THE BIGGEST CHANGE SINCE MY ASS GREW LIKE FOUR SIZES

unnamed

Den største ændring i mit liv har været at gå fra “det går nok galt” til “det går nok”

Jeg har altid været af den overbevisning, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Har du brug for et bud på, hvordan denne situation kan ende dårligt? Bare kom til mig. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan komme til at gøre noget forkert her? Det kan jeg sagtens bekræfte dig i, at du kan. Rent faktisk anser jeg mig selv som være voldsomt talentfuld, når det kommer til at male fanden på væggen og en generel pessimisme.

Indtil det gik op for mig, at jeg over de sidste par uger har udskiftet “det går nok galt” med “det går nok” i stedet for. Og udover den pludselige og voldsomme indtræden af en røv, der kunne imponere selv momager Kris, så er det den største forandring, der nogensinde er sket med mig. Og også den mest fantastiske.

For jeg kan egentlig ikke rigtig beskrive, hvor trættende det er altid at tro, at alting nok går galt. At de højere magter, verden og den offentlige transport selvfølgelig er imod én. Smid en altoverskyggende tro på, at eventuelle fejl selvfølgelig er verdens undergang oveni hatten, og du har et individ med en puls som en kolibri og en hjerne, der meget sjældent laver andet end at overtænke. Faktisk kan jeg ikke helt beskrive, hvordan det er, med mindre du selv har oplevet, hvordan det føles altid at have katastrofetanker. Altid at regne med, at alting nok går galt. Altid tro det værste – om situationen og dig selv.

Selvfølgelig dumper jeg, det er jo mig. Selvfølgelig får jeg ikke lejligheden, det er jo mig. Selvfølgelig går det galt, det er jo mig. Selvfølgelig missede jeg toget, det var jo det ja sagde. 

Og vupti; lige pludselig er man indehaver af en selvopfyldende profeti, der hver eneste dag sørger for at bekræfte dig i din tro på, at det hele selvfølgelig nok skal gå galt. Fordi så leder du efter de små ting: Det missede tog. Jobbet du ikke fik. Fejlen du lavede. Se, du havde jo ret.

Men det har ændret sig for mig. Ikke konstant, ikke hver eneste dag, men jeg kan mærke, at det har ændret sig. Jeg går ikke til opgaver eller situationer med tanken om, at det går galt. Jeg går ikke til mig selv med tanken om, at eventuelle fejl ikke blot er uundgåelige, men også altoverskyggende. Jeg går oftere og oftere til tingene med tanken “det går nok”. Og ved I hvad? Det gør det sgu.

Kan I huske den der selvopfyldende profeti? Der er sgu nok noget om den.

Jeg siger ikke, at jeg er holdt op med at være pessimist. Jeg tager stadig afsted mod arbejde en time tidligere, fordi jeg er sikker på, at jeg nok skal komme for sent ellers. Jeg tør ikke planlægge min måned, før jeg har set min lønseddel, fordi jeg er sikker på, at der nok er noget, der er gået galt. Men til gengæld bliver stemmen i mit hoved tydligere og tydligere. Stemmen, der fortæller mig, at det nok skal gå. Det går ikke galt – og hvis det gør, så går det nok også alligevel.

Jeg elsker følelsen. Den får mig selv at føle mig stærkere, end jeg har gjort det før. Den giver mig en følelse af, at jeg ikke vælter, lige så snart livet eller DSB puster til mig. Og jeg vil derfor dyrke den så meget, som jeg overhovedet har mulighed for – for man ved aldrig, hvornår den kan forsvinde igen.

Jeg synes, at vi skal gøre det sammen. Minde os selv og hinanden om at lægge malerpenslen ned for en stund – eller i hvert fald male et andet motiv på væggene af vores liv. En blomst, en nøgen Channing Tatum, et par Prada mules, en kat. What ever floats your boat. Så længe fanden bliver lagt til hvile, og vi kan få plads til at tænke, at det hele nok skal gå.

For det skal det nok.

Kjole fra Balenciaga | Sko Notabene

followwho

MINE DRØMME: CAROLINE PLUMMER

Jeg forsøger at sutte inspiration til mig og holde den fast i mit stenhårde greb. Så jeg har søgt hjælp:

Jeg er voldsomt inspireret for tiden. Inspireret af kvinderne omkring mig, der sparker røv og tager navne på hver deres unikke måde. Værende det i privatlivet, karrieremæssigt eller bare ved at være dem selv. Jeg forsøger at bygge videre på det, suge af inspirationspatten og marinere i den sovs af kreativitet, jeg finder mig selv i.

(Skal vi lige dvæle ved de metaforer engang?)

Noget af det, der inspirerer mig ekstremt meget er andre kvinders drømme. Deres mål og ønsker for livet. Det er ikke bare vanvittigt interessant og informativt, men også motiverende at høre om stærke kvinders drømme. Det minder mig om, at vi kan, hvad vi vil, og at vi ikke skal undervurdere os selv.

Så derfor har jeg taget fat i en af de ekstremt seje kvinder, der inspirerer mig alene med at være sig selv. Jeg har taget fat i hende for at høre lidt om hendes drømme. Læs med her og få et unikt indblik i kvinden bag Rainbowdash, Caroline Plummer:

♥ Det er en ære at få lov at være med på Silles blog. Jeg er selv flittig læser og stor fan af Sillewho, og elsker at være i blog-kollektiv med hende her på Society B. Sille har bedt mig skrive et lille indlæg, hvor jeg skriver lidt om de ting, som jeg går og drømmer om for tiden, så det vil jeg gøre på bedste vis.

Jeg har en tendens til at kategorisere mine drømme i mit hoved, så de groft set er delt op i karriere, personal stuff og materialistiske ting, som jeg så skifter imellem alt efter mit humør. Så lad os prøve at tage de kategorier én ad gangen:

Min største drøm på karriere-fronten er at få lov at skabe noget fra bunden sammen med min lillesøster Laura. Vi har en fælles referenceramme, som de fleste søskende jo egentlig nok har, og når jeg forklarer hende noget, ved hun præcis, hvad jeg mener. Derudover er hun min største kritiker, og hun er min nr. 1 go-to person, hvis jeg har brug for at høre det ærlige svar på noget. Hun er altid ærlig, og så udfordrer og inspirerer hun mig hver dag. Drømmen er at skabe noget sammen med hende, som afspejler det univers, som vores barndom har været præget af. Vi brainstormer løbende på forskellige projekter, og en dag skal det nok lykkes os at føre drømmen ud i livet – vi har i hvert fald mange spændende projekter skriblet ned i Lauras lille, røde notesbog.

På den personlige front drømmer jeg om at leve i nuet. Det lyder nok meget kliché-agtigt, men jeg mener det fandeme! Jeg gad godt at være typen, som kunne nyde søndagen og være i søndagen uden konstant at tænke på den forstående uge og bruge hele dagen på at have nedtur på over, at det er mandag i morgen. Jeg vil slappe af, jeg vil hvile i mig selv og jeg vil se mine veninder endnu mere, end jeg gør nu og lave alt og ingenting. Jeg vil også kysse min kæreste endnu mere, end jeg gør nu. Og bade mere i havet! Og så vil jeg gerne være sådan en no-mascara type. Og jeg vil spise flere burgers.

Listen er lang!

Som enhver anden person, som er nogenlunde normal i hovedet, så drømmer jeg om fred på jorden. Jeg drømmer om, at verden får nok af tykke, hvide, rige, magtliderlige mænd (guess who) og jeg drømmer om at folk generelt spreder mere kærlighed til hinanden og lægger ting som had og racisme på hylden.

Nu til det materialistiske; på det punkt drømmer jeg om, at blive 100% fokuseret og ikke lade mig distrahere hele tiden (I’m talking to you ASOS!). Mit drømmekøb, som jeg har tænkt mig at realisere i efteråret, er denne taske fra ATP Atelier. Det er den ultimative girlboss taske og jeg vil bo i den med alle mine mærkeligt ting.

BESØG FINE CAROLINE PLUMMER HER OG PÅ HENDES INSTAGRAM HER.

followwho

En Stærk Kvinde Skriver: Digte

Styrke og ærlighed kommer i mange former. Digtformer. Menneskeformer.

Jeg har altid drømt om at kunne skrive digte. På den der smarte, kunstneriske måde. Men at udtrykke mig på mindre end 1500 tegn og uden pinlige, overbrugte metaforer er åbenbart bare ikke muligt for mig.
Jeg har altid drømt om at finde mennesker, der havde det ligesom mig. På den der overtænkende, mørke, voldsomme, livet-gør-nogle-gange-rigtig-ondt måde. Det var åbenbart muligt for mig. Det har jeg fundet i jer. Jer stærke kvinder, der med hver jeres historie deler med mig, omfavner mig, viser kærlighed og ægthed herinde.

Styrke kommer i mange former.

Fysisk, mental, digtform, i sårbarheden, i ærligheden og i at have ramt bunden. Måske flere gange. Der er styrke i os alle, og det bliver jeg hver dag mindet om, når jeg læser jeres ord. Når jeg læser mine egne. I disse dage er det digtene fra Helene Knudsen, der minder mig om, hvordan styrke kan komme i mange former. Digtformer. Livsformer. Hun minder mig om, at jeg ikke er alene, at jeg ikke er forkert. Og det er nok det fineste en tekst kan gøre for mig.

I denne uge skriver en stærk kvinde digte:

Bekymret

Mit mørke sind kommer frem i takt med skyerne trækker op

de normale tanker flyver væk som fugle der søger ly

jeg ved det godt

jeg er sindsyg

Fuck nu det.

Beskeden er lang og ligegyldig

jeg ved det er mig der stiller så urimelige krav

GI MIG PLADS! – skriger du

jeg flytter mig diskret 1 cm og håber det er nok

nu det sagt som så mange gange før

jeg ser frem til 1 uge uden uro

Fuck nu det.

Jeg var ikke som jeg ville være

jeg er ikke som jeg vil være

jeg gør mit bedst og bukker så dybt

så dybt for dem der kan holde det resterende ud

Fuck nu det.

Tankerne der fløj har gemt sig godt.

så godt at alt jeg ser er en selvhøjtidelig fasan

overlegen går den rundt og undgår at løbe

hvis først den sætter farten op

går det galt

Faren lurer om hjørnet

Fuck nu det.

Min fiktive kæreste gør mig ondt

ligeså ondt som mine tanker

tankerne som dræber både – veninder – familie

og mig selv

HJÆLP MIG! – skriger jeg

Fuck nu det.

Ordinær

Min fysik er ikke ekstraordinær, men det bilder jeg mig ind

Min hvilepuls ligger på gennemsnittet

Min maxpuls ligger under

Mit hjerte vil ikke pumpe hurtigere

selvom pulsen stiger

Jeg mangler ilt

al min hæmoglobin er nedbrudt

min hæmatokrit er ikke lav – MEN GENNEMSNITLIG

Ingen karrierer venter

Jeg når hurtigt mit max

                                   – Blot jeg ser trapper

Min iltmætning er ikke eksisterende og langsomt

                                   – men smertefuldt

dannes der laktat i min krop

Jeg gør som gennemsnittet (håber jeg)

og sætter mig ned……….

TABER

Det er man

når man ikke er som andre

Det er man

når man ikke kan komme videre

Det er man

når man ingenting kan

Det er en tilstand

en tanke

men føles som en diagnose

Noget du for al tid vil være

Noget der for al tid vil være i dig

Noget der følges ad

Du kan snyde følelsen

med en bølge af succes

Men før du ved af det

er bølgen passeret

og du ligger igen på strandkanten

med tang i håret

Fra det sekund du trækker vejret

er din skæbne bestemt

Skal du ridde på bølgen blå

eller sluge saltvand

til du kaster op?

– Held & Lykke

Forløst?

Jeg mærker

hvordan al rationalitet forlader min krop

tanker der får alt til at gå op

de findes ikke i mig

ikke nu

En tåre glider ned af kinden min

jeg nåede ikke at stoppe den

før det var forsent

Den ene dag fyldt med håb

den næste kan intet gå

Hvorfor er jeg ikke forløst?

Det jeg gjorde var så volumeøst

jeg burde være stolt – glad – lettet

i stedet

er jeg trist

på en helt ny måde

Jeg er bange

bange for at jeg ikke længere er offer

At jeg ingen stemme har

At jeg skal acceptere og give

smerten i mit øre pive

Forløsningen kom endnu ikke

det eneste jeg kan gøre er at nikke

nikke nej

smerten er ikke længere rar

den har skiftet ansigt og opfører sig bizar

Smerten jeg kalder min ven

er frygten for den skal dukke op igen

Jeg kan ikke li’ vores venskab

men sejren er det bedste jeg ved

tabet er det væreste

Jeg mærker

hvordan al rationalitet forlader min krop

tanker der får alt til at gå op

de findes ikke i mig

ikke nu

 

followwho
Older posts