BYGOTTO GRØD OG BALENCIAGA HEELS

AN EPIC FEAR OF FAILURE AND LETTING IT GO

fullsizerender-5

Er det muligt at overkomme den altoverskyggende frygt for at gøre noget forkert? Eller er jeg dømt til at fejle?

Jeg bruger hver dag på at overkomme to ting: min frygt for at møde min underbo, der synes, at min sokker larmer samt min altoverskyggende angst for at gøre noget forkert. Førstnævnte håndterer jeg ved at tage elevatoren på specifikke tidspunkter, men sidstnævnte så jeg gerne blev løst med en kende mere fordelagtig og mindre jeg-løber-fra-mine-problemer-agtig løsning.

For det er sgu trættende ikke at kunne tage livets elevator på alle tidspunkter af dagen.

Og for at komme hurtigt videre fra den akavede metafor, springer jeg straks til at snakke mere om den never ending angst aka pleaser genet i mig. Jeg arbejder på det hver eneste dag, det der med ikke at lade mig selv slå ud over eventuelle fejl eller forglemmelser, og det bliver bedre. Det gør det virkelig! Men jeg fanger stadig mig selv i at bruge lørdag morgen på at overtænke ugens hændelser og fejltrin – virkelige som forestillede.

Det er fandeme trættende. Meget mere end at skulle tage afsted mod arbejde 25 minutter før, fordi underboen lufter sin hund klokken kvart over otte.

Så hvordan kommer man sig over det? Hvordan bevæger man sig fra jeg stavede et ord forkert i min mail, så jeg begår harakiri til shit, jeg dummede mig, lad os lige løse det og komme videre? Jeg har ikke den magiske løsning, men jeg har på fornemmelsen, at det handler om at løsne grebet. Løsne grebet om sig selv og om ønsket om at være perfekt. For jeg har nok ting, der strammer her i livet (jeg nævner i flæng: bukser, de alt for dyre sko og de der pæne trusser, jeg lige har købt, for at gå i andet end boxershorts).

Jeg skal være bedre ved mig selv. Og bedre til at huske på, at der er meget få ting, der rent faktisk er jordens undergang – altså bortset fra global opvarmning og Trumps styre – men ikke den forkerte mail eller den glemte opgave. Det kan godt være, at jeg skal fortælle mig det selv mange, mange gange, men jeg skal nok nå dertil, hvor jeg ikke er evigt bange for at gøre noget forkert. For så bliver livet altså bare lidt nemmere.

Og så må jeg tage det der med underboen senere.

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BYGOTTO GRØD OG BALENCIAGA HEELS