HVORDAN SKAL MAN FØLGE OPSKRIFTEN PÅ LYKKE, HVIS MAN IKKE ENGANG KAN KOGE PASTA?

ARE MINIATURE BAGS THE NEW SIGN OF HAVING YOUR SHIT TOGETHER?

Du kan ikke have meget af dit lort med i bagagen, hvis du kun har en miniature taske

Da jeg i går kom hjem fra at have sagt et svært farvel i lufthavnen, ventede en lillebitte pakke til mig på posthuset. Så sammen med min acaigrød og min skælshampoo, stoppede jeg forbi for at hente denne. Afsenderen lød Vestiaire Collective og indholdet bød på en vintage, pink Fendi taske, som jeg investerede i for nogle uger siden. Dog var det ikke kun pakken, der var lillebitte, men også indholdet. En del mindre end forventet. Og det efterlod mig med to spørgsmål:

Hvorfor er det lige, at du ikke tjekker målene, inden du køber over nettet? Og hvorfor er jeg er så forbandet forelsket i denne miniature version af en håndtaske?

Første spørgsmål bliver besvaret med en ganske ærlig erkendelse af, at det var en kæmpe netshopping don’t, jeg lavede der. Svaret på næste spørgsmål leder mig dog hen til en længere analytisk gennemgang af en af de trends, der at se i modeverdenen: Minitaskerne.

For det er i sandhed størrelsen, og ikke gørelsen, der betyder noget i forbindelse med tasker. I hvert fald hvis vi aflæser trendlandskabet lige nu. Den absolut mindste størrelse. Igennem diverse street style billeder bombarderes vi med Hermès tasker, Balenciaga City’er og Fendi Peekaboo modeller, alle sammen i så minimal en størrelse, at de kun lige er større end ham den søde fra gymnasiets ædlere dele.

Hvad er det lige, der sker?

Sammen med solbrillerne bliver taskerne mindre og mindre, og det efterlader os med håndaccessories, hvor der kun netop er plads til en ti-paks clicksmøger, et overtrukket dankort og en tampon. Hvis du vel og mærke bruger den mindste størrelse, ellers må du tage den i lommen.

Det er ikke noget nyt, at modeverdenen sætter det praktiske aspekt i bagerste række. Jeg henleder her opmærksomheden til mules, maxikjoler og buksedragter (hvem har ikke stået i en brandert på et toilet og kæmpet med sådan en satan), men det virker lidt til at miniature tasken er le piece de resistance af upraktisk mode. Personligt sidder jeg lige nu med en kæmpe totebag til min computer og nips ting, mens min Fendi ligger på bordet ved siden af mig, kun indeholdende min pung og nogle nøgler.

Telefonen har jeg liggende i lommen, fordi der ikke er plads til alle tre ting. Det handler om prioritering, venner.

Måske er de små tasker og de små solbriller en modreaktion på den tidligere trend med store tasker og endnu større solbriller? Jeg tænker, at det muligvis er ligesom med politik: Når en blok har siddet på magten i noget tid, så er det oftest den modsatte, der bliver stemt ind i næste periode. De store modeller har styret vores stil i en tid, nu er det tid til noget frisk kød i garderoben.

Eller også er der en meget dybere grund til, at alle de der smarte mennesker downsizer deres accessories (læg mærke til, at jeg her indirekte kategoriserede mig selv som en af de smarte mennesker). For mange, mange år siden var overvægt og bleghed et tegn på rigdom, fordi det betød, at kvinderne ikke behøvede at arbejde udenfor, men i stedet blot kun sidde inde og spise. Måske er miniature tasken ligeledes et tegn på en ønskværdig kvalitet: At man ikke har særlig meget lort med i bagagen.

Både bogstaveligt og metaforisk.

For det er ganske enkelt fysisk umuligt at have særlig meget lort med i sin miniature taske, og det kan i sig selv virke yderst overskudsagtigt ikke at slæbe rundt på halvdelen af ens lejlighed (siger jeg, der pt. har en totebag med to computere, fire opladere, en kalender, to pakker vitaminpiller, 25 kuglepenne, en juice, et strygejern og min svigermor). Kvinder, der kun har deres dankort, nøgler og læbepomade med i tasken, virker unægteligt ganske sammensatte. Og ret intimiderende. Hvordan kan I nøjes med det? Hvordan kan I vide, hvad dagen bringer? Hvad hvis I får brug for en ekstra sweater? En bog om hvordan man fletter? En pastasalat med bacon?

Men måske er de små tasker også en diskret fortælling om, at man heller ikke har særlig meget lort med i sin metaforiske bagage? Et: Hey, jeg pakker let, så jeg er let at håndtere til folk omkring? Den senmoderne version af at være bleg:

Se min lille taske, og se det sande jeg.

Eller måske taler de små tasker bare til os, fordi de er så fucking cute. Og upraktiske. Og det er meget rart engang imellem.

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVORDAN SKAL MAN FØLGE OPSKRIFTEN PÅ LYKKE, HVIS MAN IKKE ENGANG KAN KOGE PASTA?