CHEESE, SHOES AND ALL THINGS DEAR

img_9783 img_9790

SPONSORERET AF ELLOS

Vejen til en kvindes hjerte går igennem sko og ost

Der er meget få ting, der gør mig helt lige så lykkelig som nye sko. Det skulle da lige være en lang lørdagslur, retter med megen ost, en rar kommentar på bloggen eller…. ja, flere sko.

Jeg diskriminerer ikke: Flade, høje, sporty eller bare helt igennem sassy. Jeg tager dem alle, og jeg tager dem gerne i store mængder. I Ellos mængder. Mine efterårsfavoritter er alsidige og består af en generhvervelse af en gammel klassiker (og total teenagefavorit), Converse, samt to meget feminine modeller, der er den perfekte kontrast til mine tit meget maskuline looks.

Jeg tænker at style de hvide hæle med et par oversize jeans, de røde sneakers med en ternet nederdel (som herover) og de blå mules med et sort jakkesæt med cropped bukser. Alt sammen med et par statement sokker, som den fashionista jeg er.

Ellos har et kæmpe udvalg af fantastiske modeller til at få dig igennem efteråret. Om du så er til de flade, de høje eller de helt igennem praktiske.

Du kan se flere af mine favoritter herunder  (Lørdagslur og ost ikke inkluderet).

ikke-navngivet-4

PUMPS | STØVLE | SLIP ON

followwho

BYGOTTO GRØD OG BALENCIAGA HEELS

img_8475

Work hard, play hard (better known as: get stuff from your mom)

Hvad har jeg lavet udover at arbejde non-stop og være en del af det bedste team, der overhovedet findes? Jeg har shoppet. Shoppet og spist virkelig meget bygotto, men dette indlæg er dedikeret til førstnævnte, indtil jeg falder over en måde, hvorpå spisningen af ekstremt meget bygotto er en metafor for min frygt for at prøve nye ting samt min ekstreme angst for at fejle i mine beslutninger og handlinger her i livet.

(Note til selv: Er min ekstreme indtagelse af bygotto en metafor for mit skrøbelige sind?).

Indtil da skal det dog handle om alle de fantatiske ting, der ikke blot er endt i min shoppingbag, men rent faktisk har taget hele den magiske rejse hjem til Østerbro. Udover et par multifarvede Céline støvler og en statement tee fra Loewe, er der nemlig kommet andre drømmeitems i min besiddelse. Nogle impuls, nogle ekstremt overtænkt.

Byd velkommen til den så voldsomt omtalte himmelblå Loewe taske, de aldrig førnævnte Balenciaga knife kittenheels og det fineste udsalgskøb: en silkenederdel fra Lovechild. Både nederdel og taske er gaver, og det efterlader mig med smagen af henholdvis voldsom forkælelse og glæde i munden.

Om jeg er den heldigste pige på havnen? Ja, det tror jeg nok. Og også den smarteste.

img_8543
img_8427

followwho

NYE STØVLER OG IDENTITET SOM VÆLTET DRENG I NATTØJ

Da jeg så den lille dreng smide sig på Bilkas gulv og skrige, kunne jeg ikke andet end at tænke: Amen, brother

I går væltede det hele for mig. På en sådan måde, at jeg pludselig identificerede mig helt ekstremt med ham den lille dreng i Bilka, der smed sig grædende på gulvet i sit nattøj og ikke ville gå længere.

I know how you feel, buddy.

Jeg kan ikke beskrive, hvad der gik galt. En altoverskyggende følelse af vemod flød bare pludselig over mig, som en bølge af azurblå, køligt saltvand på en varm sommerdag. Bare lavet af lort i stedet. Varm lort på en bidende kold vinterdag. På en dag, der ellers havde været fuld af gode morgenmøder og mine drømmestøvlers ankomst med posten, blev jeg væltet af bølgen. Det hele væltede bare.

Som en lille dreng i batman-nattøj i frostafdelingen i Bilka sidst på eftermiddagen.

Som en væltet støvle fra Céline, der ellers stod så rank og flot lige før (så I der, hvordan jeg retfærdiggjorde min anvendelse af ovenstående billede, der egentlig kun er blevet brugt for at vise, hvor fucking flotte mine nye støvler er?).

Jeg er blevet bedre til at acceptere, at der er sådanne dage. Og alene igennem den accept bliver det hele lidt nemmere. Accept, virkelig mange Spangsberg flødeboller og en bedre halvdel, der forstår, at når jeg siger, at jeg bare føler mig *indsæt mærkelig gryntelyd*, så skal han lige forkæle mig lidt ekstra.

Men det kan stadig føles som et skridt tilbage. Og selvom jeg tager dette skridt iklædt virkelig rå støvler, så er det ikke desto mindre tilbagegang. En tilbagegang, som jeg så desperat frygter og forsøger at undgå.  Men det er nok netop denne frygt og dette forsøg på undvigelse, der gør, at dagene alligevel rammer hårdere, end det måske var nødvendigt. Måske ville det gå meget nemmere, hvis jeg bare omfavnede den lille, opgivende dreng i nattøj, der ligger gemt inden i mig, og som fra tid til anden kommer ud.

For så kan jeg forkæle ham, kramme ham og minde ham om, at der er en dag igen i morgen, hvor udsigten til at smide sig på gulvet ikke virker lige så tiltrækkende. Hvor støvlerne igen står oprejst. Hvor vi bevæger os fremad endnu engang. Så smid dig bare der og brok dig lidt, det er OK.

Men rejs dig lige op igen i morgen.

followwho