FLATS 4-LIFE

ikke-navngivet-1-kopier

Tættere på jorden = hurtigere ved pizzastedet

Det kører ærlig talt meget godt for mit sko-game for tiden. Jeg har investeret i par, der får det til at kilde helt nede i maven samt gør det ekstremt svært ikke at hoppe rundt nøgen i min lejlighed iført kun disse. Hvis det ikke var for min underbo, så lavede jeg ikke andet. Fællesnævneren for disse par er dog, at de har høj hæl. Dette er ganske fint på kontoret og til kortere stunder, men passer ikke ligefrem sammen med min forkærlighed for bevægelsesfrihed og det der pizzaria, der ikke leverer.

Så derfor har jeg indledt jagten efter de flade par, der kan gøre mig lige så lykkelig som de farverige labaner, der står på min reol lige nu. De skal være flade og gerne lidt skøre – hvilket ved nærmere eftertanke er en ganske god beskrivelse på undertegnede også.

Mine øjne kigger imod Marni, Balenciaga, Céline og Nike, men jeg tager meget gerne imod ideer og tips fra jer derude også. Hvad er det fedeste par flade sko derude lige nu?

REKLAME LINKS Sneakers Marni | Slippers ACNE Studios | Sneakers Nike

followwho

SUNDAY ON A PINK CLOUD

img_8691 img_8719 img_8721

Denne søndag er i sandhed det bedste, der er sket, siden skiveskåret brød

Jeg har været fysisk, psykisk og chokaldemæssigt drænet rimelig længe. Jobstart, modeuge og farvel til manden har stjålet tiden fra alle de små ting, der gør det hele meget sjovere. Denne søndag bød dog på en velkommen tilbage til netop disse, og de grå skyer, der i dag har hængt lidt over Østerbro, har været ekstremt svære at skænke en tanke, da jeg har haft så travlt med at svæve på mine egne små lyserøde skyer, kreeret af rare kvinder, spinatpandekager med limesmør og lange lurer.

Min søndag har bestået af brunch med Marie på Østerbro, en lang gåtur med Julie i Fælledparken (og dertilhørende ekstremt tiltrængt lang snak), brev fra min elskede mand, lurer foran fjernsynet og nu står den på cola zero og læsning af mit nyindkøbte magasin. Jeg føler mig lige pludselig lidt mere som mig selv igen. Og så endda mig selv i en skide smart version iklædt ovenstående sæt, der kilder mig alle de rigtige steder.

Jeg håber, at I også får ladt op denne søndag.

Bukser Levis | Trøje Baum und Pferdgarten | Sko Balenciaga | Taske Loewe | Solbriller Folk and Frame

followwho

AN EPIC FEAR OF FAILURE AND LETTING IT GO

fullsizerender-5

Er det muligt at overkomme den altoverskyggende frygt for at gøre noget forkert? Eller er jeg dømt til at fejle?

Jeg bruger hver dag på at overkomme to ting: min frygt for at møde min underbo, der synes, at min sokker larmer samt min altoverskyggende angst for at gøre noget forkert. Førstnævnte håndterer jeg ved at tage elevatoren på specifikke tidspunkter, men sidstnævnte så jeg gerne blev løst med en kende mere fordelagtig og mindre jeg-løber-fra-mine-problemer-agtig løsning.

For det er sgu trættende ikke at kunne tage livets elevator på alle tidspunkter af dagen.

Og for at komme hurtigt videre fra den akavede metafor, springer jeg straks til at snakke mere om den never ending angst aka pleaser genet i mig. Jeg arbejder på det hver eneste dag, det der med ikke at lade mig selv slå ud over eventuelle fejl eller forglemmelser, og det bliver bedre. Det gør det virkelig! Men jeg fanger stadig mig selv i at bruge lørdag morgen på at overtænke ugens hændelser og fejltrin – virkelige som forestillede.

Det er fandeme trættende. Meget mere end at skulle tage afsted mod arbejde 25 minutter før, fordi underboen lufter sin hund klokken kvart over otte.

Så hvordan kommer man sig over det? Hvordan bevæger man sig fra jeg stavede et ord forkert i min mail, så jeg begår harakiri til shit, jeg dummede mig, lad os lige løse det og komme videre? Jeg har ikke den magiske løsning, men jeg har på fornemmelsen, at det handler om at løsne grebet. Løsne grebet om sig selv og om ønsket om at være perfekt. For jeg har nok ting, der strammer her i livet (jeg nævner i flæng: bukser, de alt for dyre sko og de der pæne trusser, jeg lige har købt, for at gå i andet end boxershorts).

Jeg skal være bedre ved mig selv. Og bedre til at huske på, at der er meget få ting, der rent faktisk er jordens undergang – altså bortset fra global opvarmning og Trumps styre – men ikke den forkerte mail eller den glemte opgave. Det kan godt være, at jeg skal fortælle mig det selv mange, mange gange, men jeg skal nok nå dertil, hvor jeg ikke er evigt bange for at gøre noget forkert. For så bliver livet altså bare lidt nemmere.

Og så må jeg tage det der med underboen senere.

followwho
Older posts