Gode Nyheder: Amagerjakkesættet Er Tilbage

Dårlige nyheder for dem, der tager sig selv lidt for seriøst

Hader du at skulle finde hele to forskellige dele tøj at iklæde dig hver morgen? Har du altid syntes, at det var overvurderet at skifte ud af dit træningstøj, når du har været i fitness? Finder du det jævnt belastende med jeans, der strammer? Og ville du – hvis du skulle stille op som præsident – gå til valg på at afskaffe undertøj?

Så er der gode nyheder til dig.

Store brands som Saks Potts, Gucci, Julie Fagerholdt og mange flere har nemlig genåbnet for en trend, der efterkommer alle ovenstående problematikker: Tracksuitet. Amagerjakkesættet. “Hvorfor helvede tager du ikke noget ordentlig tøj på, Sille” Kært barn har mange navne. Sættet kommer selvfølgelig i forlængelse af de sidste mange sæsoners klare sporty referencer, som har været at se hos stort set alle brands i større eller mindre omfang. Det er min tese, at sættet ligeledes er en reaktion på den større humor og vildskab, der viser sig i moden lige nu.

Der er dermed også rigtig dårlige nyheder for dem, der tager sig selv lidt for seriøst.

For tracksuitet er i sandhed en smule komisk. Særligt hvis det skal erhverves i en af de farver, som jeg ville foretrække (læs: Rød, grøn eller blå) samt stylet med kontrastfulde items såsom overpriced og ekstremt fashionable solbriller samt taske i samme genre. Tricket er jo, at vi rent faktisk ikke skal ligne, at vi kommer direkte fra træningscenteret.

Så skulle det da lige være et voldsomt fancy og moderigtigt et af slagsen, hvor man træner ved at løfte Loewe tasker og løbe i høje hæle.

Sættet kan være den perfekte sammensætning af komfort og skønhed. De rigtige elementer skal blot tilføjes, og så er du klar til at hoppe afsted. Uden underbukser, stramme jeans eller manglende selvironi. Lyder det ikke fantastisk?

REKLAME LINKS Sæt Adidas | Sneakers Nike | Solbriller Victoria Beckham |  Taske Balenciaga | Øreringe Orit Elhanati |

followwho

I Will Tell You What I Wan’t. What I Really, Really want

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Kan det rent faktisk lade sig gøre at glæde sig til sommertøjet?

 

Med sved på panden, hjertet bankende hurtigt i halsen på jer, klikker I jer igennem junglen, der er Sillewhos sociale medier. Katastrofetankerne begynder at vise sig: Hvad hvis du ikke finder det? Hvor skal det hele ende henne så? Hvordan skal du komme igennem denne lunkne sommeraften? Hvordan skal du komme igennem dit liv, hvis du ikke får svar på spørgsmålet:

Hvad ønsker Sille sig for tiden?

Led ikke videre, svaret er her, og jeg skal fortælle jer, hvad jeg vil have. Hvad jeg virkelig, virkelig vil have. Men listen er ikke kort, mine venner, så sæt jer tilbage og lad hjertet synke tilbage på sin plads igen, mens jeg fortæller jer eventyr om finurlige solbriller, farverige skjorter og fabelagtige sko.

For som jeg går ned af mine Østerbroiske gader, drømmer jeg hede drømme om nye, mærkelige – og yderst hurtige, ikke at forglemme – solbriller. Gerne mange forskellige, og gerne så skøre, at de kære små børn peger på mig og spørger:

Hvad er der galt med damen, mor?

Sammen med førnævnte næsebeklædning står ønsket om en helt ny garderobe. Blot et beskedent, lille ønske. Gerne fuld af strammere benklæder, statement items og farverige silketørklæder, der sammen med mine elskede børn – bedre kendt som kæmpe øreringe – kunne gøre selv Vera fra Rutsj misundelig. Jeg opgiver dog gerne både strammere benklæder og tørklæder for fantastiske badedragter a la Totêmes version eller den blå model fra Sakura.

Generelt er jeg ikke nær så nervøs for sommerens kommen, når det kommer til beklædning, som jeg tidligere har været det. Jeg er rent faktisk klar til luftige kjoler, farvet tøj og blomsterprint. Hvem kunne have troet det?

REKLAME LINKS Badedragt Totême | Nederdel Acne Studios | Solbriller ASOS | Slippers Miu Miu | Trøje Topshop | Øreringe Mango

followwho

Fashion Envy And The Green Monster

Frø-emojien repræsenterer i mange lande modemisundelsesmonsteret

Jeg forsøger at dirigere min misundelse til to punkter her i livet: Mod folk, der har små hunde, som jeg ikke kan tage med hjem, og mod min veninde Anne, der kan spise lige så meget ost, som hun vil, uden det sætter sig på hendes hofter.

Ellers synes jeg egentlig, at jeg er god til at møde eventuelle misundelsesfremkaldende situationer med en inspirationstilgang i stedet for en; ”hvis jeg nu kører hende ned, mon jeg så kan nå at stjæle hendes hund og hendes Folk and Frame solbriller, inden hun rejser sig op på cyklen igen?”-tilgang.

Men det er som om, at jeg i de seneste dage har haft svært ved at tage denne bestræbelsesværdige high road, hvor jeg screenshotter et billede af hendes smukke outfit til min inspirationsmappe i stedet for at ønske hende et mere eller mindre voldsomt styrt på cyklen, så jeg kan nå at stjæle dette førnævnte smukke outfit.

Spoiler alert: Jeg er blevet et stort, grønt modemisundelses monster.

Hvor det er kommet fra, ved jeg ikke. Det kom bag på mig, som da jeg pludselig havde taget fire kg på igen efter en måned hjemme hos mor og far. Hvem kunne have vidst, at OREO is til natmad og ost til morgenmad ikke resulterer i en bibeholdelse af slank figur? (Damn you, Anne).

Og ligesom med tallet på badevægten blev jeg forleden ganske overrasket, da jeg vejede vægten af min egen person, og pludselig blev mødt af fire kg ekstra misundelse.

Jeg mistænker osten og isen for at være de store syndere i mysteriet om den større røv, men jeg har endnu ikke løst gåden om den større modemisundelse.

Er det mon, fordi jeg er broke of my ass? Er der bare flere fede silkenederdele og Balenciaga skjorter i omløb? Er det resultat af en kedelig og tom garderobe herhjemme? Eller er jeg simpelthen bare blevet et dårligere menneske?

The grinch of fashion.

I stedet for at møde mine veninders fantastiske looks med anerkendelse og en mental snap til gemmebogen markeret ”skab noget lignende selv”, så bliver jeg i stedet frustreret over, at jeg ikke selv er indehaver af: 1. Disse items. 2. Evnen til at sammensætte dem på den måde. Og selvom mine læber måske siger: For satan, hvor ser du bare godt ud! Så mener jeg i virkeligheden: For satan, hvor er jeg ærgerlig over, at det der look ikke er mit.

There, I said it, venindeflok. Jeg bærer nu officielt det grønne modemonster på ydersiden af mit ærme (et ærme, som jeg meget hellere så var mønstret og fra Proenza Schouler).

Det irriterer mig, at jeg føler sådan. Det er ikke en person, jeg har lyst til at være. For det er ikke kønt, og som vi vist nu har konkluderet, så vil jeg bare virkelig gerne være køn.

Måske er det en byrde, jeg må acceptere for en stund – endnu en uheldig sideeffect af, at jeg måske ikke lige føler mig som den fedeste version af mig selv for tiden. Jeg må slå mig selv over fingrene, når det grønne modemonster titter forbi, og i stedet minde mig selv om, at jeg ikke behøver at
være misundelig på alle de andre: Jeg er nemlig ret misundelsesværdig selv.

(Særligt, hvis jeg kunne iklæde mig de der vintage Levi’s jeans og Monse kjolen).

followwho
Older posts