I WEAR MY FEELINGS ON MY SLEEVE AND IN MY HAIR

skaermbillede-2017-10-10-kl-08-49-00

Jeg har taget en tidsmaskine og rejst tilbage til tiden med kærlighed til lyserødt hårpynt. En simplere tid.

Jeg er kun 23 år. Men på mange måder virker jeg måske som én, der er en del ældre. Mine sengetider kunne eksempelvis indikere dette, mængden af bekymringer ligeledes, min kærlighed til ostemadder måske også. Og vægten af den dårlige samvittighed over langt det meste, jeg gør, får mig rent faktisk til at gå en smule foroverbøjet – en gangstil, der kunne vidne om en langt højere alder.

Men nu har jeg snuppet mig en tidsmaskine – en meget lille og glimtende tidsmaskine – og er rejst tilbage til en tid, hvor  jeg var yngre. En simplere tid. En tid, hvor hårpynt var the shit.

For der er sket noget. Det lille barnlige hårspænde er at finde i alle de smarte københavnerpigers hår, og det efterlader mig med spørgsmålet om, hvorvidt det er blevet vedtaget ved det månedlige smarte pigers møde eller om de alle – ligesom jeg – søger at dyrke en simplere tid, hvor hårpynt var nice og angst et sted i Rusland?

Og så et sidste spørgsmål: Hvor skriver jeg mig op til det der møde henne? Jeg kan sagtens tage kage med næste gang.

Jeg elsker det i hvert fald. Det finurlige spil på noget ekstremt feminint finder jeg virkelig interessant. Så derfor købte jeg også hele to spænder, da jeg forleden var i Pico for at købe said hårspænde. Hvis man endnu ikke er helt sikker på trenden, så er det i hvert et godt tip at tage med sig, før man investerer i de helt vilde fra Holly Golighty og Lot29.

ikke-navngivet-1

HÅRSPÆNDER 

followwho

Shit to do, while you are sitting in a café and your phone doesn’t have any battery

 

img_0894

Otte ting at lave næste gang, du sidder på en café, og din smartphone er løbet tør for strøm. En telefon-junkies guide

 

  • Reflekter over, hvad folk gjorde med ventetid (eller generelt med deres liv), før smartphones eksisterede. Kværnede de smør? Skrev videnskabelige og/eller filosofiske tekster? Løste verdensødelæggene konlikter? Kiggede på hinanden. For guds skyld: Var de nødt til at kigge på hinanden?
  • Kig på kollegaparret overfor dig, der er i gang med den store konfliktløsningssamtale og varm dig ved, at du ikke er den eneste, der på trods af igangværende karriere også kan opføre dig som et barn.

  • Få de mest fantastiske ideer til tekster, som du ikke kan skrive ned, fordi du ikke har din telefon og den dertilhørende never-ending note med alle dine guldkorn. Ideer jeg personligt kom på i de ti minutter, hvor min telefon lå til opladning:
  1. A powerbank – an addition to the lists of shit I really should buy, but never do, because I use all my money on fucking shoes.
  2. Fortæller din vinterfrakke omkring seriøsitetsniveauet af hvilken du tager du liv?
  3. Shit to do, while you are sitting in a café and your phone doesn’t have any battery

  • Indse, at det måske ikke er de mest fantastiske ideer, men fordi du ikke har din telefon, så har du ikke noget at sammenligne dig med og heller ikke noget andet at lave, end at bilde dig selv ind, at det er fucking fantastiske ideer.

  • Drik et glas vin (Editor’s note: Dette kan også gøres, selvom din telefon har strøm, men når du ikke har din smartphone har du til gengæld mulighed for at ligne en intelligent idiot, der rent faktisk nyder vin, og ikke blot procenterne deri).

  • Overvej om Balenciagas SS18 nitte/dinousaursko mon kunne være fede til dig.

  • Kom frem til, at svaret på ovenstående tanke er er rungende negatory.

  • Få mere eller mindre milde angstanfald grundet dybe tanker om, hvad du gør med dit liv, om du nogensinde bliver til noget og om Svampebob firkants sneglekat Gary er barn af en kat og en snegl eller om det er en almindelig snegl, der blot er blevet opdraget af katte.
followwho

FEM EFTERÅRSTYPER (UNDERRUBRIK: SÅDAN OVERLEVER DU SÆSONSKIFTET)

 

ikke-navngivet-1-kopier

Livshaderen eller speltdyrkeren: Hvem er du?

September er hastigt forsvundet, og med skræmmende fart mod oktober måned er du efterladt med to ting, der er sådan rigtig røv-brune: bladene på træerne samt følelsen, der spreder sig i dig, når du indser, at det var så dén sommer. 

Der er flere måder, hvorpå du kan håndtere dette skift fra rigtig dårlig sommer til endnu dårligere vinter, og disse håndteringsmuligheder kan alle sammen placeres under fem forskellige typer, der viser sig her i efteråret. De er som følger:

Pessimisten

Alt er noget lort. Efterår er noget lort. Blade er noget lort. Danmark er noget lort. Og når vi nu er i gang, så er du rent faktisk også noget lort. Tag din græskarlatté og dine gåture i skoven og stik dem op lige der, hvor der er nøjagtig lige så koldt og mørkt som månederne, vi går i møde.

Håndterer det ved: Rejse til udlandet. Råbe af kollegaer. Mentalt planlægge aldrig at bruge en vintermåned i Danmark igen. Overdreven druk.

Den praktiske

Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun for få speltboller og ikke nok regntøj fra 90’erne. Det der med at bygge tøj af nedfaldne blade og brygge mælk på efterårsplanter er lige noget for mig. Og hvis du er i tvivl, kan du altid kigge denne vej, for her er alle råd fra alle generationer samlet: Vidste du, at du kan lave din egen udemærkede creme mod svamp i underlivet af nedfaldne kastanjer? 

Håndterer det ved: Regntøj. Hjemmestrikkede sweatere, af hvem, der er to krav: Du skal være grim og klø rigtig meget. Brygger 12cl saft af ti kg bær – af hvilken man kan få fem liter for 3,5 krone i Lidl.

Den benægtende

Om jeg har det koldt? Nej, jeg synes egentlig mit miniskirt, min t-shirt og mine små mules er ganske nok til disse otte grader. Om jeg kunne overveje at tage mere tøj på? Nej, hvorfor? Det er jo dejligt vejr her. Jeg har det fint. Den her farve er faktisk lige nøjagtig den nuance af blå, som jeg har ledt efter i en læbestift. Så du kan godt se, hvem der vinder til sidst, ikke? 

Håndterer det ved: At skubbe alle tegn på efterår fra sig og gøre det, man altid har gjort. Sommeren er ikke slut, sagde hun, mens hun rystende cyklede igennem København i sommerkjole.

Den positive

Hvor er det fantastisk. Hvor. Er. Det. Fantastisk. Prøv at se disse farver?! Har du nogensinde i dit liv set noget smukkere end efterårets farver? Det skulle da lige være farverne i dine kinder, når du har været ude at gå en rask tur!

Hvor er det fantastisk, at vi er i live til at stå her og kigge på, at bladene falder (indskudt sætning fra forfatteren: Luk lige røven, lykkesæk).

Håndterer det ved: At være så overlykkeligt, at verden omkring dem flygter og/eller slår dem ned og gemmer liget under nogle af de ”helt igennem fantastiske, smukke og magiske” blade, der ligger lige der.

Huleboeren

Ved du, hvad der er fedt? Internet. Ved du, hvad der er endnu federe? Netflix. Ved du, hvad der er dobbelt op på røvfedt? De der chips med ost. Efteråret? Det ved jeg ikke noget om.

Håndterer det ved: At rulle gardinet ned og læse blogs. Kommer ud igen til april.

followwho
Older posts