• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···
TO THE OFFICE OR THE GYM?

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S 11 THINGS I DID THIS WEEK #5

Selvfølgelig har du ikke overholdt dine nytårsforsæt. Men det har jeg. Så her er historien om virkelighedsflygt og hold i nakken grundet røvkigning, så du kan have det bedre

Ni dage inde i det nye år. Har du overholdt alle dine nytårsforsæt? Spist udelukkende sundt? Trænet hver dag? Givet lidt slip på den ustyrlige besættelse af Kardashian familien? Taget dit liv mere seriøst? Selvfølgelig har du ikke det, for sådan fungerer livet ikke.

Med mindre du selvfølgelig er mig.

For jeg tager selvfølgelig noget så vigtigt som nytårsforsæt så seriøst som kviksand, og derfor fortsætter jeg med at opfylde mit: Løftet om, at jeg vil få jer til at få det bedre med jer selv. Og i dag bliver det gjort ved at fremhæve nogle af de ting, som jeg har gjort i denne uge. Det kan godt være, at du ikke har overholdt dine nytårsløfter, men i det mindste har du ikke kigget så desperat efter din røv i spejlet, at du fik hold i nakken.

Her er 11! ting, jeg har gjort den sidste uge, der burde få dig til at have det bedre med dig selv.

Jeg fangede forleden mig selv i at lægge makeup med solbriller på, fordi det fik det hele til at se lidt bedre ud. Der kan man altså tale om at flygte fra virkeligheden. Jeg er ikke sikker på, at det færdige resultat så særlig ideelt ud for personerne omkring mig (hashtag consealerkant og rander under øjnene), men under mine mørke Gucci briller så det helt igennem smukt ud.

Note til selv: Forbered forslag om, at vi alle altid er iklædt solbriller for at skjule det rod, der er virkeligheden.

Da jeg i starten af ugen var til min første yogatime i år, blev jeg mere end bare almindeligt afslappet. Det lykkedes mig at sove igennem alle 75 minutter timen varede. Jeg vågnede kun halvt op, når jeg skulle skifte fra den ene stilling til den anden, hvorefter jeg fortsatte min lur. Til mit forsvar var det en morgentime, og jeg havde lagt mig lige foran radiatoren.

Det er ikke min skyld, at der så går huskat-foran-pejs-i-mig.

Jeg er stadig ikke sikker på, at min præstation har lignet andet end en fuld person, der uroligt sover brandert ud på luftmadras. Men det det føltes rart. Og er det ikke det, yoga handler om?

Da jeg så en lille dreng komme løbende forbi mig i gågaden en tidlig aften, overvejede jeg meget seriøst at stoppe ham og spørge, hvor han havde købt sine sko. De var nemlig sådan et par sneakers med lys i, og det var noget nær det sejeste, jeg havde set. Jeg blev dog enig med mig selv om, at grundet hans alder på en små fem år og min irritation over den lyd, han konstant råbte igennem byen, ville det måske ikke være så god en interaktion.

Jeg endte dog med at skrive ned på min telefon: Undersøg om sneakers med lys laves til voksne. Og jeg har ikke rigtig kunne tænke på andet siden. Dem og cheesecake med hindbær.

Inden førnævnte yogatime befandt jeg mig på badeværelset iført mine træningsleggings, der får alting til at sidde helt perfekt. Dette resulterede i, at jeg i nærmest yogaagtige stillinger forsøgte at kigge på min røv, der sad imponerende på daværende tidspunkt. De to spejle på badeværelset sad på sådan en måde, at jeg kæmpede med at kigge forbi mig selv, for at se min bagdel, og det gik hurtigt op for mig, at jeg burde have ventet til efter yoga, hvor jeg havde strukket ud, for jeg mærkede pludselig en voldsom smerte, og havde resten af dagen hold i nakken.

Jeg sover stadig med en sovseplettet dyne fra juleaften. Har jeg tænkt mig at skifte det snart? Ja.

Var ovenstående svar på det spørgsmål en løgn? Ja.

Da jeg i lørdags var ude og spise med mine veninder og min venindes smukke, smukke datter, blev jeg pludselig nervøs for, om alle i restauranten ville kunne høre min æggestokke skrige, da hun lå og sov i mine arme. Min pludselige nervøsitet for, hvad folk omkring mig mente, overraskede mig, fordi jeg forinden havde brugt cirka 15 minutter på at stå midt i rummet med hende i armene, hoppende på en jeg-har-skidt-i-bukserne-måde for at få hende til at sove, og det eneste jeg kunne tænke på der var, om jeg mon ved at synge kunne få hende til at have det mere rart.

Jeg blev – klogt nok – enig med mig selv om, at der var absolut ingen, der ville have det rart ved, at jeg begyndte at synge.

Det kunne dog muligvis have skjult mine æggestokkes højlydte sirenesang, der kunne få selv de mest ambitiøse karrieredrømme til at sejle ind i et klippesamling af alle de milliarder af børn, som jeg pludselig ville have.

Da jeg i går var oppe og træne, gik det pludselig op for mig – efter en halv times styrketræning – at jeg havde brugt størstedelen af førnævnte halve time på at glo mig selv i spejlet og smile. Det gjorde mig på én og samme tid stolt og pinligt berørt. Stolt over, at jeg kunne kigge mig selv i spejlet og være så glad og tilfreds over det, jeg så. Det er oprigtigt fantastisk, at jeg kan tænke så godt om mig selv, for det har været et af mine mål. Men da denne stolthed forsvandt gik det op for mig, hvor ganske komisk det var, at jeg var taget i træningscenteret for at glo på mig selv, som var jeg en hundehvalp foran et helspejl.

Hvem er det? Hvem er det? Hvem er den lille hund inde i spejlet?! 

Jeg affærdigede skammen med tanken om, at dette på en eller anden måde også var træning. Mental træning i at tænke bedre om mig selv. Og er det i virkeligheden ikke bedre end enhver øvelse? (Giv mig lige ret, så jeg kan retfærdiggøre den egosession, jeg indgik i).

Jeg er så følelsesladet for tiden, at jeg bliver rørt over alle film og serier. Her taler jeg om tilstedeværelsen af dyrebørn. Joe i den nyeste sæson af Modern Family. Enhver scene i enhver film eller serie, hvor folk er den mindste smule søde mod hinanden. Jar Jar Binks fra Star Wars.

Han. Er. Bare. Så. Klodset. VRÆÆÆÆÆÆL. 

Generelt er jeg vist bare lidt ekstra følelsesladet, og kan tude over søde kommentarer herinde, søde handlinger fra mine veninder, ikke at have set min mor i over 12 timer. Jeg håber, at denne følelse forsvinder, inden jeg skal til eventuelle jobsamtaler.

Ja, jeg er meget selvstændig, robust og pålidelig. Er det en hund, der kommer der? *Snøft* HVOR ER DEN SØD! VRÆÆÆÆÆL. 

Jeg har i denne uge genoptaget min tidligere faste vane med at kysse min bamse farvel, inden jeg tager afsted om morgenen. Han sov på gulvet hele mandagen, fordi han var faldet ned, og jeg fik ekstrem dårlig samvittighed. Efter jeg havde snøftet lidt over det, besluttede jeg mig for, at jeg ville give ham lidt ekstra opmærksomhed.

Og ja, hvis det var gået jeres næser forbi: Jeg er rent faktisk snart færdig på universitetet, så hvis der er nogle, der søger en stærk karrierekvinde til en stilling, så er jeg klar!

Jeg gik igennem Næstved by med en gigantisk bamse, som jeg skulle give til min venindes datter. Den er cirka en meter i længden og passede pisse godt til min pels. Jeg er ret sikker på, at jeg har skabt mange spørgsmål hos mange mennesker, og det er jeg ret vild med.

Da min kat kravlede ind i min jakke (som jeg havde på) og lagde sig på min mave, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mærkeligt det ville være, at være gravid med en kat. Det brugte jeg så resten af besøget hos mine forældre til at tænke på.

Igen: Jeg søger arbejde, og jeg er virkelig dygtig!

LÆS MINE TIDLIGERE TEN THINGS I DID INDLÆG HERHERHER OG HER

followwho

16 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TO THE OFFICE OR THE GYM?