COME VISIT MY TOILET: MY BEAUTY ROUTINE

Fun fact: Jeg skrev dette indlæg på toilettet!

Min hud har det godt. Måske fordi jeg selv har det godt? Eller måske jeg faktisk er begyndt at pleje den mere? Jeg ved bare, at det i hvert fald ikke er, fordi jeg er begyndt at drikke meget vand, som min mor har sagt til mig i 23 år, at jeg skulle. Det er helt sikkert. Det er også helt sikkert, at jeg dog stadig skal passe på med, hvad jeg putter på min hud. Meget ofte bliver min hud faktisk værre af, at jeg giver den opmærksomhed og smører den ind i en masse produkter. Jeg ved eksempelvis, at min hud har meget bedre af at blive renset med vand end med renseprodukter. Og at jeg skal fugte den ekstremt meget, selvom den ikke virker særlig tør.

Who could have known? Udover alle, der har den mindste forstand på skønhed.

Så jeg tænkte, at jeg ville byde jer velkommen til mit toilet og den ekstremt kedelige hverdagsrutine, jeg har mig. Der er hverken cremer til 2.000 kroner eller olier fra en geishas inderlår (note til selv: undersøg om du kan få fingrene i olier fra en geishas inderlår). Jeg vasker min hud med lunken vand (og afslutter med koldt vand, fordi det fortalte min frisør mig, at jeg skulle gøre til både hud og hår). Så bruger jeg en cleansing mask fra Beauté Pacifique et par gange om ugen efterfulgt af en fugtmaske fra Melissa. Jeg er sikker på, at der er bedre måder at gøre det på, men dette fungerer for mig lige nu. For det er fandens nemt.

Og det er uden tvivl det, der gør forskellen for min hud, og ikke vandet, mor!

Shampoo Living Proof restore | Ansigtscreme La Mer | Parfume Loewe og Zarko Perfume | Cleansing mask Beauté Pacifique | Fugtmaske Melissa

followwho

WHAT A DIFFERENCE SOME HAIR MADE

P1010095P1010093

SPONSORERET BEHANDLING

Kan hårfarve give selvtillid?

Onsdag morgen vraltede mit morgentrætte korpus ind over trinet til en skræmmende fin salon på Ny Østergade i København. Sammen med den trætte krop medfulgte et smånederen hår og et håb om endelig at kunne modtage et selvtillidsboost, der kunne få mig en smule op af det hul af selvkritik, jeg har fået gravet mig.

Salonen hed Gun-Britt Coiffure og foran mig stod fem timers forkælelse i sådan en grad, at jeg måtte sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette i virkeligheden var en lille forsmag på himlen. Og mens jeg satte mig i stolen med min mors idoliserende ord om Gun-Britt i tankerne, følte jeg en klump i maven over, hvad der skulle til at ske. Kunne jeg overhovedet forklare, hvordan jeg gerne ville have det? Ville det blive pænt?

Ville jeg ende med at tabe min te ud over gulvet i denne smukke salon som den pinlige provinspige, jeg er?

I den anden ende af mit hår skulle Simone Rosengaard stå, og mens jeg viste billeder af min veninde – hende med hårfarven jeg gerne ville henimod – og forklarede mit traumatiserende forhold til gult skær, tog hendes kyndige hænder fat i mit småslidte hår og sagde alle de ting, som jeg gerne ville høre.

Fem timer, en dybdegående Olaplex-behandling og en masse sladder senere var jeg indehaver af en hårfarve, som jeg aldrig har været gladere for. Jeg var blevet afbleget og tonet, begge indeholdende Olaplex, så jeg efterlod salonen med sundere hår og en meget pænere farve. Og med denne hårfarve kom en pludselig følelse af at være lidt bedre tilpas. Både humørmæssigt og med det spejlbillede, der mødte mig. Og det efterlod mig med spørgsmålet: Er jeg virkelig så overfladisk, at jeg vil lade mit humør komme an på, hvordan jeg synes, jeg ser ud?

Eller er det OK at få det en smule bedre, når man føler, at spejlbilledet er en smule bedre?

I virkeligheden ved jeg godt, at der nok ligger meget mere bag min negative fokusering på dårlig garderobe og dårligt hår. Det er højest sandsynligt en eller anden dyb psykologisk underliggende problematik fra min barndom, der viser sig i tøjkriser og hårhadning. Men måske er en halvdårlig periode også bare en halvdårlig periode? Sådan en af slagsen, der kan afhjælpes med selvforkælelse, kærlighed og en virkelig lækker frisure.

Og er det egentlig ikke OK?

Jeg er ikke af den overbevisning, at frisøraftaler og nyt tøj kan løse en helt gennemgående følelse af ikke at kunne lide sig selv. I sådanne situationer handler det ofte om en masse andet end spejlbilledet. Jeg har selv været der. Et sted, hvor selv den dygtigste frisør og den lækreste garderobe ikke kunne gøre noget for mig. Men jeg vil heller ikke undervurdere selvforkælelse og pampering. Følelsen af at få ordnet hår. Følelsen af at bruge tid på at lægge en ansigtsmaske og en farverig neglelak. Følelsen af at finde en fantastisk overdel på udsalg, der får dig til at stråle, når du går ned ad gangen.

Følelsen af at få den hårfarve, man så længe har ønsket sig.

Vi skal elske os selv. Ligemeget hvor gult, blåt eller rødt vores hår er. Vi skal elske os selv, selvom alt vores tøj er pisse grimt, og vores sko alt for få. Men jeg vil også have lov at elske mig selv endnu mere, når jeg føler mig rigtig godt tilpas. Når det stille og rolig føles som om, at jeg er mig selv igen. Når jeg har overskud til at være mig selv igen.

Mig selv med fucking lækkert hår.

BESTIL TID HOS SIMONE ROSENGAARD HER

 

followwho

THE NUMBER ONE LIE OF OUR LIVES: BLONDES HAVE MORE FUN

P1010056

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Er løgnen om, at blondiner har det sjovere i virkeligheden det mest skadelige for vores senmoderne samfund?

Der findes mange løgne her i verden. Varm voks og udtrækning af hår omkring dine hellige dele? Det gør slet ikke ondt. At bade 59 minutter efter du har spist en banan? Du kan lige så godt bestille din kiste nu. Din byldlignende bums midt i panden? Jeg lagde ikke engang mærke til den. 

Men én løgn er mere slidstærk og vedholdende end alle andre ammestuehistorier til sammen. En løgn, der skader vores samfund mere end Trump, tandlæger og Tetris i timerne.

Løgnen om, at blondiner har det sjovere.

Lad os lige sætte vores jagt efter en løsning på verdens generelle økonomiske situation og på det øgede pres, vi fornemmer fra Rusland og Nordkorea på pause for en stund, og koncentrere os om det, der virkelig betyder noget: At stoppe vores forældede idé om blondiner.

The shit that really matters.

I virkeligheden tror jeg ikke, at blondiner får nok credit for alt, hvad de går igennem. Og som jeg i dag sad ved vasken hos frisøren, mens hun voldsomt hev – hvad der føltes som mit hår – men blot var pakkerne indeholdende mine lyse striber ud af mit hår, satte jeg mig til at tænke dybt og filosofisk over spørgsmålet:

Hvorfor er det lige, at folk mener, at blondiner har det sjovere?

Er det den brændende fornemmelse i hovedbunden efter 40 minutters skarp afblegning? De mange tusinde kroner, der smides efter frisørens husleje? Eller er det måske de mange fordomme om manglende intelligens, der gør det skide skægt i Blondieland? Måske er det rettere den ganske virkelige og meget skræmmende risiko for gul, grøn, grå eller andet uønsket farveskær?

Jeg tror, at vi er nødt til at revurdere hele vores idé om, at blondiner har det sjovere.

I stedet skal vi tildele de lyshårede ladies den respekt, som de fortjener. Et anerkende nik når de går forbi os på gaden, der fortæller, at vi er udemærket klar over, at den der hårfarve, den har ikke være sjov at få. Et smil og et løftet glas på tværs af bardisken, der vidner om, at vi er fuldt ud klar over, hvor mange penge, de egentlig har brugt på det blonde look. Og mens vi vasker vores hår mandag morgen kan vi i et øjeblik sende en tanke til alle de kvinder, der bider den kløende smerte i sig. De kvinder, der ikke river hovedet af deres frisør, når hun fjerner de der dimser, der laves striber med.

For vi fortjener det.

Alt for længe har vi levet i en utaknemmelig verden, og nu er det nok. Jeg vil gøre mit ypperste for at sprede sandheden om, hvad det egentlig kræver at bibeholde et gyldent look på toppen.

Indtil da vil jeg sende gode tanker og gode råd efter min blonde medsøstre. Det kan godt være, at du skal undvære respekt, anerkendelse og taknemmelighed, men i stedet kan du ty til silver shampoo, moroccanoil og børster af vildsvinhår. Hvis jeg ikke havde disse, ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre. For det er bare ikke sjovt at være blond. Men det er en byrde, jeg vælger at tage.

For vores alle sammens skyld.

Ikke-navngivet-1

REKLAME LINKS Silver Shampoo L’Oreal | Olie Moroccanoil light | Børste Moroccanoil

followwho
Older posts