PINK SHOES AND OTHER THINGS THAT MAKE THE WORLD GO ROUND

Verden har mange onde sider. Men den har også mange lyserøde sko. Så det går vel egentlig næsten lige op

Kære venner, det er en farlig verden, vi lever i. Der sidder magtfulde og orange mænd på magten, der er små biller i skoven, der kan give farlige sygdomme, og så er der rigtig mange brunchsteder, der putter ukrudt ovenpå deres smoothies.

Heldigvis er der også mange fantastiske ting på denne adresse, vi kalder vores planet. Her nævner jeg i flæng: veninder, ost, Netflix og sko. Rettere sagt: Lyserøde sko. Det er ufatteligt svært at være i dårligt humør med lyserøde sko på, og selvom det godt kan lade sig gøre, så vil du i det mindste være i dårligt humør iført lyserøde sko.

Og det er på en eller anden måde lidt nemmere at overskue.

Så hvis du er i dårligt humør, eller i godt humør eller bare i humør til lyserøde sko (hvilket man vel i virkeligheden altid er), så har du herunder en samling af lyserøde sko, der går skide godt til ethvert humør. Og outfit. Fordi lyserøde sko er altid en rigtig god idé.

Ligesom ost.

REKLAME LINKS

  1. CALVIN KLEIN | 2. VAGABOND | 3. ZARA | 4.  BALENCIAGA | 5. NOTABENE | 6. PRADA |
followwho

GØR MODE MIG DUM?

Jeg er på vej! Jeg skal bare lige cykle stående, gå sidelæns op af trappen og kramme min frakke op, så jeg ikke falder i den

Forleden fangede jeg mig selv gå sidelæns op af trappen på mit arbejde, fordi mine Balenciaga knife mules er så spidse, at de ikke kan være på trappen. I hvert fald ikke uden, at jeg falder lige på snotten (dette er skrevet på baggrund af helt igennem sande personlige oplevelser). Da jeg nåede tredje sal, stoppede jeg op, kiggede filosofisk ud af vinduet og spurgte mig selv:

Gør mode mig dum?

Tanken fulgte mig de følgende dage, og som jeg kiggede på min ønskeseddel, der lige nu indeholder klassikere såsom: en maxi pelsfrakke i pink, et par højhælede slippers med fjer også kendt som Carrie Bradshaws våde drøm, et pencilskirt i uld, der er så stram, at man ikke kan sidde ned og en dekonstrueret skjorte, der koster intet mindre end en fjerdedel af min månedsløn, og jeg følte mig pludselig bekræftet i tanken, der ramte mig der på toppen af trappen:

Ja, mode gør mig sgu nok en lille smule dum.

Praktisk anvendelighed, økonomisk ansvarsfuldhed og generel respekt for farvekoordinering forsvinder som dug for solen, når jeg står overfor muligheden for at dyrke den fantastiske mode og de mange trends, der er at finde i landskabet lige nu. Fuck, om jeg ikke kan cykle. Jeg skal da have det der vintage tartan-printet miniskirt i alle mulige voldsomme nuancer af grøn, gul og brun.

Det skal jeg da ha’!

Jeg anser egentlig mig selv for at være et ganske intelligent individ, hvis jeg skal sige det selv. Multiplikation, sammenhængende skrift, at vælge synonymer, der lyder meget klogere, end de egentlig behøver. Jeg kan det hele. Men sæt mig foran en vintage Fendi baguette taske med broderet mønster i lysgrøn og pink, og jeg opgiver glædeligt både evnen til at læse samt til at have plads til noget som helst nede i min taske andet end en telefon og et halvsmeltet pakke med tyggegummi.

Nej, nej, det er fint, jeg tager bare min computer, pung, oplader, skiftesko og lighter her i den ene hånd. Har du for resten set min Fendi? Og kan jeg byde på et tyggegummi?

 Jeg tror egentlig, at jeg har det helt OK med, at jeg ikke altid er den skarpeste knallert i havnen, når det kommer til mode. For jeg er så seriøs, ansvarsfuld og klog ved alle andre aspekter i mit liv, og det er måske derfor, at moden er sådan et frirum for mig: Det er ikke blot smukt, fantastisk og magisk, det er også stedet, hvor jeg kan være selvisk og pisse uintelligent. Jeg skal bare have spidse sko, stramme nederdele og alt for lange frakker. Alt sammen for de mange penge, jeg egentlig burde bruge på at sætte mere på min pensionsopsparing hver måned.

Det er ikke klogt, men det gør mig glad. Og det tror jeg, er helt OK.

Men hvad ved jeg.

 

 

followwho

JACQUEMUS-OH MY

la-veste-de-costume-kopi

Mor, jeg ved, at jeg har taget en bachelor i journalistik, men min fremtidige levevej er blot at gå i Jacquemus hele tiden

DISCLAIMER: Hvis du forventer en dyb og/eller semi-humoristisk tekst herunder med anvendelse af intelligente metaforer og snak om mental sårbarhed, så kan jeg allerede nu informere dig om, at du skal bevæge dig videre. Dette er nemlig blot en helt igennem dyb og ærlig kærlighedserklæring til brandet Jacquemus, der lynhurtigt har bevæget sig helt til toppen af min like-liste.

Helt deroppe ved trøffelbrie.

I Paris fangede en ung, slank, meget fransk pige mit øje i Galeries Lafayette. Hun var iklædt sorte jeans, der sad helt rigtigt på den der løse, men ikke for løse måde, hendes hår var irriterende meget; jeg er lige stået op og ser perfekt ud og på hendes overkrop befandt sig det smukkeste stykke beklædning, jeg nogensinde har set.

Hell, det smukkeste af noget som helst jeg nogensinde har set.

Det var en sort blazer i den skøreste silhuet: ekstremt stram i taljen, alt for oversize skuldre og en lille lyserød klud i brystlommen. Jeg vente mig om på hælen og deklarerede, at jeg bare skulle have én af dem, som hun havde på. Koste hvad den vil, ligemeget hvor den var fra.

Den var fra Jacquemus.

Heldigvis var det netop denne butik, hun stod i (det virkede rent faktisk at bede jeres ansatte om at tage jeres tøj på. Good for you!), og da jeg kørte kortet igennem, var jeg en del fattigere, men en kærlighedsaffære rigere. Og lige siden har mit hjerte banket for Jacquemus. Simon Porte Jacquemus står bag mærket med de magiske silhuetter, skøre snit og eventyrlige skjorter, og han har en fanatisk fan i mig.

Jeg har stadig ikke brugt blazeren endnu, fordi jeg er så forelsket i den, at jeg ikke tør tage hul på den. Den har hængt fremme i min stue, siden jeg kom hjem fra Paris, og jeg venter på det helt rigtige øjeblik til at gøre brug af det smukkeste stykke beklædning, jeg nogensinde har ejet.

Og så overvejer jeg stærkt at investere i noget mere i denne måned. Mad er overvurderet – jeg vil hellere have skøre former og luksuriøse materialer.

followwho