ASK AND YOU SHALL RECEIVE A COLORFUL WARM SWEATER

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S TEN THINGS I DID THIS WEEK #6

Beskrevet mig selv som nyplukket frugt + hånd nedsat i væske på toiletgulv + McDonald’s uden trusser = de ting jeg har gjort i denne uge

Kender I det, at der er dage, der bare føles lange? Hvor indersiden af tankeskærmen mest af alt minder om et indslag fra folketingskanalen og mindre om noget, der reelt kunne bringe noget konstruktivt til verden? Dage, der føles stressede og grå? Dage, hvor du bare har brug for at gå ind på din blog og være pisse self-deprecating?

Måske sidstnævnte er en smule specifik for min situation, men ikke desto mindre ganske sand og repræsentativ for den lyst, der har ramt mig lige nu.

Uden ideer til at opfinde den dybe tallerken og ingenlunde et fantastisk og humoristisk blogindlæg, hvilket er – hvis man tænker over det – ganske meget mere brugbart en sådan en wannabe skål, var en gengivelse af den liste, jeg hele ugen har gået og skrevet på, det eneste jeg kunne komme i tanke om at producere. En liste over alle de åndssvage ting, som jeg har gjort.

Jamen har du ikke allerede udgivet sådan et i denne uge, Sille? Jo, det har jeg, men jeg gør altså bare også virkelig mange dumme ting. Og for én gang skyld er det faktisk mig, der har mest brug for dette indlæg. Brug for bare at læne mig tilbage og lade de pinlige ting flyde ud af mig, uden jeg skulle bruge kreativitet eller talent (faktisk er mangel på talent vitalt vigtigt i denne sammenhæng). Brug for at tage mig selv lidt mindre seriøst. Brug for at glæde mig ved, at alle de dumme ting jeg har gjort, i det mindste kan bruges til én ting:

At få jer til at smile. Forhåbentligt. Ellers er dette indlæg bare endnu en af de pinlige og dumme ting, jeg har gjort. Men så har jeg i det mindste materiale til næste indlæg i rækken.

Så sæt jer tilbage – for det gør jeg – og varm jer ved, at selvom du måske ikke er den skarpeste knallert i bageriet, så har du i det mindste ikke beskrevet dig selv som ”nyplukket frugt” i en jobansøgning til en stilling, som du virkelig gerne vil have.

Forleden klippede jeg mit hår med en sløv køkkensaks. Det har jeg nævnt for jer tidligere, men jeg tror ikke, at jeg gjorde det klart, just hvor usmart det egentligt var. Uden mulighed for at kigge mig selv i nakken (først bagefter, hvor jeg anvendte selfie-kameraet og nåede den realisering, at der muligvis er meget få ting, som vores selfier ikke kan – billede vedlagt som bevis for denne handling), klippede jeg hakkende i blinde med håbet om, at jeg ramte rigtigt. Det synes jeg, at jeg gjorde, men når det er sagt, så har jeg heller ikke set bagsiden helt endnu.

Køkkensaksen ligger stadig ved vasken, fordi jeg ved hvert toiletbesøg finder hak, der skal rettes til. Hashtag independentwoman.

Hashtag nojustreallyimpatient.

Jeg har tendens til at screenshotte ting, der inspirerer mig. Det værende Instagrambilleder, items, tekster eller citater, der på en eller anden måde rammer mig lige i det øjeblik. Da jeg forleden kiggede min samling igennem var ugens screenshoots bestående af: Nøgne numser fra fitnessfolk, et citat fra Tumblr lydende: ”I’m very laid back. I only care about 2 things. Every person on earth & their opinion of me and the crushing psychological weight of being alive” og en tegneseriekarakter hvis hår simpelthen er SÅ flot.

Så for at opridse: Numser, Tumblr quotes og tegneseriefigurers frisurer er altså det, der har inspireret mig i disse dage.

Speaking of things that suck: Da jeg forleden scrollede igennem Snapchats nyheder, faldt jeg over et tema med jokes. Ikke for at pudre min egen næse, men jeg mener selv, at jeg er ganske med på moden, når det kommer til humor. Derfor irriterede det mig grusomt, at jeg ikke fattede de tre jokes, der var videreformidlet her. Faktisk endte jeg med at blive helt oprigtigt vred, og skrev efterfølgende i mine noter:

Hvad fuck er det lige, der sker for nederen, uforståelige jokes, som ingen kan lide alligevel?

Da jeg gik fra det sidste møde i tirsdag, kunne jeg ikke længere overskue mine skinny jeans. Så på vej ned af Strøget åbnede jeg førnævnte skinny jeans og lod mine trusser hænge til frit skue. På daværende tidspunkt betød min maves og ædlere deles velvære mere for mig end folks mening om mig. Jeg beklager, hvis du måtte have stødt på mig på pågældende tidspunkt.

(Læs: I virkeligheden beklager jeg slet ikke, for det var voldsomt behageligt).

Jeg tog på McDonald’s iført intet andet end morgenkåbe, stor pels og sneakers. De kender mig så godt dernede, og hvis man ikke kan klæde sig, som man vil overfor familie, hvornår kan man så?

Situationen efterlod mig dog alligevel efterfølgende med et behov for at revurdere mit liv.

Jeg havde det som tidligere nævnt forleden så dårligt med mig selv, at jeg var nødt til at sætte SATC the early years på. På daværende tidspunkt følte jeg mig mest af alt som en baby, man er nødt til at berolige med *indsæt program med mange farver og dansende figurer, der er på mode lige nu*. Jeg endte med at ligge på maven med hænderne i håndfladerne og benene blafrende under mig, som var jeg med i en dårlige teenagefilm fra 00’erne og tænke for mig selv: Hvor ville det dog bare være meget federe, hvis jeg var ligesom Carrie!

Jeg fandt mig selv siddende på gulvet af et toilet på en larmende café med min computer og en interviewguide i den ene hånd, en telefon i den anden og med en diktafon nærmest påklistret mit øre. Her skulle mit interview med en etableret DR vært altså foregå, for at jeg kunne få ro, og jeg må erkende, at jeg på en og samme tid var imponeret over min evne til at ofre mig for sagen og tilpasse mig og samtidig fortsatte jeg min revurdering af mit eget liv, da jeg fik sat min hånd i noget, der vist nok ikke var vand.

Det har bare at være blevet godt.

Jeg befandt mig på selvsamme café i cirka små seks timer, da jeg ventede på forskellige mennesker og afholdt forskellige arrangementer, og da jeg til sidst valgte at gå, var det med hætten trukket tæt op over mig for at skjule det faktum, at jeg havde befundet mig på førnævnte location, længere end de ansatte havde det.

Da mørket just var faldet på, og jeg skulle hjem fra supermarkedet, flygtede jeg fra to skræmmende mænd, da jeg syntes, at de var truende og højtråbende. Da de kom tættere på så jeg, at det var to drenge på ti år, der tog selfies og jagtede Pokémons. Jeg låste stadig døren til opgangen efter mig, fordi man ved fandeme aldrig, hvad ungdommen nu til dags kan finde på.

Jeg skrev følgende i en jobansøgning til et job, som jeg virkelig gerne vil have: ”Men selvom jeg blot er en nyplukket frugt fra træet, der er uddannelsessystemet, så har jeg stadig erfaring og passion med i bagagen. Så læs bare videre!”.

I øjeblikket fandt jeg det genialt. Nu? Ikke så meget…

LÆS MINE TIDLIGERE TEN THINGS I DID INDLÆG HERHERHERHER OG HER

followwho

6 kommentarer

  • S

    Du er NØDT til at sende det tumblr billede til mig. Jeg elsker det allerede. Og så elsker jeg de her indlæg, der minder os om at vi alle bare er mennesker. Også selvom du er min guru, er du min menneskelige guru, og de er ellers meget sjældne i en verden af perfektionisme, krav og usikkerheder. #derblevviligerigtigdyberigtighurtigt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold KÆFT du skriver altså skide godt, Sille..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg elsker de her indlæg og jeg vil godt vove at påstå at den her føljeton er ved at blive en af de “episke” – ligesom Miriams hemmeligheder!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASK AND YOU SHALL RECEIVE A COLORFUL WARM SWEATER