AT VÆRE EN GLUTENFRI BANANKAGE FOR SINE RELATIONER

ALDERSANGST

img_5190

Endnu en angst til samlingen af uhensigtmæssige tilføjelser

I mandags fyldte jeg 24. Sammen med min overdrevne og ucharmerende gaveliderlighed og fødsesldagsafhængighed vågnede jeg pludselig op til en ukendt følelse, der ikke tidligere har ramt mig på den hellige dag, der er min fødselsdag.

Det var følelsen af aldersangst.

Jeg husker, hvordan jeg i mine teenageår ikke kunne vente med at blive ældre. 1. Fordi livet i sandhed måtte være federe som 15 årig. 2. Fordi det bare er meget nemmere at komme forbi dørmænd, når man rent faktisk er gammel nok. Men som jeg vågnede den mandag i april, var det ikke længere med den tidligere glæde over, at jeg nu kunne købe smøger lovligt, men rettere med et lille stik af stress i maven.

Hvorfor har du ikke opnået mere?

Det er som om, at når mængden af år du har levet, stiger, stiger forvetninger til det, du har opnået ligeledes. Måske er det blot de indvendige forvetninger, eller måske er det samfundets? Nå, du er kun 22 år? Så skal du bare tage det helt roligt. Du skal nok nå det hele! Nå, du er 26. Hvornår skal du have børn? 

32 var? Hvor mange folk har du så under dig i din virksomhed? 

Grundet min relativ hurtige gang igennem uddannelsessystemet og indtræden på arbejdsmarkedet har jeg oplevet både fordele og ulemper ved min alder. På den ene side er jeg ofte blevet fravalgt grundet manglende erfaring. På den anden side føler jeg, at min alder samtidig har givet mig mulighed for at overraske positivt. Samtidig har jeg lært, at jeg ingenting vidste som 22 årig, og at jeg om fem år vil kigge tilbage og tænke nøjagtig det samme om 24 årige Sille, der sidder og skriver dette nu.

Så hvorfor stresser jeg så meget over at være blevet 24?

Jeg burde glæde mig over, at jeg nu er en smule klogere, end jeg var, da jeg var 23. Jeg burde glæde mig over, at jeg er vanvittig ung og ganske tæt på at være lykkelig i øjeblikket. Men i stedet sidder jeg og tænker, at jeg nu har et års erfaring mere, og dermed endnu mere at skulle bevise.

Jeg tror, jeg skal huske på, at jeg ikke skal bevise noget overfor nogle. Bortset fra min kæreste, som jeg skal have overbevist om, at de der nye sko var en skide god investering. Men ellers er der intet, jeg skal bevise.

I jagten efter succes og med høje ambitioner kan det bare være rigtig svært at minde sig selv om dette. Det er som om, at livets ur tikker lidt højere, når man konstant punker sig selv for at være bedre, mere perfekt, mere succesfuld. Og med urets larmen kan det sgu være svært bare at nyde lige der, hvor man er.

Men det skal jeg gøre. For 24 år er skønt. Og lige præcis den jeg er lige nu, er skønt. Og det vil det også være, når jeg fylder 32 og 45.

Indtil da skal jeg lige forberede mig mentalt på at fylde 25. Fy for satan…

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

AT VÆRE EN GLUTENFRI BANANKAGE FOR SINE RELATIONER