WE NEED TO LOVE OUR FELLOW WOMEN

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S TEN THINGS I DID THIS WEEK #11

Identitet- og telefonbeskedskrise, gråd over reklamer og pæne pinde. Her er ti ting, jeg har gjort i denne uge

Det er lørdag. Måske var du i byen i går? Måske så du en anelse for dybt i tequilaflasken og fik deklareret din kærlighed til ham din søde chef og alle andre på baren? Eller måske er det bare en lortedag, hvor din hjerne fortæller dig, at dine ben er tykke, og at du ikke kan leve uden en stor, fed burger.

Og hvad gør man så?

Man kigger mod sin favoritskribent, der har samlet en liste over ti ting, hun har gjort i denne uge, der burde få dig til at have det bedre med dig selv. For selvom du ikke er den mest pjuskede høne på gården, så er du i det mindste ikke gået i panik over en telefonsvarebesked eller brugt flere minutter på at tale om pæne pinde i skoven.

Måske er der noget i luften, eller måske har jeg blot fået en helt ny portion hormoner, men jeg har brugt uretfærdigt meget tid på at tude over fjernsynsreklamer den sidste tid. Det er blandt andet reklamen for Ronald McDonald huset, der fik mig til stortude (og overføre penge) samt en reklame for et ukendt vaskemiddel med en lille dreng og hans mor. Efterladt er jeg med spørgsmålet: Bliver reklamerne bedre eller jeg blot ældre og mere følelsesladet?

Da min kæreste og jeg var en tur i skoven, afbrød jeg vores snak om bolig med følgende udtalelse: “Shit, det er nogle pæne pinde det der”. Vi brugte efterfølgende en god fem minutter på at snakke om disse, og derefter brugte jeg ti minutter på at reflektere godt og grundigt over mit liv.

Jeg fik en pludselig og fuldstændig altoverskyggende identitetskrise, da jeg skulle til at skrive dette indlæg. Jeg kiggede på mig selv, mine sociale platforme, min garderobe og mit hår og hadede det hele på fuld smadder. Er det ikke bare sådan en dejlig, lille ting, at ens tanker lige kan smide sådan en omgang over dig på ganske få sekunder, og så sidder det i dag resten af dagen? Tak, Sille. Tak.

Jeg oplevede noget nær et angstanfald og samme identitetskrise som nævnt herover i sekundet efter, at jeg lagde på efter at have lagt en voice mail besked. Hvorfor sagde jeg det? For satan, aldrig i historien af telefonbeskeder er der blevet lagt en værre besked end den, du lagde der. Har du aldrig talt med mennesker før? 

Som tiden gik blev beskeden værre og værre i mine tanker, og inden personen ringede tilbage, havde jeg nået at forestille mig, at jeg bare havde lagt en besked, hvor jeg gryntede, råbte “KATTEHAT” og så lagde på.

Jeg fangede mig selv i at grine fuldstændig uhæmmet af en scene i Deadpool, hvor en af de onde håndlangere bliver voldsomt og blodigt splattet ud på et kæmpe vejskilt for derefter at falde ned på midt på vejen. Derefter måtte jeg tage et ordentlig kig på mig selv i spejlet og spørge mig selv, hvad der dog er galt med mig. Og så grinte jeg igen.

Helt seriøst, hvad er der galt?

Jeg var nødsaget til at sætte spørgsmålstegn ved min egen krop, da jeg efter en – bevares, meget, meget lang – gåtur med kære Lilli i barnevogn, måtte ligge på sofaen dagen efter grundet voldsomme vabler og en forstrukket ankel. Er det sådan her, det føles at blive 23?

Jeg har besluttet, at det jeg drømmer om natten for tiden, er så spændende, at jeg må lave store spillefilm om dem alle. Særligt den, hvor jeg er leder af en gruppe af superhelte, og smider ildpigen af vores hold ved at tage hendes magiske læderjakke, spår jeg til at få succes.

Jeg skubbede til en lille pige for at komme tættere på odderne i zoologisk have. Jeg sagde, at det var en uheld, men jeg kan ikke være sikker.

Jeg er begyndt at starte min dag med at råbe uhæmmet af min mail, fordi jeg endnu ikke har fået svar fra alle de lejligheder, jeg har skrevet på. Når alt kommer til alt er det ganske god motion for stemmebåndet og en alternativ solhilsen. Jeg kalder den “fuck dig boligsøgning i København” hilsen.

Jeg underviser forresten i yoga hver tirsdag. Det består hovedsageligt i frustrerede råb og ikke-planlagt lur, når man laver stillinger liggende.

Jeg er begyndt at time mine (mange) natlige toiletbesøg med min overbo. På den måde har jeg noget selskab. Det er så mørkt ude i vores gang…

Er det sådan her, det føles at blive 23?

LÆS MINE TIDLIGERE TEN THINGS I DID INDLÆG HERHERHERHERHERHERHERHER OG HER 

followwho

6 kommentarer

  • Sarah

    Den der McDonalds reklame er altså også voldsomt hård ved mine tårerkanaler. Puha den går lige i hjertet!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Jeg arbejder i H&M og vi har lige kørt en kampagne med UNICEF, hvor vi skulle spørge om folk ville donere tre kroner til at hjælpe børnene i Syrien. Nogle gange bliver man utrolig træt af at sige de samme ting hele tiden, så til sidst endte jeg med at spørge kunden om hun ville donere tre børn. Det giver ligesom bare ikke rigtig det samme resultat…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    De viste også reklamen da jeg var i biografen forleden! Min kæreste syntes det var lidt voldsomt at jeg sad og hulkede allerede inden filmen var startet!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WE NEED TO LOVE OUR FELLOW WOMEN