P1010015

SPONSORERET INDLÆG

Når nu kærlighed og glæde ikke kan købes for penge, er det så forkert at være virkelig lykkelig over et par nye sko?

Da jeg tidligere på dagen fandt mig selv siddende udelukkende iført mine nye støvler netop hentet fra luksusgenbrugen Lula, begyndte jeg at overveje om de mennesker, der påstår, at penge ikke kan købe lykke, bare er fuldstændig gale på den.

Eller i hvert fald ikke har prøvet at investere i et par piv smarte Céline Rodeo high ankle boots with studs in black lambskin.

For det kan godt være at penge hverken kan købe dit livs lykke eller kærlighed – i hvert fald ikke den lovlige af slagsen – men hvis det ikke var et lille skud serotonin, der blev afgivet i min hjerne, da jeg i toget hjem åbnede indpakningen på mit nye køb, så må i fandeme kalde mig Ludvig.

Og det bliver bare noget rod, for jeg ejer ikke Ludvigwho domænet.

Bevares, jeg er ikke af den overbevisning, at du finder hverken dit livs kærlighed eller enden på din depression i skokassen, men er vi for hellige til at dvæle lidt ved den beskidte følelse af lykke, man får, når man kører kortet igennem maskinen? Jeg bemærkede i hvert fald, at togturen gik lidt hurtigere, ekspedienterne var lidt sødere og mine tanker lidt mindre grumme, som jeg gik der med den hvide kasse under armen. Og lige nu vil jeg egentlig bare nyde, at jeg har mine jeg har lige købt noget fantastisk-briller på, der tillader mig at se verden lidt pænere og mere pink, end den måske virkelig er. Inden følelsen forsvinder igen.

For det er vel i virkeligheden den væmmelige side af Céline støvlen: Der går ikke så forfærdeligt længe, før den der rare varme følelse stille vil aftage. Og når den gør, så er det jo faktisk meget rart at have nogle af de der ægte ting, som alle de kloge siger virkelig betyder noget, til at gøre verden lidt pænere at se på igen.

Hvis ikke igennem pink briller, så i hvert fald svag rosa. Og det er også helt, helt OK.

Og når vi nu taler om material lykke, så blev jeg forresten i sidste måned diagnosticeret med for tidlig udløsning. Konkurrence udløsning. Jeg var nemlig lidt for voldsom med min tryk udgiv finger, og min fine, fine konkurrence i samarbejde med Hvisk, er altså først i denne måned. Der er derfor stadig rig mulighed for at få lidt materiel lykke ved at vinde et valgfrit smykke, se mine favoritter eller bare høre, hvad mine smykker siger om mig, når jeg ikke har fået iført mig min sølvpapirshat. I kan læse om konkurrencen og om hvad det kræver af jer at være med (spoiler alert: meget lidt) lige her. Og så trækker jeg en vinder om en uge.

Og denne gang er det altså rigtig nok…P1010045

followwho