• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···
I FEEL LIKE I'M JUST STANDING IN LINE

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S TEN THINGS I DID THIS WEEK #10

Pollock malerier malet i chokolade på hvide trøjer og stress over mangel på squash. Her er ti ting, jeg har gjort i denne uge

I går havde jeg brug for støtte. Det var der rigtig mange af jer, der tog jer tid til at sende til mig. Støtte, rare ord og forsikringer om, at jeg ikke var alene. Og selvom min sindsstilstand endnu står uændret, så er det dog med en lidt varmere og blødere fornemmelse inden i. Med ønsket om at gengælde tjenesten og også gøre jer både blødere og varmere, har jeg sammensat en liste over ti ting, jeg har gjort i denne uge, der burde få jer til at få det bedre med jer selv.

Så sæt dig tilbage og tag det roligt. Det kan godt være, at du ikke er den friskeste fisk på markedet, men i det mindste har du ikke fået en stilling som blotter eller ødelagt både din garderobe og din egen tro på, at du har en rygrad.

Jeg sælger ud af mine møbler og garderobe, fordi jeg naivt tror på, at jeg meget snart finder en lejlighed i København eller omegn. Det er sindssygt smart, og der har været rigtig megen interesse! Alt dette var godt, indtil min kæreste og jeg stod med vores aftensmad i hånden og kiggede ind i vores stue, hvorefter han spurgte mig: “Du ved godt, at vi ikke har nogle borde, ikke?”.  Vi sidder pt. på gulvet og spiser. Uden en udsigt til snart have have en ny lejlighed eller borde…

Jeg er nået til level 1300 i Farm Heroes saga. Det er egentlig slet ikke pinligt, men så dumt sej en præstation, at det næsten overskygger den brændende følelse af mindreværd, der dækker mit liv for tiden. Hvad der til gengæld er pinligt er, hvor stolt jeg er over det faktum. Hvis du kører i tog med mig, er der stor sandsynlighed for, at jeg tipper min skærm henimod dig for at lede din opmærksomhed hen på mit talent. Og mit vanvittige tidsspilde.

Jeg brugte ti minutter i East Asia afdelingen i Bilka, fordi jeg ville have min kæreste til at tage sådan en rigtig lækkert, jegerheltafslappetcool, high fashion billede, da vi var ude og købe flødeboller. Det var både akavet for begge parter samt et mindre end fordelagtigt resultat, da jeg på daværende tidspunkt havde sovet det meste af dagen og cravede sukker så meget, at jeg var mere svimmel end en blogger, efter hun har fået at vide, at hun selv skal betale for shampoo. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har set min store soldat af en mand være mere akavet og utilpas end i det sekund.

Især da jeg tvang ham til at gå tilbage og tage flere, fordi mit hår sad mærkeligt.

Jeg har haft en umådelig akavet snak med min a-kasse. Med titlen som færdiguddannet kom a-kasse snak og andre voksne ting. Da jeg forleden snakkede i telefon med en meget sød kvinde derfra, spurgte hun mig, hvad jeg arbejdede med som bibeskæftigelse. Efter mange sekunders voldsom stilhed sagde hun:

“Det ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal tolke, Sille”.

Hun troede, at jeg havde sagt blotter i stedet for blogger, og da det værste akavede var ovre, overvejede jeg at spørge hende, om der i såfald var flere jobmuligheder, hvis det rent faktisk var blotter, jeg havde sagt.

Jeg har taget fire kilo på på to uger. Jeg kan tabe mig meget hurtigt, men jeg kan tage det lige så hurtigt på igen. Og eftersom jeg har levet af en diæt bestående af hovedsageligt flødeboller og ostepizza, kan det nærmest ikke overraske nogle, at jeg ikke er på min kampvægt. Det er i sig selv slet ikke noget, der burde give mig dårlig samvittighed, fordi vægt går op og ned og jeg har ingen motivation. Sådan er livet! Til gengæld er min rygrad – eller den ekstreme mangel på samme – årsag til voldsom pinlighed over mig selv.

Sille om morgenen: Jeg skal leve så fucking sundt i dag. Gå en lang tur. Få minimum 600 gr. grønt. Få drukket mine to liter vand. Tage livet seriøst.

Cut til 12 minutter senere: Skat, jeg vil gerne have tre ekstra toasts, inden jeg spiser de sidste fem flødeboller. Og har vi mere Faxe Kondi?

Jeg har købt en lædersofa til en lejlighed, som jeg ikke har endnu. Jeg bliver officielt kendt som den mærkelige kvinde, der er hjemløs i København, men i det mindste har en pisse pæn, råhvid lædersofa at sove i. Vink til mig, hvis I går forbi. Jeg foretrækker at tænke på det som positiv tankegang i stedet for fuld ud idioti: Hvis jeg nu holder håbet oppe og køber en sofa, så følger den helt rigtige lejlighed nok lige efter…

Jeg var nødt til at bade min hvide tee i Vanish, da det gik op for mig, at jeg efter spisning af to stykker chokolade, lignede et fucking Pollock maleri. Her snakker vi ikke en enkelt plet, men full on crime scene. Hvor gammel skal man være for at kunne spise snold uden at ødelægge sit tøj fuldstændig? Åbenbart over 22 for mit vedkommende.

Jeg har været så lidt udenfor den sidste uge, at jeg er ret sikker på, at jeg vil få en allergisk reaktion, når jeg endelig bevæger mig ud. Jeg har siddet i min egen lille hule, tænkt, spillet, skrevet på min bog, set film og været bare helt for mig selv. Jeg kan ikke finde ud af, om det egentlig har været virkelig sundt, eller om det har gjort mig til et hulemenneske.

Altså mere end jeg var allerede.

Jeg har været stresset over de små ting. Jeg har fundet mig selv mere afslappet og accepterende omkring de store ting, der endnu ikke er i orden (eller måske rettere apatisk?). Til gengæld har stressen rykket sig til mindre ting. Jeg nævner i flæng: Når der kun er købt én squash, når vi skal bruge to. At der en én, der kommer i 30 sekunder og skal hente et møbel. At vi ikke kan finde en film på Netflix. HVORDAN SKAL VI FINDE TID TIL BÅDE AT KØBE SQUASH OG FINDE EN FILM?

Jeg har fyldt min telefon med screenshots af smukke kvinder, pænt tøj, fin makeup og lækker indretning i en mappe kaldet: Når livet virker igen. Jeg glæder mig til at kunne føle mig lidt mere lækker og afslappet. Og lidt mindre stalker-agtig af seje kvinder.

LÆS MINE TIDLIGERE TEN THINGS I DID INDLÆG HERHERHERHERHERHERHER OG HER

followwho

4 kommentarer

  • N

    Hvor er du smuk her, Sille! Og så smukke proportioner, du har dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du er så modig, med dine hvide sofaer. Det eneste jeg kan tænke på, er den gang jeg tabte kage i min farmors, og vi tog hjem pga akavethed. Jeg er traumatiseret, men jeg elsker dem på afstand.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I FEEL LIKE I'M JUST STANDING IN LINE