A NEW START, A NEW PLACE, FOR A NEW ME

DOES BAD TIMES HAPPEN FOR A REASON, OR IS IT JUST A LIE TOLD BY YOGA JERKS?

IMG_0308

BILLEDE FRA MIN INSTAGRAM

De der zen-agtige, grøntsagstyggende tofutosser med styr på livet mener, at der er en mening med alting. Men er det nu også rigtigt?

Der er sgu nok en mening med det hele. Det skal nok gå. Her til aften opstod disse sætninger i mine tanker, da jeg snakkede med min mor. Jeg ved ikke, om det var grundet noget, hun sagde, eller om det blot var den beroligende effekt, hun har på mig.

Eller måske har alle de grøntsager efterhånden gjort mig skide klog på livet.

Tankegangen er ellers meget ulig mit ellers pessimistiske væsen. Jeg ville ønske, at jeg var en af de personer, der har en altoverskyggende tro på, at det hele nok skal gå. Men jeg er rettere en af de der personer, der har en altoverskyggende tro på, at alt nok skal gå galt.

Men i dag blev jeg ramt af en ukendt følelse. En overbevisning om, at det hele nok skal gå. Bare for et kort øjeblik. Jeg mistænker lidt, at det er en utilsigtet blomkålsoverdosis, der ligger til grunde.

I dag efter det hårdeste halve år i mit liv, efter de mest forstoppede uger i mands minde, lige midt i den dårligste økonomiske situation, jeg nogensinde har oplevet, blev jeg ramt af følelsen af, at der nok er en eller anden mening med det hele. At det nok skal gå. På den ene eller den anden måde.

Hvad sker der lige for det?

Ja, måske ender det med at gå helt af helvede til, og måske er den eneste mening blot at få Sille så langt ud over kanten som overhovedet muligt, men så har jeg i det mindste en historie at skrive ned på vejen. Og måske er det i sig selv en mening? Tænkte hun, som hun rynkede sit øjenbryn eftertænksomt, mens hun undrede sig over, hvor denne nærmest naive ro dog kom frem.

For som jeg sidder her og foretager en videnskabelig gennemgang af modebloggerens aften, giver det slet ingen mening for mig, at der skulle være en mening med alting. Hvad fanden er meningen med seks måneders mental skodhed? Hvad helvede er meningen med så megen angst, at man ikke kan holde ud at være i live? Og hvad filan er dog meningen med, at kage er usundt for os?

Det giver ingen mening.

På de dårlige dage er der intet, der giver mening. Andet end mit brændende had til folk, der påstår andet. Jeg vil ikke være en af de personer, der fortæller dig – som du sidder dernede i dit dybe hul – at der er en mening med alting. For hvad fanden skal du dog kunne bruge det til? Jeg kan ikke engang få bildt mig selv ind, at det sidste halve år har været godt for noget som helst andet end min psykiaters pengepung. Men her til aften vil jeg alligevel holde fast ved den fornemmelse, jeg fik, da jeg snakkede med min mor. Fornemmelsen af, at ligemeget hvor meget overtræk, katastrofetanker og strækmærker på balderne, der fylder min hverdag, så går det sgu nok alligevel.

Og der er sgu nok en mening med det.

Under alle omstændigheder er der i hvert fald en historie til bloggen, som ligeledes er en filosofi, jeg lever efter, der også stammer fra min kære mors kloge ord. Og det skaber en smule mening for mig. Hvis mine dårlige dage, mine melt downs, break downs og andre bevægelser i nedadgående retning, mine skriblerier og mine rillede røvbalder kan gøre et eller andet for jer – om det så bare er at holde jer beskæftiget i et kort øjeblik – så må det være mit livs mening.

I hvert fald indtil jeg får spist nogle flere grøntsager, så jeg kan finde den rigtige dybere mening med det hele.

Men da der godt kan gå noget tid, taget mit ekstreme kageforbrug i betragtning, vil jeg efterlade jer med følgende: Der er – måske – en mening med det hele. Det hele skal i hvert fald nok gå. Og du er ikke den eneste med forstoppelse og rillede røvbalder.

Nu blev jeg alligevel en af de der tofutosser. Men jeg tror, at det er den ypperste mening med mig – at være jeres tofutosse, jeres støtte, jeres virtuelle veninde og jeres evige reminder om, at I ikke er alene. Aldrig.

followwho

8 kommentarer

  • Gitte

    Elsker dig højt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde Sille. Du er gudesmuk, begavet og sjov. Du er god med ord. Du er modig, dyb og har masser af selvindsigt. Du er i gang med en sej uddannelse. Du har en skøn mand og et godt forhold til din mor. Du kan producere, selv om du har det skidt (det kunne Dan Turell også) – og dét er en gave. Angst er en bitch. En kæmpe bitch. Men jeg er ikke bekymret for dig. Overhovedet. Og det er ment på den aller, allerbedste måde <3

    KH Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Hvorfor fortjener jeg dog pludselig denne fantastiske kommentar, Maria? Det kan jeg slet ikke forstå :D Jeg bliver simpelthen så hamrende glad i låget over at læse dine ord. Det er helt vildt, at du gider og føler sådan omkring mig. Tusind, tusind, tusind tak!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meningsløshed, uoverskuelighed og håbløshed er heldigvis ofte kun momentere følelser, såvel som glæde, lykke og taknemmelighed.
    Men når de dumme følelser, dukker op en sen aften og fanges i en har de måske et stærkere greb, end lykkefølelsen man havde dagen hvor man boblede over af glæde i et splitsekund mellem venner.
    Men så er det godt, med en mor, der kan bringe en i vatter, så man netop husker at livet byder på begge ting (:
    God søndag Sille.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Meningsløshed giver for mig mening. For mig er meningsløshed = frihed, hvilket i mit hoved også betyder, at alt nok skal gå. Om det så giver mening eller ej er vel lige gyldigt. Så længe, vi har friheden til at vælge og gøre, som vi har lyst. Så fuck reglerne! Også dem, der handler om, at kage er usundt. Kage er jo også lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Spændende tænkt, og skrevet. Jeg ved ikke, om jeg er enig, men jeg elsker ideen om det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A NEW START, A NEW PLACE, FOR A NEW ME