CAN YOU DIE FROM AN UNDONE TO-DO LIST?

Jeg er ikke forsvundet. Bare gemt virkelig godt væk bag to-do lister.

Under et lag af to-do lister, nye roller, forvirrede bevægelser, adrenalin, angst, brændende perfektionisme, en masse fejltagelser og helt ekstremt meget kærlighed til min nye stilling, ligger jeg gemt væk. Jeg prøver at holde mig i gang så længe som muligt, for når jeg blot gør det, kører jeg i et voldsomt højt gear.

Men når jeg smider bukserne, lader brysterne hænge og smider benene op i sengen, så drejer mit hoved rundt akkurat lige indtil det rammer puden.

Jeg læste engang, at voksenlivet er at maile frem og tilbage med folk og hver især undskylde for, at man svarer så sent. Lige indtil man dør. Jeg tror dog nærmere at voksenlivet er 20% netop det, 30% “her er noget farvet papir, som jeg har arbejdet virkelig længe for, tag dem til en alt for høj husleje og sko, som jeg ikke har brug for” og til sidst 50% evig kamp med at komme igennem den ene to-do liste, så der er plads til at starte på den næste i morgen.

Jeg vil gerne bringe et dementi. Der findes ikke sko, som jeg ikke har brug for.

Bloggen stopper ikke. Langt fra. Det er ikke engang planen, at der skal skæres ned. Tværtimod. Lige nu er jeg bare ved at finde fodfæste i alt det nye – som jeg glæder mig meget til at fortælle om – og de fine, dybe og ekstremt originale ord, som jeg jo altid producerer (note til selv: overvej at skifte titel til PR koordinator OG gentagende opfinder af den dybe tallerken), er der bare ikke lige plads til lige nu. Jeg finder dog snart tilbage, og indtil da skal I være velkomne til at komme med ønsker til, hvad I gerne vil læse.

Kig forbi igen ekstremt mange gange i weekenden, hvor det er min plan at skrive; “voldskriv indlæg på Sillewho” på min to-do liste. Lad os så se, om jeg når til det punkt, inden jeg falder om af voksenhed.

followwho

GIANT THINGS ARE HAPPENING

Fantastiske ting, dårlige ting og en fold i buksen, der vidner om en glæde ved at se jer

Der sker kæmpe ting i mit liv lige for tiden. Hoveddrejende, altomvæltende, hvadfandensketederligeder ting. Og det har mine sidste dage båret præg af, hvorfor jeg også kun har været sporadisk at finde på de ellers så voldbrugte sociale medier. Det var et nødvendigt fravær. Og det var ligeså nødvendigt at springe i mit mest afslappede sæt her til aften, gå mod Nørrebro for at spise Bugotto på Grød – der btw, er min nye afhængighed – og nu er det i særdeleshed nødvendigt at spise jordbær i sengen med min mand til en god film.

Jeg glæder mig til at dele de store ting med jer. Det er en helt mærkelig følelse, at jeg ikke har gjort det endnu: I er min virtuelle familie, og jeg vil dele det gode som det dårlige med jer. Og i denne omgang er der faktisk lidt af begge dele. Det helt utænkeligt fantastiske og det ret så nederen. Men det er jo sådan livet er.

Jeg deler det fantastiske med jer i morgen, for jeg kan sådan set bare ikke vente længere. Det glæder jeg mig til. Indtil da kan I se dagens look, der byder på nye solbriller og en fold i bukserne, der kunne tyde på, at jeg bare er ekstremt glad for at se jer.

Hvilket jeg i særdeleshed også er.

Bukser Levi’s | Bluse Gestuz | Sneakers ASICS | Solbriller Céline

followwho

I DIDN’T LOVE MY LOOK TODAY

img_6976img_6972

img_6960 img_6999

Det er ikke hver dag, man føler sig som den skarpeste knallert i bageriet. Skal man også dele det?

Det gør jeg efterhånden sjældent. Altså elsker mine looks. Jeg er stadig semitræt af min stil, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg ved, hvordan jeg skal komme ud af det. Tålmodighed, selvkærlighed og virkelig, virkelig meget shopping. Særligt sidstnævnte tænker jeg er fordelagtigt. Men da mit liv i sandhed ikke er udelukkende perfekte outfits, gode dage og sindssygt mange af de der solferier, hvor ens røv åbenbart bare ser virkelig godt ud hele tiden i små sponsorerede bikinier.

Jeg tager forresten gerne imod disse ferier.

Så jeg tænkte, at jeg ville dele looket alligevel. Selvom jeg ikke følte mig som den klogeste knallert i bageriet. Måske er der nogle, der er uenig? Måske kan det alligevel inspirere jer? Eller måske kan det hjælpe jer at blive mindet om, at selv super smarte, seje og sådan rigtig kendte bloggere også føler sig mindre end halvfede på sådanne lange torsdage som i dag. Jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige at gøre – altså at dele noget, som jeg ikke er helt tilfreds med. Men måske skal vi blive bedre til det? For at bryde med den perfektionisme, der overrender vores sociale medier og dermed liv. Måske ville jeg ikke være så hård ved dagens look, hvis jeg ikke evigt og altid udsatte mig selv for perfekte outfits og skønne kvinde?

Eller også er hele ovenstående tekst måske bare en undskyldning for at kunne dele noget content, som jeg ikke synes er vildt fedt, men jeg har ikke inspiration til at finde på andet. Who knows?