THE FINEST SNEAKERS ON EARTH NOW ONLINE

A METAPHORICAL JUICE CLEANSE OF YOUR FACEBOOK FEED

juice

To cleanse or not to cleanse: Skal vi blive bedre til at fjerne folk fra vores liv? Og Facebook feed?

I en tid, hvor mental sundhed og juice cleanses fylder både vores sociale medier og tanker – og som jeg skriver dette, går det op for mig, at disse to måske i virkeligheden er én og samme? *mind blown* –  er det så på tide, at vi cleanser ud i andre aspekter af vores liv? Skal vi blive bedre til at fjerne de mennesker, der blot efterlader os med dårlige vibrationer og en fyldt instagramfeed?

Har vi dem ikke alle sammen? De bekendte fra barndomsbyen, som man ikke rigtig har snakket med i fire år, nu blot degraderet til Facebookven, som åbenbart anser det som sin ypperste mission at fylde din feed med småracistiske updates og billeder af hunde. Sidstnævnte er – når jeg tænker over det – dog en ganske velkommen ting. Veninden, der mest af alt giver dig ondt i maven og rod i hovedet, når hun gentagende gange skuffer dig. Personen, der altid kan finde plads til drama, men aldrig til dig. Dem der altid ringer for at få hjælp, men aldrig selv løfter røret, når du en sjældent gang gengælder opkaldet.

Hvorfor tildeler vi mennesker som disse en plads i vores liv? Ville det ikke være mere fordelagtigt at gemme pladsen til de personer, der faktisk bringer noget positivt til det bord, der er vores liv? Sorry, this seat is taken by someone who isn’t a bitch. Er det på grund af listen på tæer, frygt for konflikt eller bare ren dovenskab, at vi ikke blot cutter disse individer, der efterlader os med dårligt humør og ringe mavefornemmelse? Eller handler det om, at vi blot lige skal over den første Fjern ven oplevelse, og så bliver det nemmere?

Jeg er måske kold og kynisk, men på mange områder er jeg af den overbevisning, at venskab ikke er en forudsætning, men noget man gør sig fortjent til. Her menes ikke, at vi alle skal være perfekte, aldrig skuffe eller at vi skal skære alle veninder ud af vores liv, første gang de må aflyse en frokostaftale. Delete. Bye hoe. Nej, i et venskab skal der netop være plads til fejl, fuck-ups og fiaskoer, og vi skal være der for hinanden, selv i de perioder hvor vi ikke kan få helt det samme igen. Og måske er denne metaforiske juice cleanse slet ikke ment til at omfatte venner. Nej, rettere de mennesker, der fylder periferien af vores liv med negativitet og updates fra Danskernes Parti. De bekendte, der gentagende gange aflyser eller fredag efter fredag efterlader dig alene på en snusket bar, som de forresten havde trukket dig med på. Med en lunken øl at spytte i og kun en undren over, hvordan du overhovedet endte her at underholde dig med.

If you love someone set them free. And girlfriend: I love me. Spørgsmålet er, om vi ikke har nok at kæmpe med uden dårlig venner og dårligere vibrationer? Har vi overskud til at bruge vores tid på individer, der overhovedet intet gør for os, blot fordi vi er for bange for at trykke fjern ven eller takke nej til en kaffeaftale? Som de sikkert ikke møder op til alligevel.

Det tror jeg i hvert fald ikke, at jeg har.

Lad være med at skære din bedste veninde ud af dit liv, blot fordi I en gang imellem kommer op og skændes over, hvem der skal være hvilken Kardashian, og du altid ender med at hænge på Kourtney. Men måske vi skal være en smule strengere, når det kommer til de krav, vi har til folkene i vores liv? Under den forudsætning, at vi selvfølgelig kan overholde selv samme krav, når det går den anden vej. Måske vi sammen med vores juice cleanse ligeledes skal rense lidt af negativiteten og skuffelsen ud af vores liv. ‘Cause we don’t need that shit. Hvem ved, måske bliver der lige pludselig plads til en masse andet i stedet? Som eksempelvis lækre sko. Og dybdegående politiske observationer i vores feed fra den mere intelligente del af vores vennelag.

Men helst det med skoene.

 

REKLAME LINK Solbriller Céline | Taske Gucci

followwho

12 kommentarer

  • M

    Sille! Jeg har fulgt dig noget tid efterhånden, men de her tankestrømme og din ‘nye’ måde at skrive på er helt fantastisk! Mega tak til og for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Ih, hvor er jeg bare glad for at høre det, M! Det var lige, hvad jeg havde brug for. Tak, fordi du er med derude :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Virkelig fedt, relevant og velskrevet indlæg med stof til eftertanke. Jeg har længe læst med her på bloggen, tabte lidt interessen for et par måneder siden, men synes virkelig, at indlæg som dette giver mig lyst til forsat at læse med på bloggen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er jeg bare rigtig glad for at høre, C. Jeg håber, at jeg fortsat kan holde din interesse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Makrel

    Jeg er ikke parat til en cleanse. Jeg har stadig en masse minder og historik tilfælles med tidligere venner og bekendte. De har været med til, at gøre mig til den jeg er. Ja, og så er jeg pisse nysgerrig..
    Selvom jeg hader hunde-billeder og åh-jeg-har-det-dårligt-det-er-nu-i-skal-spørge-hvad-der-er-galt-opslag, så affinder jeg med det af den simple grund; vi kommer samme sted fra..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      God vinkel at have med. Det synes jeg, er meget fint, at du skriver! Jeg tror nemlig, at der er rigtig mange, der har det sådan! Jeg tror dog ikke, at jeg mener, at man skal skære folk ud, bare fordi man ikke er enig med dem eller kan lide alt hvad de poster. Kun hvis de bringer direkte negativitet til dig og din hverdag. Jeg synes, at det er rigtig fint at mindes :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise-Lotte

    Jeg er helt kold over for at fjerne folk som venner fra Facebook. Hvis jeg ikke snakker med dem længere, og de blot er til irritation i mit feed, så sletter jeg dem. Hvis vi en dag skulle mødes igen i fremtiden kan jeg jo altid tilføje dem igen. Dog sletter jeg ikke så tit folk fra Facebook, da jeg godt kan lide at have dem i mit netværk (man ved aldrig, hvem der ved noget om noget). Til gengæld er jeg blevet flittig til at klikke “Følg ikke længere”. Især alleeeeee de folk, der lige pludselig skal have børn. Væk fra mit feed, tak.
    Mange af mine veninder synes, det er ret koldt. Men jeg gider virkelig ikke bruge så meget energi på at følge med i folks liv, når de ikke interesserer mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Soph

    Du gør det igen, Sille.
    Fuldstædnig fantastiske indlæg.
    Og jeg burde nok fjerne alle dem, der skriver små racistiske indlæg i mit facebookfeed, for jeg kan blive helt arrig over den der racistiske tone der hersker i Danmark lige nu. Har faktisk fjernet én ven, som var meget racistisk på nettet – det var rart, at slippe af med den negativitet, cause we don’t need that.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg er meget kold overfor folk, der deler racistiske opslag. De bliver bare fjernet. Vi skal alle sammen have lov til at være her og dele, hvad vi vil, men jeg behøver ikke at se på det. Vi behøver nemlig ikke mere af det! Tak for din søde kommentar, Soph.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Wow Sille, f*cking godt indlæg!
    Hvorfor sender du det ikke til Politiken, Information eller et andet medie? Det fortjener at nå ud til mange flere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Haha, hvor er du sød, Amalie! Jeg tror dog ikke, at mine skøre tekster er interessante for så mange andre end Sillewho :) Men jeg takker og bukker for de fine ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE FINEST SNEAKERS ON EARTH NOW ONLINE