(INDSÆT KLICHE OM LYKKE I DE SMÅ TING OG SPIS SÅ DIN TOFU EFTER)


Mange bække små, endestationer og andre voldtagelser af billedsprog i et stort virvar af åndssvag tekst om lykke

Der er mange ting, der er bedst i stor størrelse: En dobbelt shot latté på mandelmælk med en lille smule sukker, (fordi det er jo tirsdag), vintage blazere, der kun bliver helt rigtig Balenciagish, hvis den er kæmpe, samt størrelsen på vandpytten, som hende idioten fra Netto, lige har trådt i.

Og så er der vist også en gammel fortælling om størrelsen på et bestemt mandligt objekt. Jeg ved dog mere om tartanprintet overtøj og fordelen ved dennes oversizedhed.

Men selvom der er ganske mange ting, der helst skal bestilles venti, så er der i særdeleshed også mange mindre ting, der er værd at bemærke. Og det er disse, dette indlæg er dedikeret til. For jeg er altså ikke blot et trist og ærgerligt menneske, der kun kan snakke om psykiske sårbarheder og Balenciaga denimjakker (der, btw, også helst skal bestilles ekstra venti og med fuld fart på, hvis du skal være sådan rigtig trendy), men ligeledes en person, der ret ofte er ganske lykkelig.

Oftest over de helt små ting. Overraskende nok.

Og det var altså disse, jeg kom til at tænke på i dag, da jeg cyklede igennem Østerbros morgenkolde luft med en krimi podcast i ørerne. Altså de små ting. For imellem den konstante søgen efter den store lykke, det perfekte liv, den fantastiske karriere og alt det andet damebladenes kulørte sider fortæller os er muligt at få, alt imens man er mor, kone, liderlig og fabelagtig til at bage glutenfri boller, der tror jeg, at man ofte glemmer de små ting.

For de er jo så forbandede små, at de meget ofte er helt igennem umulige at få øje på.

Men mange bække små, siger de kloge jo, eller som jeg ville formulere det: Måske virker det ekstra stykke kage, de pink Manolo Blahnik slippers med fjer, det ekstra afsnit True Detective eller den morgenkolde luft på dit ansigt ikke som den store lykke i sig selv, men før du ser dig om, går det op for dig, at den store lykke altså er at finde i de små ting, og hvis du blot stoppede op i din jagt efter den endelige løsning, så ville du indse, at den er lige foran dig.

(Det kan godt være, at vi bare skal holde os til den første. Jeg har i sandhed aldrig været god til at fatte mig i korthed. Note til selv: Ville folk omkring dig også være mere lykkelige, hvis dine tekster også kom i mindre størrelser?)

Lykken er ikke en destination – var der nogle selvretfærdige tofuhippier, der sagde engang – og hvis vi ser bort fra klicheen i dette, der ellers er så tyk, at det er svært ikke at kløjes i den, så tror jeg, at der er noget om det. Men det kan være svært at huske på – det er faktisk meget nemt at blive fanget i jagten efter den endelige lykke. Værende det at finde det rigtige forhold, få den fine stilling eller den helt rigtige vægt, der ender på nul i stedet for på fem.

Ja, nu har du så tabt de fem kg og er blevet forfremmet. Endestationen. Det var her, du købte billet til. Er du blevet lykkelig?

Nej. For der er en højere stilling om hjørnet, og lyder 50 kg egentlig ikke bedre end 55? Og burde du ikke snart starte en familie? Hvad med, at jeg bare lige at stoppede op og nød, at himlen lige nu er den smukkeste nuance af pink, der ville passe skide godt til sådan en stramtsiddende, langærmet t-shirt a la dem Proenza Schouler laver, stylet med et par vintage jeans og koboltblå sko? Hvad med, at jeg dvælede lidt ved, hvor skønt det var at få en besked fra min veninde i morges, hvor hun opfordrede mig til at få lavet den der bog?

Hvad med, at jeg bare lige trak vejret ekstra dybt og nød min kaffe og det faktum, at jeg står her i live og drikker den?

De små ting er vidunderlige. Og jeg tror også, at de i høj grad er summen af en helhed. Summen af vores lykke. Du behøver ikke at have så travlt med at skulle opnå alle de store ting. Det er helt OK bare at nyde de små. Så lad os afslutningsvis opsummere. Lykken er: 1. mange små bække, der bliver til én stor. 2. Ikke en endestation, men mange små stop. 3. Hvis modebloggere gad at lade være med at voldtage billedsprog.

Nu vil jeg kigge på mine nye øreringe, mine blå negle og min iskolde Cola zero henne i min seng og glæde mig over dem. I hele deres magiske ministørrelse.

 

followwho

BUSINESS IN THE FRONT, CAN’T HANDLE MY LIFE IN THE BACK

image1
img_0350 img_0362 img_0371 img_0379

Jeg forsøger at ramme et sted imellem important businessman/sportsudøver i 80’erne/Balenciagas men’s wear kampagne. Også kendt som: Det mest perfekte i hele verden

Ross og Rachel, varm kakao og flødeskum, lørdage og lange lure, dårlige dage og ost direkte fra pakken. Der er unægteligt mange geniale duoer her i verden, og i top tre af disse finder vi simpelthen sammensætning af et joggingsæt med en blazer.

Hvem er de to andre på top tre, spørger du måske? Det er såmænd: Toiletbesøg og Candy Crush, samt sociale medier og selvhad.

Er hun på vej på job eller på vej til at give op? Er hun en important international businessman eller sportsudøver fra 80’erne? Ingen ved det, alle taler om det. Det er den perfekte blanding af mystik, coolness og comfort. Jeg kalder den: Business in the front, can’t handle my life in the back.

(Note til selv: Er dette manifestationen af mit liv i ét look?).

Jeg lukkede den famøse duo ud på tur i dag, da jeg drak kaffe med mig selv på Østerbro og dernæst tog på Designmuseum Danmark, hvorefter jeg mødtes op med Marie på SMK og derefter drog med selvsamme til en omgang risotto i Torvehallerne.

Jeg siger ikke, at det var sættets skyld, at vi havde en fantastisk dag, men altså, se på det….

Det siger ligesom sig selv.

JOGGINGSÆT Fra en random trykbutik på Østerbro | BLAZER vintage fra Prag på Nørrebro | TASKE Loewe | SKO Nike | SOLBRILLER Folk and Frame

followwho

SKINNY JEANS, BIG ASS BLAZER

img_9179 img_9182 img_9193 img_9199

Vælter du ikke forover? Måske, det er en risiko, jeg er villig til at tage

I er måske bange for, at jeg tipper fremover i dette sæt, bestående af mine mest skinny jeans og mest oversize blazer? Og det er da en ganske reel fare, som jeg må se i øjnene hver eneste dag, men det er ligeledes en ganske reel kærlighed fra min side.

En kærlighed til silhuetten.

Jeg finder den ekstremt flaterende og ganske enkelt bare voldsomt smart, og jeg mener personligt, at den gør et look med et par simple skinny jeans en del mere interessant. Jeg var iklædt ovenstående sæt, da jeg afsluttede en god uge på arbejdet i går. En uge, hvor jeg har følt, at jeg kunne trække vejret på en helt anden – dybere – måde end under modeugen. Jeg elsker modebranchens travlhed, men jeg elsker nu også at kunne stresse af og fordybe mig kreativt i mine opgaver.

Og så elsker jeg ligeledes italiensk mad, min mutti og godt TV, som er de tre elementer, jeg skal bruge min lørdag på. Jeg kan ikke forklare, hvor meget jeg glæder mig.

BLAZER Vintage | Jeans Baum und Pferdgarten | SKO Balenciaga | SOLBRILLER Folk and Frame

followwho
Older posts