SUPER GIRLFRIENDS AND CHECK PATTERNS

A GIANT FIRE IN MY BELLY

Jeg byder velkommen til den der hell fucking no følelse

Jeg har lige tørt butter chicken saft op fra bordet med et stykke naan brød, spist det for derefter at tørre mine fingre af i trøjen. Jeg har lige siddet med telefonen i hånden, læderstøvler på fødderne, mens jeg overvejede, om jeg skulle forme en besked til min veninde om, at hun skal tage mig ud af dette smørplettedeprovinshul og invitere mig til modeugefest. Jeg har lige mærket en sådan ild i maven, at jeg har svært ved at identicere, om det er grundet den mistænkte kampgejst og motivation, eller om de havde puttet noget ekstra i kyllingen i dag.

Efter en tur på toilettet konkluderer jeg, at det er førnævnte, der er gældende.

Men når det nu ikke er den lokale indiske, der er at bebrejde for denne ild, hvor kom gnisten, der tændte denne gejst, så fra? Et afsnit af SATC the early years? Et Tumblr quote omkring den kvindelige styrke perhaps? En reminder fra min mor om, at jeg er den sejeste? Nej. Den kom fra en situation, der ellers måske forventeligt skulle have efterladt mig med en følelse af nederlag. Den skulle måske forventligt have kastet mig ned i et sort hul. Og det gjorde den også.

I omkring 4.30 minut.

Dernæst blev jeg ramt af en følelse af… En følelse af hell fucking no. Du ved, den følelse, der rammer én, når man bliver overhalet af en ældre kvinde på en raslende cykel? Den følelse, der rammer én, når man ser et billede af sin ekskærestes nye kæreste på Instagram? Den følelse du får, når der er én, der siger til dig, at du ikke kan.

Hell. Fucking. No.

Følelsen overraskede mig. Jeg er ikke just en hell fucking no kind of gal. Jeg er nok rettere en oh no type. Måske er det et tegn på, at jeg har rykket mig i mit liv? Dét samt min manglende interesse for Chad Michael Murray fortæller mig, at jeg er et andet menneske. Et andet sted i mit liv.

Og mens jeg trækker den plettede, grå sweatshirt over mit hoved, føles det lidt som om, at jeg skifter ham. Den ham, der har lagt sig over mig de sidste mange dage, mens jeg har ventet på, at telefonen skulle ringe. Den ham, der har lagt sig over mig de sidste mange måneder, hvor jeg har ladet frygten diktere mine handlinger. Den ham, der har lagt en mørk hånd over den drøm, der tidligere virkede så klar og opnåelig.

Jeg skal nok lade være med at skrive ham mere.

Det var en velkommen følelse af power, der ramte mig samtidig med følelsen af hell fucking no. Efter nærmere eftertanke er det nok i virkeligheden to sider af samme sag. Det er de to i samarbejde, der giver dig kræfterne til at træde lidt hårdere i de pedaler, der du kan overhale mormoren deroppe. Det er dem, der giver dig det sidste sprøjt af awesome, når du klæder dig i din bedste freakum dress for at vise ham, hvad han går glip af.

Det er dem, der giver dig kræfterne til at vise dem alle, at de tager fejl af dig. Ikke sandt?

Det vil jeg vende det, der kunne have været et nederlag, til. Jeg vil bruge gnisten, det har givet mig, til at finde min power igen. Til at kæmpe for det, som jeg vil. Og gøre det på MIN måde. Det er der fandeme ikke noget, der skal afholde mig fra.

Hell fucking no.

followwho

8 kommentarer

  • Elin

    Jeg forstår ikke helt meningen med dette oplæg.. Hvad var den? Den virkede lidt tom.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Der var ingen forudbestemt mening. Hvis der ingen mening var for dig, så er det sådan. For mig var det ærlighed, åbenhed, udlukning af tanker og håbet om, at jeg kunne få nogle andre til at forsøge at vende det negative til en hell fucking no følelse. Jeg er ked af, at der ingen mening var for dig. Men måske var dét meningen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Det giver rigtig god mening, når man kender sillewho. 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår godt meningen. Hvert fald min mening..
    At det er ret stort at få en “oh HELL NO” følelse, når man normalt er en “oh no” pige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Lige fucking præcis. Jeg er virkelig glad for, at det gav mening for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hell fucking no er der kampen begynder. Det er der man lærer, at det overhovedet er værd at kæmpe for. Det er hell fucking no, der har været min største motivation hver eneste dag. Hell fucking no er en vidunderlig følelse og det her er et vidunderligt indlæg. Man føler sig helt beyonce.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUPER GIRLFRIENDS AND CHECK PATTERNS