IS THIS THE EARLY TWENTIES?

DO I HATE MY WARDROBE OR DO I HATE MYSELF?

img_3372 Har jeg nedtur over min jeans eller over mig selv?

Jeg hader min garderobe. Jeg savler over alle andres. My loins are burning for full on wardrobe makeover. Som du læser dette, tænker du nok: “Ro på, Sillewho, du er da vist blot ramt af en ordentlig omgang kvindeligt had til egen garderobe, der rammer os alle mandag morgen. Det er meget normalt.” I så fald må jeg sige: Du har nok ret.

Mærkelige, hypotetiske person, der blander sig overraskende meget i mit liv.

Det var egentlig også min første tanke, da jeg for et par uger siden for første gang kiggede på min garderobe og tænkte: Jeg hader dig. Som var du forsinkede toge og kolde Sunset pomfritter. Det var igen tanken, der ramte mig i morges, da jeg skulle klæde mig på. Og da den ramte mig endnu engang, da jeg kiggede billeder igennem fra dagens hurtige photoshoot (i.e. ovenstående billeder), kom jeg pludselig til at tænke på noget:

Er det min garderobe eller mig selv, jeg hader?

Det føles som meget mere end blot en mandagsnedtur over egen garderobe. Det føles som noget andet end bare alment behov for, at der sker noget nyt. Så er min nedtur over mine jeans i virkeligheden en nedtur over mig selv?

Hader jeg mine statement t-shirts, eller hader jeg mig selv?

Der kommer et tidspunkt, hvor man er nødsaget til at stoppe med at prøve forskellige outfit og i stedet prøve at kigge indad. For ligemeget hvor skønt det sæt så er, så er det svært at se, hvis man ikke engang kan se det skønne i sig selv.

Jeg tror ikke, at jeg skal skifte tøjet på bøjlerne ud – jeg skal rettere skifte mine tanker om mig selv ud. Jeg tror som sådan ikke, at der er noget galt med min garderobe eller mit udseende, der er bare noget galt med måden, jeg kigger på mig selv på.

Eller også kan det selvfølgelig bare være, at jeg har brug for et par røde læderbukser, en sort Vetements frakke og den der himmelblå Loewe taske.

TØJ VINTAGE | ØRERINGE H&M | SKO OG TASKE CÉLINE

followwho

6 kommentarer

  • Maja

    Jeg kender godt lidt til følelsen.. Men den opstår for det meste hvis der der er ubalance eller stress i min tilværelse.. Jeg tænker måske, at dine tanker/følelser kan skyldes, at du lige nu befinder dig et sted i dit liv, hvor der er en masse ubesvaret spørgsmål og hvor det hele er lidt uforudsigeligt og uhåndgribeligt. Og hvis der er noget, som vi selv kan styre, er det jo vores tøj og smag ? .. kunne det hele hænge sammen ? .. For mange år siden blev jeg bekendt med et råd, som er gældende for alle individer: man skal ikke skifte bolig, partner og job/uddannelse på én gang. Det kan ingen holde til sådan rent psykisk. Jeg har selv prøvet, at udskifte alle tre på én gang, og ja.. der var noget om dette råd. Det jeg prøver på, at sige er at: du reagere helt normalt lige nu.. og jeg tror, at du skal give dig selv lov til, at have det som du har det. For ærligt; så lyder det også som en ordentlig mundtlig, du skal æde lige nu, med alle de ændringer i dit liv.. Måske tager det lidt tid, før du falder helt til ro igen :) det blev lidt sådan noget “læs lige, hvor stor en ekspert, jeg er på dit liv lige nu” .. Men du ved godt, at det er ikke min hensigt ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg læser det overhovedet ikke som om, at du leger ekspert – du har bare fuldstædig ret i det, du skriver <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det. Tror jeg.

    Nogle gange HADER jeg vores lejlighed, indretningen, mit hår og andre random ting. I virkeligheden er jeg bare frustreret over livet.

    Knus <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Amen, sister. Indretningen er så nem at hade på…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise-Lotte

    Tak Sille, det ramte lige plet i, hvad jeg selv går og tænker for tiden! Er blevet så træt af mit tøjskab, mine sko, mit hår og min makeup – men i virkeligheden er det nok et tegn på, at jeg er lidt træt af mig selv. Og det kan jeg ikke løse med (kun) at købe nyt tøj ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er mig, der takker for, at du læser med og kommenterer, Lise-Lotte!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IS THIS THE EARLY TWENTIES?