FIND A JOB YOU ENJOY DOING, AND YOU WILL... WORK FUCKING HARD

ER JEG UNUANCERET?

img_0326

Hende Who der, hun har det da bare konsekvent skod, var?

“Det er bare nemmere at skabe, når der er noget, der gør ondt,” sagde hun, mens alle omkring hende i en 70 meters radius spontant kastede op i munden. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at ovenstående sætning var én, som jeg havde overhørt, læst eller blot fundet på i forbindelse med dette indlæg.

Men det kan jeg ikke.

For det er en sætning, jeg – bundseriøst – ytrede til en bekendt i sidste uge. I shit you not, jeg var ikke engang fuld. Så det kan jeg ikke bruge som undskyldning for den opkastfremkaldende, selvhøjtidlige udtalelse. Det var i forlængelse af en snak om at skabe, samt på baggrund af flere kommentarer jeg over den sidste tid har modtaget, hvis tema var: “Du er altid så selvkritisk og undervurderende”.

Det kribler i min krop, hver gang jeg bliver konfronteret med sådanne udtalelser. Måske fordi det aldrig er rart at få kritik – også selvom det er virkelig velment – men måske mest af alt, fordi jeg udemærket er klar over, at det er sandt.

95% af mine tekster handler om det, der gør ondt. De resterende 5% om Fendi tasker og chokolade. Det er det, der er vigtigt for mig at sætte ord på. Altså chokoladen og taskerne. Men også fortællingen om det, der gør ondt. For det fylder meget hos mig, det fylder meget hos den unge kvinde på gaden, men jeg kan også godt se, at det giver en fordrejet forståelse af min virkelighed.

Tænker I, at jeg altid har det skidt?

Hvis jeg sad i jeres sted, så ville jeg nok være tilbøjelig til at besvare ovenstående bekræftende. Hvordan kan man andet? For imellem tekster om lavt selvværd, katastrofetanker og kampen om at finde sin plads i denne finurlige verden er der ikke megen plads til at aflæse nuancerne.

Jeg har måske af princip fravalgt fortællingerne om de gode stunder i frygten for at blive en del af en specifik gruppe. Jeg har fået det fedeste samarbejde! Se lige alle mine nye sko. Jeg har det fedt, se selv på Instagram. Denne gruppe er der absolut intet galt med what so ever. Hvor er det skønt, at vi kan dele vores sejre og de gode stunder, men efter at være blevet puttet i boksen; “hvor er det fedt, at du også skriver om det svære i livet,” har jeg skabt en fortælling om mig selv, der hovedsageligt går på at snakke om alt det grimme.

Men hvor må det også være skod altid at læse om. Og hvor må min mor være bekymret for mig, når hun læser mine tekster.

Jeg kæmper. Det har jeg altid gjort. Og jeg vil aldrig stoppe med at sætte ord på mine kampe. Men samtidig er jeg også et fantastisk sted i mit liv, og jeg er en fantastisk sej person. Jeg arbejder røven ud af bukserne, jeg bor i den skønneste by, jeg har de lækreste veninder og jeg bruger hver morgen på en café – hvor de har min kaffe klar til mig, når jeg træder ind – i høje Céline hæle, og så skriver jeg ellers geniale tekster om absolut ingenting.

Det er også en del af mig.

Yderemere er jeg ikke den samme person, som jeg var for blot syv måneder siden. Men jeg er ikke sikker på, at det er en fortælling, jeg får kommunikeret ud? Jeg er ikke sikker på, at man altid kan mærke mig igennem mine tekster.

Jeg skriver om det, der gør ondt. Sådan er det bare, og det er noget, jeg aldrig vil give slip på. Men jeg vil ikke være en person, der lader andre unge piger derude tænke, at der aldrig er gode stunder. Jeg vil være en person, der kan formidle, at på trods af disse kampe er livet fucking fedt.

Det vil jeg prøve på.

Så get ready for tekster omkring hvor lækker min glutenfrie kage blev forleden. Det bliver godt.

 

followwho

4 kommentarer

  • S

    Jeg opfatter det ikke sådan, men jeg ved heller ikke, om jeg er undtagelsen der bekræfter reglen. Ligesom du ofte for mig er mit fristed (girl, you know how dark and deep I can be), jamen så betyder det ikke, at det er det eneste, jeg har at byde på (selvom det måske er 70% af det, lol). Det betyder bare, at det er der, jeg føler mig tryg. Og sådan opfatter jeg også dit forhold til din blog, at det her er din outlet til at samle dine tanker, og det synes jeg kun er smukt, at man kan skabe et sted på nettet blandt trolls og kattedamer, hvor det kan lade sig gøre. Jeg kan sagtens forstå din tankegang, og hvordan du kunne have den opfattelse. Men sådan tror jeg ikke rigtig, det er. Ellers kan man jo bare finde en anden blog at læse, hvis man er utilfreds med det :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Fedt Sille. Jeg tror du har ramt spot on, det er lidt svært at forholde sig til helheden når du primært skriver om de svære stunder (ikke at det ikke er super fedt).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Du må for guds skyld heller aldrig give slip på de tekster, for du skriver dem så smukt og godt. Og jeg er vild med dem <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FIND A JOB YOU ENJOY DOING, AND YOU WILL... WORK FUCKING HARD