PYT

AND THEN SHE WORE PINK

Ja ja, jeg er flyttet, fået sat en karriere i gang og er kommet mig over en voldsom mental nedtur, men største skridt i mit liv er nu denne skjorte

Der er mange ting, der har ændret sig i mit liv på meget kort tid: Jeg er flyttet til København, jeg er blevet fuldtidsansat, jeg er kommet mig over en bragende depression og nu – måske mest livsændrende af alt – er jeg åbenbart også begyndt at gå med pink. Rejs tre år tilbage og vis mig ovenstående billeder af mig selv, og jeg vil bede dig om at slå mig i røven og kalde mig Jens, for det kan da simpelthen ikke være rigtigt. Ikke nok med, at pink er – spoiler alert – en farve, så er det ligeledes en farve, der nok bedst kan beskrives som kærlighedsbarnet imellem Barbie og farven på din opkast, når du har drukket alt for mange røde Barcadi Breezers.

Men nu står jeg altså lige der. Rent faktisk ved siden af opkast fra natten forinden, hvor fulde folk har besøgt Torvehallerne. Jeg er iført min nye skjorte fra Balenciaga, der er så ulig alt andet, jeg ejer, og jeg elsker den helt ekstremt højt allerede. Den er ikke bare smuk, men også ekstremt flatterende.

Bilder jeg i hvert fald mig selv ind.

Lige nu har jeg lyst til at have den på hele tiden, så hvis du om en to-ugers tid undrer dig over, hvad det er, der lugter sådan i 14’eren fra Nørreport, så er det bare mig og min elskede skjorte.

SKO OG SKJORTE Balenciaga | BUKSER Asos | TASKE Loewe

followwho

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PYT