THE ETERNAL QUESTION: TO CUT THE HAIR OR TO NOT CUT THE HAIR

p1010006

Fem Kitkat og kort hår, tak

Der er få ting her i livet, som jeg har svært ved at beslutte mig for: fem eller seks Kit kats her til aften? Vil jeg ud med mine veninder eller hjem og sove? Skal jeg lade være med at tage et ekstra glas vino med mine kollegaer, så jeg ikke er halvdød i morgen? Skal jeg klippe mig korthåret eller lade det vokse ud?

Ja, det er i sandhed de store spørgsmål, der rejses i Wholivet.

Jeg rammes ofte af de hurtige og altoverskyggende lyster til, at der skal ske noget nyt. I teenageårerne viste dette sig i min mors evige job som sofarykker og billedeopsætter/nedtager på mit værelse, og i disse år viser det sig i trangen til nye sko og nyt hår.

Førstnævnte bunder nok i andre problematikker også, men jeg erklærer trangen til nyt som værende årsagen i dag.

Der skal ske noget nyt. Og den mest håndgribelige måde at få dette til at ske er at gøre noget nyt med hårpragten. Derfor har jeg også pt. booket tid til at klippe førnævnte hårpragt af til ovenstående frisure. Meget kan selvfølgelig nå at ske inden klokken 17, men lige nu er det det, der sker.

Lad os snakke om en ugen, hvor jeg har fortrudt det inderligt og vil have Rapunzel hår. Gud fader, Sille….

Godt eller dårligt, tænker I?

followwho

WHY NEW YEARS DOES NOT SUCK COMPLETELY

img_2501

Vil jeg være astronaut i 2018? Måske! Vil jeg fylde hele min garderobe med Miu Miu og Prada? Nej, sagde min konto

 

Forleden dedikerede jeg et indlæg til fortællingen om årsskiftes mulige medbringelse af smerte. Med krudt og sprut og ændringen af det sidste nummer i årstallet, kommer muligheden for at reflektere over nogle af de sværere ting i livet. Men fordi der nu er gået små to døgn, og jeg ændrer humør hurtigere end trends skifter på den parisiske modescene, vil jeg dvæle lidt ved alt det smukke, der er at finde ved det nye år.

Da jeg havde trykket udgiv forleden – udtømt alle mine tunge tanker som var det køkkenaffald ud over jer – blev jeg pludselig ramt af en følelse af håb, energi og ambitioner. Samt trang til de der chokolademandler, som jeg fik i december, fordi der var gået 27 minutter siden, jeg sidst havde fyldt munden.

Det er mærkværdigt, hvordan et nyt år kan medbringe en altoverskyggende lyst til at forbedre sig og energi til at forfølge sine drømme. Måske er det udelukkende grundet den friske start, der udvisker alle tidligere nedture og fejlslagne forsøg. Som når du har besluttet dig for kun at spise sundt og vegetarisk, men pludselig falder over en cheeseburger, og så kan man jo lige så godt også spise en pizza, femten kiks med ost og en pose chips.

Og så starte forfra i morgen.

Det nye år er dagen efter, hvor man kan starte forfra med alt det, man lovede sig selv. I realiteten er det jo åndssvagt, eftersom vi i virkeligheden burde følge filosofien af det nye år hver eneste dag: Have lyst til at forbedre os, gøre de ting vi drømmer om, føle håb og ambitioner.

Det er bare som om, at det er nemmere, når der er en helt frisk tavle at skrive disse drømme på.

Mine ambitioner og ønsker for 2018 er kæmpe store, og min tro på, at det rent faktisk kan lade sig gøre, lige så stor. Lad os tales ved om nogle måneder, hvor de naive nytårsbriller er pakket ned i etuiet igen. Men indtil da vil jeg dvæle i følelsen af at kunne opnå alt. For det er ganske enkelt en inspirerende fornemmelse at være indehaver af.

Vil jeg være astronaut i 2018? Måske! Vil jeg blive professionel danser? Muligvis! Vil jeg fylde hele min garderobe med Miu Miu og Prada? Nej, sagde min konto.

Jeg drømmer om, at 2018 bliver året, hvor jeg udvikler mig professionelt, hvor Sillewho vokser og hvor jeg opnår nogle af de kreative mål, jeg har sat for mig selv. Og så det der med Miu Miu og Prada også. Lige nu vil jeg udnytte den drivkraft, som indtrædelsen af det nye år giver. Og så håbe, at det er en kraft, jeg kan tage med mig videre.

Når jeg så finder mig selv i lyset af fiaskoer og skridt tilbage, så vil jeg forsøge at indfange den fornemmelse, som jeg sidder med lige nu. Så vil jeg forsøge at drømme videre. Også selvom det ikke er dagen efter, og jeg ikke har den fine, friske tavle.

followwho

TEN ALTERNATIVE NEW YEARS RESOLUTIONS YOU ACTUALLY MIGHT FUCKING KEEP

skaermbillede-2017-12-30-kl-17-34-31

Skriv om dine nytårsforsæt og dine ti mest læste indlæg eller forlad bloggerbageriet

Det sociale medieland overflyder pt. af opsamlingstekster og nytårsforsæt, hvis ordlyd alle falder under temaet: I 2018 skal jeg elske mig selv. Og tabe fem kilo. Det er måske derfor, at jeg ikke har kunne sætte ord på noget som helst over den sidste tid: Hvis du ikke har noget uoriginalt at sige om, hvad du vil ændre i dit liv i 2018 eller hvad dine højdepunkter fra 2017 var, så smut fra bageriet.

Og det gjorde jeg så. Jeg prøver alligevel at skære ned for gluten. Hvad end det så er. I ved, det er 2018 snart.

Men jeg kunne nu alligevel ikke lade være med at stikke næsen forbi Lagkagehuset og købe det der speltbrød til mine ostemadder, og når vi nu alligevel er derinde, så kan jeg også lige så vel dyrke den fabelagtigt forfærdelige tradition, der sikrer, at vi som senmoderne, stressede individer kan finde endnu flere ting, vi kan hade os selv for ikke at opnå: Nytårsforsættet.

De er fede nok, de der nytårsforsæt. Jeg har selv en røvfuld, som jeg ikke vil sætte ord på her, fordi jeg forsøger at opretholde den overskudsagtige og distancerede status som én, der ikke interesserer sig for det der pladder, og sarkastisk kan dømme dem, der gør, men i virkeligheden vil jeg bare gerne begynde til yoga, få udgivet en bog og gå mere i farver i 2018.

Med mindre der er nogle, der spørger.

Men hvad hvis det nu er sådan, at det der med nytårsforsæt ikke lige er noget, som du er så god til at få til at ske? (Hvis du ikke kan nikke genkendende til den udtalelse, så er du en løgner, og så vil jeg gerne bede dig om at gå din vej). Hvis du er en del af den helt almindelige gruppe af alle mennesker bosat på jorden, der ikke kan overholde deres nytårsforsæt, så er jeg her for at hjælpe: Jeg har nemlig samlet ti alternative nytårsforsæt, der rent faktisk er sandsynlighed for, at du kan overholde. Når jeg nu alligevel var inde i bageriet.

  • “I 2018 vil jeg lade være med at love mig selv hver eneste måned, at jeg ikke skal shoppe.” Det er en udtalelse, der agerer konstant dårlig samvittighed over dit hoved, og det er på ingen måde én, der nogensinde har vist sig effektiv. Det er yderemere en, der formår at gøre dig voldsomt meget til grin overfor din omgangskreds, da du ved deklarationen af dette – endnu engang – blot tillader dem at fortsætte væddemålet om, hvem der kan gætte, hvor lang tid der går før, at du køber den der Jacquemus skjorte fra Birger Christensen.

    (To dage, fire timer og 23 minutter for mit vedkommende).

  • “I 2018 vil jeg altid sørge for at have handlet ind til morgenen efter en bytur.” Hvis du ligeledes vil arbejde på at elske dig selv mere i 2018, så er en cola zero og en frysepizza i køleren, når du vågner op med hår på tænderne en søndagmorgen, en virkelig god start.

  • “I år 2018 vil jeg fortælle flere farjokes,” Du har nok rigtig taget HUL PÅ et par nye bukserne var?! Siger du til din unge kusine, der lige har brugt 800 kroner på et par ripped Lee jeans.

    Den må I gerne tage. Fra mig til jer.

  • “I 2018 vil jeg blive fanatisk engageret i en Netflix serie og dømme andre, der ikke har set den, for at være forfærdelige mennesker,” Har du ikke set Præsten og Narkobaronen og Hackeren i Det Hvide Hus?! Hvad sker der for dig?! 

  • “I 2018 vil jeg bekymre mig mindre om, hvordan mine negle ser ud, inden jeg skal have ordnet negle. Hvordan mit hår ser ud, inden jeg skal til frisøren. Hvordan min lejlighed ser ud, inden jeg skal have rengøring” (Who am I kidding. Der er ingen med råd til rengøring, der gider læse med herinde, men rent tekstmæssigt følte jeg, at der manglede et tredje eksempel). Forleden sad jeg ved et lille bord i Store Kongegade, hvor de hver måned formår at skabe magi på mine ellers umagiske negle, og grundet en dårlig vane med selv at pille shellac af (I 2018 lover jeg, at jeg vil gøre det meget mere), sad jeg med en dårlig smag i munden, da jeg skulle aflevere mine fingerspidser til kvinden overfor mig. “Did you take off your own shellac?” spørger hun dømmende.

    “Yes. Sorry,” svarer jeg forsigtigt.

    Men det skal være slut. Der er en grund til, at du er der. Der er en grund til, at dine tynde, klamme spidser sidder der i stolen hos frisøren. Fordi de skal fikse det. Embrace that shit. Men ryd lige lidt op, inden rengøringen kommer. Ellers er det pinligt.

  • “I 2018 vil jeg kun gå i bukser, der passer mig.” Der er nok lort i verden. Der er ingen grund til at introducere for små jeans til den ligning. You don’t need that kind of negativity.

  • “I 2018 vil jeg sende min mad tilbage, hvis den er dårlig.” Nej nej, den her rå, senede bøf med kold sovs er helt fin, også selvom jeg bestilte grøntsagslasagne og cola zero. Det er fint. Jeg vil virkelig ikke være til besvær. Jeg skal nok spise det. 

  • “I 2018 vil jeg ikke tillade folk at gøre mig pinligt berørt over det musik, som jeg hører.” Girl, hvis du er til Taylor Swift, Nik og Jay og John Mogensen, then you do you. You do you.

  • “I 2018 vil jeg købe mere plastiklort til mit hår.”

  • “I 2018 vil jeg shoppe mindre.” Nå nej…
followwho
Older posts