THE LITTLE THINGS THAT MAKE ME STRONG

ÆGGESTOKKESMERTER OG BEYONCÉFORNEMMELSER

Der er to ting, der kan skifte ualmindeligt hurtigt: Det danske vejr og følelsen af at være stærk

Det er utroligt, som det hurtigt kan skifte; Vejret, humøret, mavefornemmelsen. Stemningen når du i et svagt øjeblik får sagt højt, hvor uforståeligt sexet du finder Sherlock Holmes. Doyles version fra 1887 selvfølgelig.

Det samme skete efter gårsdagens svada om “hvor utrolig stærk kvinde-agtig jeg føler mig lige nu. Bla bla bla, like-hungrende vrøvl” quote: mig. Det hurtige skift skete.

Måske var det grundet tårerne, der faldt ned af mine kinder, da jeg slæbte en – meget tungere end forventet – stol igennem Københavns gader og ind i toget. Måske var det grundet mit pludselig anfald af ubehag og øvhedsfornemmelse (før, og dermed uden sammenhæng, til stolehændelsen). Måske var det bare en ond kosmisk joke til kvinden, det naivt deklarerede, at hun følte sig stærk. Måske var det min venindes alt for sent afsendte besked med spørgsmålstillen til, hvorfor jeg egentlig ikke havde ladet stolen på Østerbro stå på Østerbro, indtil jeg flytter til – you guessed it – Østerbro? (Ja. Der hørte jeg i sandhed den sidste rest af stærk-kvinde-syndrom ramme det hårde perrongulv, hvorpå jeg stod).

Jeg ved ikke, hvad årsagen var, men det gik i hvert fald meget hurtigt – mit skift af humør altså.

Høj sol-hagl, Beyoncéfornemmelser-angstanfald, gråvejr-25 grader, optur-mig på stol i botanisk have med tårer trillende ned af kinderne, fordi jeg ikke kan gå længere. Det irriterede mig, at jeg pludselig følte denne altoverskyggende kontrast i min dag. Og jeg elsker ellers kontraster! En feminin, fin kjole til et par retro sneakers. Et enkelt, hvidt hjem med farverig kunst. En stærk sennep til min ostemad. Men i går gjorde kontrasterne mig pludselig tydeligt bevist om, hvor dybt hullet egentlig kan føles, når man lige har siddet der i solen og drukket et stort glas af fuck-jeg-har-det-fedt-med-mig-selv.

Jeg kan ikke undgå at føle, at det er den kosmiske jantelov, der har følt, at den skulle trække mig lidt ned. Men igen; det er måske rimeligt selvfedt at tro, at universet gider beskæftige sig med, hvorvidt jeg føler mig lækker i mit jakkesæt eller ej?

Måske er det egentlig en sund ting disse kontraster. De minder os om, hvor godt det gode er, og dermed hvor meget vi skal sætte pris på det. Måske er jeg nødt til at have ondt i mine æggestokke i dag, grundet en mindre end fordelagtig løfteteknik og en endnu mindre fordelagtig dag, for at jeg i morgen kan blive mindet om, hvor fucking god en dag det er.

Det kan godt være, at der skal lidt æggestokkesmerte og øvhedsfornemmelse til, før jeg oprigtigt kan nyde mine Beyoncéfornemmelser og rosédrinks (Lad os lige dvæle lidt ved, hvor mærkelig denne sætning ville være, hvis den blev taget ud af kontekst. Eller måske egentlig også i kontekst?).

Jeg tror, at jeg vil tage ovenstående pseudofilosofiske klarsyn til mig, mens jeg ligger her og har ondt. Både fysisk og af mig selv. Så var kontrasten måske alligevel ikke så ringe endda? Men jeg tager nu stadig hellere en farverig Loewe puzzle taske til et helt sort outfit.

Anyday.

SWEATER SPORTMAX | SOLBRILLER ACE & TATE | TASKE MARKBERG | TØRKLÆDE ESPRIT | ØRERINGE H&M

followwho

4 kommentarer

  • Jeg kender det Sille! Men hold kæft, hvor ser du sej ud på det billede! Verdens pæneste sweater, solbriller og taske <3 og smukke dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hvis du en dag ønsker at sælge den sweater, så er jeg meget interesseret :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det bliver ikke lige med det samme, men hold øje med min instagram :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE LITTLE THINGS THAT MAKE ME STRONG