DOCUMENTARY TIP: EMBRACE

DO WE GET BETTER WITH AGE?

Bliver vin rent faktisk bedre med alderen, eller er det en løgn gamle mennesker fortæller for at bibeholde deres position?

I går sad jeg og læste et udpluk af mine gamle tekster. Det var en overflod af klassikere såsom: Er der trendy mennesker, der overvåger min Instagram, så de kan droppe en trend, så snart jeg når til den? En metaforisk juiceclenace af vores Facebookfeed. Og en af mine personlige favoritter: Sker dårlige ting af en årsag eller er det bare en løgn fortalt af idioter i yogabukser? Og som jeg sad der og beundrede mine egne værker – der i sandhed burde samles og udgives som en fast del af pensum – fandt jeg pludselig mig selv dvæle ved den gamle overbevisning om, at vin bliver bedre med alderen.

Hvad mener jeg dog? Jo, følg med.

At vin bliver bedre med alderen er både et faktum samt en metafor gamle mennesker bruger som en løgn for at retfærdiggøre deres magt over yngre mennesker. Og jeg er ofte tilbøjelig til at give dem ret. Altså i det omkring at man bliver federe, jo ældre man bliver. Jeg aner ikke, om vin rent faktisk bliver bedre. Jeg vælger som regel min vin efter om den er over eller under 40 kroner af pris i Netto.

Jeg har endnu ikke fået fornøjelse af førstnævnte.

Jeg tror ikke, der er mange, der vil pege på deres yngre, D&G-bærende, concealer-i-forkert-nuance-påførende, alt-for-skinny-jeans-dyrkende jeg og deklarere: Se dengang, der var jeg sgu på toppen af mit game! Nej, vi er nok i sandhed alle sammen glade for, at vores metaforiske vin er blevet en smule ældre og vores concealer en smule mere passende til personer med hudtone fra denne planet.

Ergo: Vinmetaforen virker.

Det gjorde den i hvert fald indtil i går, hvor jeg faldt over teksterne, jeg brugte så uendelig lang tid på at skrive for nogle måneder siden. For lige pludselig sad jeg der – Sille nogle måneder ældre – og følte mig som alt andet end en bedre vin. Jeg følte mig rettere som en daglunken Mokai, der vist nok har fået sol. Jeg fandt pludselig mig selv i konkurrence med den yngre Sille. Og jeg var efterladt med spørgsmålene:

Var jeg bedre dengang? Eller er vi bare uretfærdigt gode til at køre vores fortid igennem nostalgifilteret?

Mine tekster fik mig til at kigge drømmende mod tiden, hvori jeg havde inspiration til at kreere sådanne værker – der i sandhed burde tildeles en eller anden form for pris – og jeg ønskede mig pludselig tilbage til dén Sille. En Sille, der i gårsdagens øjne var både skarpere, dygtigere og mere Carrie Bradshaw-agtig. Og der sad jeg så og var frustreret på mig selv over ikke at være et par måneder yngre, indtil det gik op for mig, at Sille, der sad og skrev de tekster, ligeledes sad og ønskede sig væk for enhver pris. For hun havde det ganske enkelt forfærdeligt.

Pludselig røg nostalgifilteret fra igen.

Ja, jeg skrev nogle gode tekster der, men jeg var ligeledes ganske enkelt ulykkelig. Og ja, Sille for et år siden var mere sporty, strammere på steder, der nu er løse og bedre til at spise grønt. Men hun var ligeledes præget af angst og manglende håb for fremtiden. Ja, Sille i gymnasiet var meget slankere og festlig, men hun var da også et ret åndssvagt menneske. Jeg tror, hun var en vin, der endnu ikke var modnet helt.

(Note til selv: modner vin?).

Så konklusionen er, at de gamle stadig har ret – som de jo har det så tit. Vores metaforiske vin bliver bedre med alderen. Måske ikke tyndere, mere sporty eller bedre til at skrive tekster, men i hvert fald bedre. For i det øjeblik er vi præcis, som vi skal være, og om få øjeblikke er du ældre og bedre igen. Og til sidst finder du måske dig selv værende som en helt fantastisk 45 kroners vin fra Netto.

Og hvor fedt er det ikke lige?

followwho

4 kommentarer

  • Jeg er også hoppet fra den helt billige 1 liters Don Simon på pap, for at få de der 25 cl ekstra “for kun 26 kroner mand!”, som fortid-Anne prioriterede meget højt.
    Som jeg skrev i mit indlæg igår, så vil jeg sgu hellere flotte mig, smide penge efter en flaske cava og to flasker god rødvin, og så drikke det en smule sjældenere. Sommer fuldemands-parkture kan godt gøres, med lidt mere stil end lunkne vestfyen B-)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror bestemt også, at vi bliver bedre med alderen. Både i kraft af de erfaringer, vi gør os og den viden, vi får samt den naturlige modenhed, der kommer med alderen. Og så tror jeg, at alle når til et punkt, hvor de bare hviler mere og mere i sig selv og bliver lidt bedre til at acceptere, at nogle ting blot ikke kan ændres og derfor også stopper med at kæmpe imod sine egne karaktertræk.

    http://nouw.com/satinawandel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Hvor er det dejligt at høre fra dig igen, Satina. Det er længe siden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DOCUMENTARY TIP: EMBRACE