I WEAR MY FEELINGS ON MY SLEEVE AND IN MY HAIR

skaermbillede-2017-10-10-kl-08-49-00

Jeg har taget en tidsmaskine og rejst tilbage til tiden med kærlighed til lyserødt hårpynt. En simplere tid.

Jeg er kun 23 år. Men på mange måder virker jeg måske som én, der er en del ældre. Mine sengetider kunne eksempelvis indikere dette, mængden af bekymringer ligeledes, min kærlighed til ostemadder måske også. Og vægten af den dårlige samvittighed over langt det meste, jeg gør, får mig rent faktisk til at gå en smule foroverbøjet – en gangstil, der kunne vidne om en langt højere alder.

Men nu har jeg snuppet mig en tidsmaskine – en meget lille og glimtende tidsmaskine – og er rejst tilbage til en tid, hvor  jeg var yngre. En simplere tid. En tid, hvor hårpynt var the shit.

For der er sket noget. Det lille barnlige hårspænde er at finde i alle de smarte københavnerpigers hår, og det efterlader mig med spørgsmålet om, hvorvidt det er blevet vedtaget ved det månedlige smarte pigers møde eller om de alle – ligesom jeg – søger at dyrke en simplere tid, hvor hårpynt var nice og angst et sted i Rusland?

Og så et sidste spørgsmål: Hvor skriver jeg mig op til det der møde henne? Jeg kan sagtens tage kage med næste gang.

Jeg elsker det i hvert fald. Det finurlige spil på noget ekstremt feminint finder jeg virkelig interessant. Så derfor købte jeg også hele to spænder, da jeg forleden var i Pico for at købe said hårspænde. Hvis man endnu ikke er helt sikker på trenden, så er det i hvert et godt tip at tage med sig, før man investerer i de helt vilde fra Holly Golighty og Lot29.

ikke-navngivet-1

HÅRSPÆNDER 

followwho

REVURDERING AF KLASSIKEREN

img_0917Den perfekte garderobe part 2

Jeg har brugt mangen stunder på at søge efter de perfekte klassikere, der i forlængelse skulle sørge for den perfekte garderobe. En langtidsvarende garderobe.

Garderoben to end all other garderober.

Med den nordiske minimalisme medfulgte et uundgåeligt fokus på de sikre, simple og klassiske items, der i sig selv ikke råber særlig højt – hell, de hvisker knapt nok svagt – tænk Elin Kling og COS.

Men med den rolige forsvinding af minimalismen, er min jagt efter de sikre klassikere ligeledes forsvundet. Mine øjne søger ikke længere mod de sorte uldfrakker, når jeg bevæger mig ind i en butik, men rettere de pink silkeskjorte, de blå sko og frakken med mærkelige dutter, der mest af alt ligner en morbid fremvisning af ligene af Gremlins.

Min perfekte garderobe består nu af skøre, statement pieces, der – i mine øjne – er små kunstværker i sig selv.

Min interesse i klassikerne kom som følge af en lyst til at få tingene til at vare længere. Og det er i og for sig en ganske nobel tanke. Den holdt bare ikke rigtig i længden. For jeg blev lige så hurtigt – hvis ikke hurtigere – træt af de simple striktrøjer og den sorte taske, som jeg gjorde det af eventuelle vildere ting fra high street butikker. Jeg er nu kommet frem til én vigtig erkendelse: jeg skal følge min mavefornemmelse, og så holder kærligheden længst (note til selv: gælder dette ikke både for jeans og alle andre aspekter i livet?).

Så klassikeren er blevet revurderet hos mig. Den findes måske faktisk ikke helt længere. Der findes blot sjove og smukke items, der gør mig helt ekstremt glad. Ligesom ovenstående frakke, som jeg fandt i I Blame Lulus nye butik på Frederiksberg (hvor jeg også fandt de vildeste støvler, som I kan få et smugkig på på min Instagram). Vintage er i sandhed min bedste ven, og stedet hvor jeg finder de smukkeste og skøreste ting.

Kunne I være interesserede i et indlæg med tips til vintageshopping?

followwho

PARIS BUYS PART ONE OF FOUR

img_9493 img_9498

I like my money where I can see them: On my feet

Nogle gange kan det være svært at gennemskue, just hvad ens penge egentlig er gået til. Forsikringer? Byture? En uventet regning? Magiske alfer nede i din nedslidte pung, hvem der selv har et voldsomt overforbrug. I mit tilfælde er jeg dog på ingen måde i tvivl om, hvor mine penge er blevet af: De sidder på mine fødder, hænger over mine skuldre

og så er der vist nok også en stor del af dem nede i min mave.

Var det det værd? Ja (siger hun, mens hun desperat forsøger at sælge ud af sin garderobe samt pakker en pose med rugbrød fra arbejdet). Jeg fik nogle gode ting, nogle gennemtænkte ting, nogle ting der kan opgradere min allerede-eksisterende garderobe.

Og I skal selvfølgelig se de nye køb.

Første mand i rækken er mine nye lyserøde basser fra Céline. Jeg planlagde købet hjemmefra, så da jeg fandt dem i Célines signature store var jeg nødt til at slå til. Jeg glæder mig til at opgradere selv det kedeligste look samt mit humør med disse.

Og en opgradering af mit humør bliver nødvendigt, når jeg bliver nødt til at kigge på min konto igen….

Fortæl mig, at det var det værd….

 

followwho
Older posts