How To Be Alone

img_0140-kopi

Du kan vælge at gribe alenetiden og få det bedste ud af den eller blive en kattedame, der snakker med lamper (Nej, du kan faktisk godt gøre begge dele)

Jeg er meget alene. Med en kæreste i militæret, en familie i provinsen og en forkærlighed for bukseløse og ensomme stunder foran tastaturet med dertilhørende Kitkat i mundvigen, finder jeg mig selv med solostatus ganske ofte. Faktisk bor jeg alene 90% af tiden, og står dermed overfor en aldeles reel risiko for at blive crazy, lonely catwoman.

Vidste du, at en kats næse er lige så unik som et menneskes fingeraftryk? (Ja, jeg har i sandhed lige Googlet “weird cat facts”. Jeg sagde jo, at jo stod på tærsklen til at blive en kattesærling).

Så hvordan klarer man det uden at ende med at indlede et forhold til dyr af kattearten eller standerlamper i hjørnet?(Side note: Hvilket i virkeligheden kan være en udemærket sparringspartner i længden). Jeg har igennem min fantastiske tid på Sillewho snakket med mange unge kvinder i samme situation som mig – om det er med en kæreste i hæren eller anden grund til solotid – og ét spørgsmål går igen:

Hvordan klarer du dig alene?

Det spørgsmål er både relevant og pisse svært at svare på. For er der én løsning that fits all? Er der bare nogle personer, der er bedre til at være alene og nogle, der er bedre til at være sociale? Og er mine copingstrategier overhovedet fordelagtige, eller skaber jeg med mine råd og erfaringer blot min egen hær af triste kattedamer?

Vidste du, at katte kan få deres meow til at lyde som en menneskebaby, så de kan manipulere med os?

Vi håndterer alle ensomhed og alenetid forskelligt. Nogle elsker det  (som undertegnede), hvor andre afskyer det. Og sådan er det så fantastisk, at vi er forskellige. På den måde kan de særligt sociale få os soloelskere ud af vores grotte fra tid til anden, og omvendt kan vi måske lære de selskabssøgende at tage den lidt med ro.

Og så er verden endnu engang i balance.

Jeg har ikke den førnævnte one fits all løsning, men derfor vil jeg stadig gerne efterlade jer med mine tanker og erfaringer som alenetidselsker og soldaterkone på snart femte år. For jeg er jo skribent på et online medie, og hvis der er noget, vi elsker udover likes, så er det at sprede uunderstøttet viden ud i verden uden frygt for at gøre folket dårligere informeret. Så uden videre introduktion er her mine tanker om, hvordan man får det bedste ud af alenetid:

Flyt fokus til dig selv. Det lyder måske let, men det kan vise sig at være overraskende svært at begynde at fokusere på sig selv som et fuldstændig selvstændigt individ (Note til selv: undersøg om den formulering får dig til at lyde ekstremt trist). Jeg følte mig voldsomt egoistisk, da jeg besluttede mig for, at jeg ville flytte til København for at gøre karriere, være sammen med veninder og være tættere på den by, jeg har forelsket mig i, da min kæreste skulle flytte for arbejde. Men det var det rigtige valg. I stedet for at sidde og vente føler jeg nu, at også jeg er i gang med at udleve mine drømme. Så vær egoistisk. Brug muligheden til at finde ud af, hvad du drømmer om, hvad du gerne vil opnå. Sæt dig selv i første række og se alenetiden som en mulighed for at forme dit eget liv. Vil du bruge alenetiden på at lære at hækle? Go fucking nuts! Har du altid drømt om at spise hvidt brød på parisienne caféer og bruge alt for lang tid på at shoppe i de franske gader? You know where to go.

Vil du gøre dig karriere i modebranchen og arbejde som blogger, der deler alt for meget af sig selv? Du må være åndssvag.

Selvforkælelse. I forlængelse af ovenstående pseudopsykologiske og vage deklaration af, at du skal flytte fokus til dig selv, kommer et af de – for mig – vigtigste punkter: Selvforkælelse. Om din alenetid er fuldtid eller blot sporadisk, så koncentrer dig om at forkæle dig selv. Om det er med god mad, spadag derhjemme, din favoritfilm eller noget helt andet (læs: chokolade i sengen mens du nøgen scroller igennem instagram i alt for mange timer), så er det det, du skal gøre. Gør små ting, som du kan se frem til, så du kan forbinde din tid alene med noget godt.

For det er det. For det meste.

Husk på, at du er et fantastisk menneske. Det er let at falde i et dybt hul af negativitet, når man sidder der alene og med ro nok til at gøre plads til alle de forfærdelige tanker. Han elsker mig ikke, fordi han ikke har skrevet. Jeg er alene, fordi jeg er både grim, dum og ikke god nok – og så snakker jeg alt for meget med mine lamper. Jeg er ikke elsket. *Indsæt selv ond tanke, du tænker, når du går i selvsving*. Alenetid er ikke en indikator for dit værd. På ingen måde. Du er elsket. Du er ikke grim og dum. Og du er helt igennem god nok. Når jeg går i selvsving, hjælper det mig at tænke på mig selv som en stærk, selvstændig og awesome kvinde, der klarer tingene på egen hånd.

Og hvis det ikke virker, så online shopper jeg, ser et afsnit SATC og tager et snak med møblerne herhjemme.

Hvis alt andet går galt, så ring til dine dejlige veninder. Hvis de stadig vil snakke med dig, efter du har skåret dem ud af billedet til din blog…

Sidder der andre solokvinder derude? Og i såfald: Hvad er jeres bedste tip til at få alenetiden til at være fantastisk?

followwho

THE DREAM IS ALIVE: SHOP AND GET PAID

SPONSORERET AF BONUSWAY

Jeg siger måske, at jeg drømmer om at arbejde som modejournalist, men i virkeligheden vil jeg jo bare betales for at shoppe

Journalist, modeskribent, succesfuld blogger, rig, berømt, kagetester, Instagramceleb med tynde lår. Jeg har mange svar klar, når folk spørger mig, hvad jeg drømmer om at blive. Og bevares, de passer alle sammen. Men når jeg sådan rigtig tænker mig om, så er der i virkeligheden én drøm, der brænder klarere end de andre. Som en supernova i det uendelige univers: At blive betalt for at shoppe.

(Ved nærmere eftertanke trækker jeg supernova-metaforen tilbage, eftersom hele den der gigantisk-atombombe-agtige-udslettende eksplosion ting måske kunne sætte lidt af en stopper for drømmen).

Min tid foran skærmen med et kort i hånden og en mission i tankerne er som regel forbundet med et ordentlig hak i budgettet samt dårlig samvittighed og efterfølgende ekstrem kagespisning (i.e førnævnte drøm om at blive kageconnoisseur), men efter Bonusway kontaktede mig og præsenterede deres koncept, har jeg været nødsaget til at revurdere min tidligere praksis og skrue kageforbruget efter shopping ned til et noget mere acceptabelt niveau.

Bonusway er nemlig en side, hvor du – hvis du handler igennem deres side på udvalgte webshops – får op til 6% tilbage af det, du handlede for, i kontanter – som du kan bruge nøjagtig, som du vil (jeg forslår mere shopping). Siden er gratis at benytte og byder på besparelser fra sider som; ASOS, Zalando, Nelly, Ellos, Boozt (Mit hjerte synger) og mange, mange andre.

Lige nu kan du få en velkomstbonus på 40 kr. (aka mere at shoppe for), hvis du tilmelder dig igennem mit personlige link lige her.

Fordelen ved Bonusway er, at du ikke blot optjener point, der udelukkende kan bruges på én specifik måde: Her optjener du reelt penge, som du kan vælge at bruge på mere shopping, kage eller Instagram followers. What ever rocks your boat. Herover kan I se indholdet af min indkøbskurv fra Boozt, der er lidt tættere på at nå mit hjem, eftersom jeg kan retfærdiggøre et eventuelt køb med udsigten til at få penge tilbage.

Samt at være et skridt tættere på min drøm om en karriere som professionel shopper. Jeg arbejder i sandhed vanvittigt hårdt for min fremtid…

SNEAKERS GANNI | JEANS WOOD WOOD | SWEATSHIRT GANNI | SOLBRILLER GUCCI

followwho

HATE PEOPLE? HERE’S 7 PODCASTS TO LISTEN TO INSTEAD OF TALKING

Aggressive ugler og rustninger kan ikke holde sociale togpassagere og gadesælgere fra døren. Men det kan podcasts. Her er syv af de bedste

Findes der noget værre end andre mennesker? Det skulle da lige være andre mennesker, der har lyst til at snakke med dig. Det er desværre en uundgåelig risiko ved at bevæge sig uden for trygheden af sit eget hjem: Folk.

Urgh…

Hvordan undgår man så, at folk tager kontakt til én, når man eksempelvis sidder i toget, går på gaden eller man sidder til familiemiddag? Jeg har prøvet meget – skilte, rustninger, højlydte og voldsomme armbevægelser, at bære på en aggressiv ugle. Der er dog kun én ting, der i sandhed virker:

At gemme sig bag høretelefoner.

Og eftersom det bare er mere interessant at gemme sig bag høretelefoner, når der er noget, der bliver afspillet deri, så tænkte jeg, at jeg ville tippe jer om mine syv podcast favoritter. Der er mode, snak om mental sundhed, men mest af alt mordmysterier og voldsomme krimiafsnit. Det er i sandhed ikke for sarte sjæle. De kan også sagtens bruges til almindelig underholdning, selvom du ikke ønsker at holde andre mennesker på afstand.

Hvis du er sådan en mærkværdig type.

SERIAL. Langt de fleste har nok allerede hørt Serial, eftersom den er overhyped, overfed og bare alt for kort. Jeg er klart mest til første sæson, hvor man følger en spændende, frusterende og forfærdelige sag om en ung kvinde, der blev dræbt og hendes ekskæreste, der – måske eller måske ikke – er blevet uskyldig dømt. Ekstremt velproduceret og fængende.

CRIMINAL. En klar, klar favorit hos mig også. Kortere – men lige så velproducerede – afsnit omkring forskellige krimisager. Nogle sjove – der er blandt andet den om, hvorvidt ugler har begået mord – eller meget voldsomme omkring store sager i USA.

THE MIND OF A MURDERER. Seks afsnit, hvor fængslede mordere bliver interviewet og deres sag gennemgået. Det er ufatteligt interessant at få indblik i dette.

THIRD EAR. Den eneste danske podcast jeg har hørt. Ekstremt interessant og velproduceret. Jeg kan særligt anbefale Kvinden med den tunge kuffert produceret i samarbejde med Politiken.

SWORD AND SCALE. Denne er meget voldsom. Jeg er ofte nødt til at holde en pause eller skifte afsnit. Den er ikke for sarte sjæle, og den er meget detaljeret. Det er relativt lange afsnit med forskelligt tema hver gang – men altid om forbrydelser og retssystemet. Jeg er mest til afsnittene omkring gamle sager – eksempelvis afsnit 30 om H.H Holmes og hans mordhotel – men der er mange, mange forskellige. Man hører som regel en kort intro til den givne sag, og så hører man uddrag af interviews, afhøringer eller retssager. IKKE FOR SARTE SJÆLE (som mig).

MONOCYCLE WITH LEANDRA MEDINE. Noget helt andet. En helt fantastisk podcast af mit spirit animal. Korte afsnit om mental sundhed, mode, inspiration, livet som kvinde eller karriere. Den er meget inspirerende, let og hyggelig, og den sætter mange tanker igen.

FASHION NO FILTER. Meget velproduceret, men har nogle børnesygdomme. Denne podcast af blogger Camille Charriere og journalist Monica Ainley er meget ny, og de har helt sikkert nogle ting, der – efter min mening – skal øves på. De mangler at finde deres helt eget take, men de har nogle spændende emner og sjove snakke, og jeg er vild med deres kamp om at give modebranchen noget dybde.

Hvilke er jeres podcast favoritter?