FORTÆLLINGEN OM MIG SELV

ADULTHOOD: PUTTING OUT FIRES, WRITING TO-DO LISTS AND EATING CHEESE FOR DINNER

Er voksenlivet andet end at gå fra den ene brand til den anden og forsøge at slukke den med imponerende lange to-do lister? Det skulle da lige være retten til at spise ren ost til aftensmad

Kære dagbog. Så gik der næsten en uge, siden jeg skrev sidst. Hvad skete der? Er mine glimmertusser løbet tør for glimmer? Har jeg glemt koden til den lille hængelås, der holder den lyserøde bog lukket? Har der været mange ekstra duksetjanser efter skole?

Eller ramte hverdagen bare i sådan en grad, at tanken om at koncentrere sig om noget som helst andet end at få røven lige over vandskorpen, virkede som en absolut uoverskuelig opgave? Lige så uoverskuelig som tanken om at skulle gøre den der glasplade ude i badet ren.

Eftersom jeg altid gør en dyd ud af at have mine glimmertusser fyldt op, tyder det på, at sidstnævnte er den mest realistiske forklaring. Og denne forklaring efterlod mig med spørgsmålet: Er voksenlivet egentlig andet end at slukke brande, skrive to-do lister og skrive mails frem til og tilbage til folk, hvor man undskylder, at man ikke skrev denne mail før?

Det har lidt føltes sådan over den sidste tid. Der har ikke væren megen tid til lure og sjove stunder med veninder. Der har til gengæld været plads til lange arbejdsdage, snakke med banken, efterfølgende angst over ens økonomiske formåen og generelle seriøsitetsniveau med hvilket, man tager sit eget liv. Derudover har der selvfølgelig også været tid til regningsbetaling, besøg på posthuset og sengetider, der kun lige kom på den anden siden af 20.30.

Det bliver meget hurtigt en fastlås rutine, og pludselig fanger man sig selv over sin dobbeltshot latte på friskmalede bønder og økologisk mandelmælk – fordi man pludselig er så voksen, at man går op i sådan noget – med tanken om, at man da godt nok lynhurtigt er blevet voksen.

Og det ved man ikke lige, hvordan man har det med.

(Kan I mærke, at jeg ved anvendelsen af man trækker jer ganske meget ned i min situation med håbet om, at jeg ikke er den eneste, der sidder med disse tanker og denne angst. You are welcome. Kig med i morgen, hvor jeg præsenterer den noget så genkendelige situation med, at man ligger og spiser sin tredje is i sengen, og der er spildt chokolade ud over det hele, men i stedet for at skifte sengetøj og gå i bad, så ruller man bare over i den anden side og spiser en is til, mens man forsøger at fortælle sig selv, at man har styr på sit liv, og dette bliver ekstremt svært at tro på, når man dagen efter på kontoret finder et stykke chokolade i det stykke, hvor man bøjer armen).

Jeg har svært ved at gøre det til en del af min fortælling om mig selv, at jeg er voksen. Jeg vågner stadig op bag min computerskærm eller rattet i bilen – metaforically speaking. Jeg sover selvfølgelig ikke bag rattet – med spørgsmålet om, hvem der dog har sat mig her? For det er jeg da slet ikke voksen nok til. Og når jeg vågner op efter en uge, der ikke har bestået af meget andet end arbejde, deadlines, møder og udskydelse af rengøring (både i lejlighed og mig selv), så er det samme spørgsmål, jeg er efterladt med:

Hvem satte mig dog her?

Er det mon noget, der kommer med alderen? Vågner man lige pludselig op som 32 årig og indser, at nu er man altså voksen. Eller er voksenlivet blot en løgn, som alle går og fortæller hinanden, men som ingen egentlig synes passer helt godt i fittet, men som man alligevel går med, fordi det er smart?

Som med haremsbukser. Note til alle: Det er ikke smart.

Jeg føler mig ofte presset over, at jeg ikke kan finde mig til rette i følelsen af at være voksen. Måske er det at være til rette, sådan som jeg har det lige nu? Jeg skal bare lade være med at gå og fortælle mig selv, at jeg skal være en helt masse andet, fordi jeg nu er 23 år, har fuldtidsarbejde og en bankdame, der mener, at jeg har alt for mange overtræksdage om året.

Jeps, sådan noget holder de øje med.

Når alt dette er sagt. Når min angst omkring ansvar og voksenheden er givet, så er jeg efter uger som disse også stolt af mig selv. For jeg er fandeme stærkere, mere end bad ass, end jeg lige går og giver mig selv credit for. Jeg kan godt klare det. Jeg skal bare huske på, at voksenlivet også kan være meget andet end de førnævnte ting. Det kan være lange aftener over vin med veninderne. Det kan være gode middage. Det kan være spontane planer. Det kan være ekstremt afslapning. Det kan være en større indsigt i sig selv, og en medfølgende udryddelse af eventuelle teenagesårbarheder, der har fyldt så meget før.

Og så kan det være at spise udelukkende ost til aftensmad, fordi man er en strong, independent woman, der ikke lader nogle bestemme over sig.

Jeg tror, at jeg skal lukke lidt flere af disse ting ind i mit liv over den næste tid. For ikke at gå død i det der voksenliv og to-do lister.

followwho

8 kommentarer

  • Gad vide om man nogensinde kommer til at føle sig voksen? Nogle af de ting jeg foretager mig, siger og tænker er egentlig voksne, men jeg føler mig ikke voksen. Måske bliver man bare et forvokset barn. Måske rammer voksenheden bare én med en hammer en dag. We’ll see :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg aner det virkelig ikke. Jeg tror, at jeg har det nøjagtig på samme måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Det korte svar er nok desværre JA. Det er sådan voksenlivet(oftest) er ;) glæd dig til det bliver toppet med forældreintra, skole/hjem samtale med afkommet og dens lærer, maplaner og mulighed for sommerferie i “valgfrie” uger mellem 26-31 :-/ det gode ved at være voksen er dog at det står en frit at sige fuck it til ret mange (andre) ting man ikke gider. Fx. at rejse sig og skride fra biografsalen halvvejs igennem twilight nr. 4. Den var jeg sgu blevet for gammel til! – tror det var mit “jeg er blevet voksen” moment….
    PS: hvis du drikker kværnede økologiske bønDer, så tror jeg det ville være etisk korrekt at skifte til bønner. Men det står dig self. frit at vælge – du er jo voksen ;) knus og god søndag til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle smukke tanker, og du har helt ret.
    Som Gabrielle (Coco) Chanel sagde: “I decided who I wanted to be, and that is who I am.”

    Så, vi må nok hellere finde ud af hvem vi egentlig gerne vil være, fremfor hvem vi har været indtil nu?

    Nå, god lørdag ✌🏻

    / http://www.nouw.com/sisselsolsort

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Der er så meget at svare til der her indlæg, fordi det er så godt, velskrevet og dejligt. Men jeg er fyldt og oversvømmet med indtryk og følelser efter at have læst det, så jeg vælger bare at svare at: når jeg snart flytter hjemmefra, så vil jeg også have ost til aftensmad.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORTÆLLINGEN OM MIG SELV