THE ANSWER TO YOUR QUESTION IS SHOES

DEAR LORD, PLEASE TAKE YOUR LIFE SERIOUSLY, WHO

ikke-navngivet-1-kopier

Jeg glemte, hvad der er rigtig vigtigt: isolation af selv for at skrive navlepillende tekster til fremmede personer

I en dis af fuldtidsarbejde, opsparingsopbyggelse, et socialt liv, en udenlandsrejse – og en lille smule diarré, men det skal vi ikke snakke om her – virker det til, at jeg har mistet grebet om, hvad der egentligt er vigtigt: at sidde indelukket med min computer og skrive tekster om mental sårbarhed, nye tendenser på den parisiske catwalk samt, hvordan de der ternede, 13 cm høje sandaler fra Prada er ligesom veninden fra gymnasiet: sindssygt skønne udadtil, men fucking tunge at danse med.

You know, the stuff that really matters.

Og jeg føler mig ærlig talt som en ringere version af mig selv. Bevares, jeg har set på fantastisk kunst, opbygget langvarige relationer, arbejdet med mig selv samt holdt en plante i live længere end 24 timer, men alligevel er det som om, der er noget, der mangler.

Over de sidste par uger er jeg flere gange blevet spurgt uafhængigt af hinanden, hvad der ville gøre mig rigtig glad – for ja, jeg er så interessant et individ, at folk ikke kan lade være med at fundere over, hvilken ingrediens der ville gøre min lykkeopskrift perfekt (hold nu kæft med at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for det, jeg bygger min historiefortælling op over. FINT, jeg er blevet spurgt TO gange, hvilket i realiteten også er et flertal af gange. “Flere gange” lød bedre). Det eneste jeg kan komme i tanke om, når spørgsmålet lander, er følgende:

Jeg vil gerne skrive.

At skrive er på én og samme tid ufatteligt ubehageligt i sit krav om sårbarhed, fokus og selvkritik, men også det mest fantastiske, jeg kunne forestille mig at bruge min tid på. Derfor giver det heller ingen mening, at det ikke er noget, jeg prioriterer mere for tiden, da jeg ser det som en del af mig selv.

Jeg vil egentlig gerne love jer, men mest af alt mig selv, at jeg vil skrive mere. Meget mere. Som i dumt meget mere. Jeg ved dog, at jeg er et upålideligt individ, der ikke tager livet seriøst – ergo opgiver at skrive så snart hun er bare en lille smule træt, og der er et nyt afsnit af Lucifer på Netflix. Men eftersom det gør mig så forbandet glad, så vil jeg holde mit løfte.

For det har netop været fashion month, og der er store dilemmaer at tage op. Eksempelvis: Hvad sker der for plastiktendensen, hvorfor vil jeg absolut lade mine egne bekymringer spænde ben for mine ambitioner, og skal vi – i den perfekte Balenciagaverden – alle sammen iføre os 45 flere lag hver dag?

Det bliver smukt.

 

followwho

3 kommentarer

  • Pernille

    Sille. De tekster du skriver herinde for tiden er så skarpe, morsomme og vedkommende <3 Jeg genkender det så godt, ikke at prioritere ens passion og kreative lyst, selvom det er så meget en del af ens person. Tak for at formulere det så rammende. God skrivelyst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Hvor er du bare fantastisk sød, Pernille. Jeg sætter oprigtig stor pris på din kommentar. TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • belinda

    Mange tak, ja det håber jeg sørme også.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

THE ANSWER TO YOUR QUESTION IS SHOES