PINK SHOES AND OTHER THINGS THAT MAKE THE WORLD GO ROUND

DRØMMEPRIORITERING

Jeg hopper i mit metaforiske træningstøj og jogger let henimod mine drømme.

Jeg har en kollega, der altid kommer afsted til træning efter arbejde. Og som jeg sidder der foran computerskærmen klokken 17.30 med en halvlunken kaffe ved min side og en matchende halvlunken mental tilstand, er jeg efterladt med spørgsmålet:

Hvordan gør hun det dog?

For i det øjeblik kan jeg ikke tænke på andet end at komme hjem, åbne køleskabet og mine bukser, og så ellers få de trusser ud af fra imellem mine baller, hvor de hele dagen har siddet som en ond reminder om, at jeg virkelig burde købe nogle andre underbukser end dem, jeg anskaffede mig i 2.g.

Det handler om prioritering! Siger hun iklædt lækkert træningstøj på vej ud af døren. Og det kan jeg jo egentlig slet ikke argumentere imod. Det har hun fuldstændig ret i.

Udtalelsen fik mig dog ikke til straks at sætte den ellers så voldsomt nødvendige træning ind i min kalender, det satte rettere andre tanker i gang hos mig. For er der egentlig ikke også mange andre aspekter i vores liv, der er styret af prioritering? Venskaber, økologi, sex, nye mules i lak fra Prada med sådanne fine lyserøde blomster på.

Drømme.

Det er så forfærdeligt let at svømme væk på hverdagens bølge af forpligtelser og rutiner. Op klokken 7, morgenmad, cykel, arbejde, indkøb, madlavning, fjernsyn, søvn, repeat. Det er til gengæld ligeledes forfærdeligt svært at gøre plads til alt det udenom, som man egentlig går og drømmer om. For hvor skal man lige finde plads til drømmen om at starte sin egen hæklevirksomhed, når ungerne har mellemørebetændelse, og der er et regnskab, der bare ikke går op?

Eller for mit vedkommende: Hvor skal man finde plads til sin drøm om at skrive, når arbejde, regninger og en voldsom afhængighed af søvn, chokolade og tryghed fylder 22 timer af døgnet? Handler det også bare om prioritering? Skal jeg hoppe i mit metaforiske træningstøj (hvilket i mine tanker er virkelig smart og sådan Missoni stribet) og tage tid til at træne mine skrivefingre, når jeg nu ved, at det er så sundt for mig?

Jeg er kommet frem til, at det skal jeg. Altså prioritere mine drømme imellem alt det, der er hverdag. Også selvom det kan virke som spild af tid lige i øjeblikket, hvor det gøres. For bevares, der er nok mere konstruktive ting at bruge sin tid på, end at sidde foran skærmen og skrive lange tekster om mules og mentale sårbarheder.

(Note til selv: Er mules og mentale sårbarheder to sider af samme sag? Det kan være ekstremt svært at bruge dem, men når man først lærer det, så er det ganske enkelt et fantastisk look).

Jeg bliver gladere, når jeg gør noget af det, jeg elsker. Når jeg arbejder henimod det, jeg drømmer om. Så det skal jeg gøre. Indimellem alt det hverdagsagtige. Og selvom det betyder, at jeg skal stå op halvanden time før, så jeg kan sætte mig i indre by på en café over en kaffe og få skrevet, så må det være sådan. For det betyder noget for mig.

Og så er det lige så vigtigt som deadlines, regninger og…. (indsæt her en tredje ting, der lyder voksent, jeg kan personligt ikke komme på noget. Barbering, måske?).

Det kan være så svært at finde tiden, men jeg vil gøre mit absolut bedste for at prioritere det. Og så må vi se, om der en dag også kan blive tid til at prioritere træning. Men jeg tvivler fandeme.

Der er jo trods alt kun 24 timer i døgnet.

 

followwho

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PINK SHOES AND OTHER THINGS THAT MAKE THE WORLD GO ROUND