• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···
MATERIALISTISKE MÅL FOR 2017

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S TEN THINGS I DID THIS WEEK #7

p1010034Har også du råbt og spyttet efter din mail grundet afslag samt sparket til din dyne over det danske postvæsen i denne uge? Nå, ikke? Men det har jeg

Det er pisse koldt, jeg sidder og forbereder min endelige eksamen, mit ansigt ligner mest af alt det på ovenstående billede – træt og håbløst – og tankerne om fremtiden og den snarlige kommende selvsatte deadline for, hvornår jeg skulle have fundet mig et arbejde, nærmer sig med hastige og ildevarslende skridt. Hvis der er noget, vi har brug for, så er det at få det lidt bedre med os selv.

Det, to liter is og et job som journalist på et modemagasin. Men mest det der med at have det bedre med sig selv.

Og hvordan får man så det? Jo, I læser et indlæg fra en wannabe modeblogger om alle de pinlige ting, hun har gjort i denne uge, og undertegnede producerer førnævnte indlæg, mens hun skiftevis græder og griner over, hvor absolut tragikomisk et individ, hun er. I det mindste kan jeg varme mig ved, at min åndssvage præstationer kan bringe andet end pinlighed med sig – de kan forhåbentlig også bringe et smil på jeres læber.

Så ro på børn. Selvom du måske ikke er den mest smagfulde kanelsnegl i Ben & Jerry isen, så har du i det mindste ikke lige spist så mange cookies, at du måtte lægge dig ned for ikke at vælte af sukkerchokket eller blevet så vred på postvæsenet, at du har sparket til din dyne.

Forleden skulle jeg finde en specifik emoji, som jeg ville sende til en veninde, men jeg kunne simpelthen ikke lige sætte finger på, hvad det var for én, jeg søgte. Derfor begyndte jeg at agere den følelse, jeg gerne ville udtrykke, og fandt til sidst mig selv siddende i sengen med ansigtet i mærkværdige folder for at finde frem til den rigtige. Det lykkedes.

Det var til de interesserede den forvirrede-emoji, jeg søgte.

Hvilket var ganske passende for den tilstand, jeg befandt mig i efterfølgende: Forvirret over, hvordan jeg dog overhovedet kan finde ud af at stå oprejst.

Jeg sad hele dagen i går og kiggede ud af vinduet som en ulykkelig hundehvalp. Jeg ventede på en pakke, der i mine øjne skulle være kommet så snart solen tittede frem, og da den ikke gjorde fandt jeg mig selv i fuld gang med at gå amok på min dyne. For det første på grund af den store mængde tid, der var blevet spildt på at kigge ud af vinduet, og for det andet fordi jeg bare virkelig gerne vil have den pakke…

Jeg fortsatte med at placere postvæsenet på min hadeliste sammen med strømpebukser, der falder ned og folk, der besvarer jobansøgninger med: “Kære ansøger. Vi må desværre meddele dem…”

THAT’S NOT MY FUCKING NAME.

Jeg bagte småkager bestående hovedsageligt af rørsukker og smør. Jeg spiste førnævnte småkager bestående hovedsageligt af rørsukker og smør. Jeg lagde mig på gulvet ude i køkkenet, fordi jeg blev så dårlig af den førnævnte store mængde rørsukker og smør grundet den relativt lave mængde af disse, jeg normalt indtager. Jeg fik det hurtigt bedre.

Og tog endnu en kage.

Jeg havde bagt førnævnte kager til en veninde. Da jeg endte med at beholde dem selv, skød jeg skylden på min kæreste og fortalte min veninde, at det var ham, der spiste dem.

Det var det ikke. And I stand by what I did.

Jeg brugte forleden uendelig lang tid på at undre mig over, hvordan min tidligere omtalte røveksem, havde bevæget sig fra sydligere dele til lige under min næse. Jeg håber, at det er en anden form for eksem, men jeg kan ikke garantere for det…

Næste punkt har to elementer i sig: Jeg startede på en ny serie i lørdags og så den færdig på to dage. Jeg græd, da jeg så det sidste afsnit, fordi det var så sørgerligt.

Det var forresten “En ulykke kommer sjældent alene”.

Jeg må erkende, at jeg forleden gik full on crazy. Jeg brugte en dag på skiftevis at tude over, at jeg “aldrig får et arbejde og klarer mig pisse dårligt” *indsæt vræl og utålelig stemme* til at føle, at jeg var den absolut skarpeste knallert i bageriet og “alt skal sgu nok gå” agtigt danse foran spejlet *indsæt oversikker og utålelig person*. Til sidst afsluttede jeg denne yderst stabile dag med at kigge forvirret ud i luften lig ovenstående billede med håbet om, at jeg kunne finde svaret på, hvad der er galt med mig, hvis jeg bare kiggede længe nok.

Jeg satte min voldsomt sunde uge på pause efter 48 timer. Jeg var on a fucking roll. Det kørte for mig. Grøntsager her, yoga der, detox der, vildt meget på toilettet her. Det kunne faktisk ikke gå meget bedre. Og for at fejre denne fantastiske sundhedsuge besluttede jeg mig for at stoppe efter to dage, spise vildt meget junkfood og ikke røre mig foruden at flytte hånden fra bord til mund.

Flot, Sille. Flot…

Jeg synes egentlig, at jeg har klaret de – relativt få – afslag, jeg har fået, rimelig godt. Indtil forleden, hvor jeg fik et standardiseret afslag på et, som jeg virkelig havde drømt om. Jeg kan kun beklage helt ekstremt til min overbo over, at jeg muligvis vækkede deres datter grundet min råben, skrigen og dertilhørende spytten efter min computerskærm.

I virkeligheden beklager jeg slet ikke, for så står vi fucking lige.

Jeg har skrevet et helt eksamensoplæg, der hovedsageligt består parenteser, hvori der står: “Indsæt noget tekst her”. Men på trods af dette – meget fjernt fra et mesterværk – har jeg alligevel formået at få det til at vare seks minutter længere, end det må være. Det må vare fem i sin helhed. Jeg overvejer at lade noterne stå for at spare tiden, og så må censor og vejleder selv indsætte det, de mener er korrekt.

Her kan I så vælge at indsætte et citat fra vores interview. Eller lade være. Alt efter, hvad I mener, giver mig højest karakter. 

LÆS MINE TIDLIGERE TEN THINGS I DID INDLÆG HERHERHERHERHER OG HER 

followwho

2 kommentarer

  • Ej hvor kan jeg bare genkende de følelser, som du beskriver. Jeg havde en periode, hvor jeg prøvede at finde et studierelevant arbejde (er in between studies), og det var bare umuligt!!! Det var så frustrerende. Jeg gav sgu op… Men respekt for, at du klør på.
    Kh Anna fra tyvertragedien.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MATERIALISTISKE MÅL FOR 2017