med, at alting nok går galt. Altid tro det værste – om situationen og dig selv.

Selvfølgelig dumper jeg, det er jo mig. Selvfølgelig får jeg ikke lejligheden, det er jo mig. Selvfølgelig går det galt, det er jo mig. Selvfølgelig missede jeg toget, det var jo det ja sagde. 

Og vupti; lige pludselig er man indehaver af en selvopfyldende profeti, der hver eneste dag sørger for at bekræfte dig i din tro på, at det hele selvfølgelig nok skal gå galt. Fordi så leder du efter de små ting: Det missede tog. Jobbet du ikke fik. Fejlen du lavede. Se, du havde jo ret.

Men det har ændret sig for mig. Ikke konstant, ikke hver eneste dag, men jeg kan mærke, at det har ændret sig. Jeg går ikke til opgaver eller situationer med tanken om, at det går galt. Jeg går ikke til mig selv med tanken om, at eventuelle fejl ikke blot er uundgåelige, men også altoverskyggende. Jeg går oftere og oftere til tingene med tanken “det går nok”. Og ved I hvad? Det gør det sgu.

Kan I huske den der selvopfyldende profeti? Der er sgu nok noget om den.

Jeg siger ikke, at jeg er holdt op med at være pessimist. Jeg tager stadig afsted mod arbejde en time tidligere, fordi jeg er sikker på, at jeg nok skal komme for sent ellers. Jeg tør ikke planlægge min måned, før jeg har set min lønseddel, fordi jeg er sikker på, at der nok er noget, der er gået galt. Men til gengæld bliver stemmen i mit hoved tydligere og tydligere. Stemmen, der fortæller mig, at det nok skal gå. Det går ikke galt – og hvis det gør, så går det nok også alligevel.

Jeg elsker følelsen. Den får mig selv at føle mig stærkere, end jeg har gjort det før. Den giver mig en følelse af, at jeg ikke vælter, lige så snart livet eller DSB puster til mig. Og jeg vil derfor dyrke den så meget, som jeg overhovedet har mulighed for – for man ved aldrig, hvornår den kan forsvinde igen.

Jeg synes, at vi skal gøre det sammen. Minde os selv og hinanden om at lægge malerpenslen ned for en stund – eller i hvert fald male et andet motiv på væggene af vores liv. En blomst, en nøgen Channing Tatum, et par Prada mules, en kat. What ever floats your boat. Så længe fanden bliver lagt til hvile, og vi kan få plads til at tænke, at det hele nok skal gå.

For det skal det nok.

Kjole fra Balenciaga | Sko Notabene

followwho

A WEEKEND OF RUNNING AWAY FROM RESPONSIBILITIES

Hvad var dog det? Bare en modeblogger, der bevæger sig hurtigere end ansvaret

Det er snart modeuge, hvor vi har show om torsdagen, og det er ensbetydende med, at størstedelen af min tid bruges på henholdsvis at arbejde, hyperventilere over ansvaret samt at planlægge, hvilke looks jeg skal have på. Og selvom jeg er noget nær lige så forelsket i mit arbejde, som en ung teenagepige er det i udsigten til gratis drinks på en fredag aften, så kan jeg godt mærke, at jeg skal bruge mine weekender på at komme helt ned i gear.

Ergo: At bevæge mig så hurtigt væk for alt ansvar og voksenhed, som jeg overhovedet kan.

Det er også derfor, at jeg igen i dag har iklædt mig mine favorit sneakers, så jeg med passende frihed kan skøjte væk fra ting som mails, regninger, sund mad og at være vågen. Til gengæld vil Haché, gamle Harry Potter film og en lang lur overtage pladsen. Bare indtil på mandag.

Trøje Loewe fra Vestiaire collective | nederdel Lovechild | Blazer Baum und Pferdgarten | Sko Nike sponsoreret af Rezet store | Solbriller Folk and Frame hos Holly Golightly

followwho
Older posts