MODSÆTNINGER MØDES OG DET GØR HJERTER OGSÅ

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S TEN THINGS I DID THIS WEEK #9

Chokolade på forkerte steder og frygtfremkaldt gråd over børnefilm. Her er ti ting, jeg har gjort i denne uge

Føler du dig som den tommeste chokolade i æsken med fyldte godter? Så læs med her, hvor jeg italesætter situationer fra den sidste uge, der burde få dig til at have det meget, meget bedre med dig selv

Jeg begyndte at græde over børnefilmen “Miss Peregrine’s home for peculiar children”, da den var så skræmmende, at jeg ikke burde have set den alene. “For personer over 12 år” my fucking ass. Jeg er traumatiseret for livet.

Jeg fandt chokolade i min knæhase, da jeg sad i toget mod Det Kongelige Teater. Jeg mistænker flødeboller, men jeg kan ikke være fuldstændig sokker.

Jeg smagte på førnævnte uidentificerbare chokolade fra knæhasen.

Jeg sad på toilettet i en time, mens jeg ventede på at se min årsopgørelse, fordi jeg blev så dårlig af nervøsitet. Alt gik godt, men det er en perfekt indikation på mig som person: bekymrer sig syg, inden der er noget at bekymre sig for. Jeg kan hermed understrege, at en årsopgørelse er det eneste, der er mere skræmmende end eventyrlige børnefilm

Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville få håbet op omkring bolig, men femten minutter efter jeg havde fået besked om, at der muligvis var en god mulighed for mig, havde jeg lavet en aftale med en sælger, der skal vise mig en sofa på mandag, lavet en mappe på min computer, der hedder “lejlighed” med 50 inspirationsbilleder og bedt mine veninder om at lave kunst til mig. Setting myself up disappointment? Yes sir…

Jeg begyndte at græde (igen), da jeg kiggede på min kæreste, fordi jeg er så forelsket. Da jeg derefter så mig selv i spejlet dvælede jeg lidt ved, hvor stor en nørd jeg egentlig er samt ved risikoen for, at jeg snart dehydrerer grundet alt den gråd.

Jeg var så træt forleden, at jeg bestilte en latté, selvom jeg havde lyst til en cappuccino, men jeg kunne ikke overskue at sige det lange ord til tjeneren…

Jeg var ude at gå tur med min venindes smukke datter, og brugte en god halv time på at gå og snakke til hende. Jeg vendte blandt andet min følelse af, at livet er ret strengt imod mig for tiden med hende, mit had til svaner og min utilpashed ved ikke at have økonomisk sikkerhed. Hun er syv måneder. Hun kiggede mærkeligt på mig. Og så lagde hun sig til at sove. Forståeligt nok.

Jeg løb hjem fra stationen om aftenen, fordi min podcast var uhyggelig. Jeg overvejede ikke at slukke for førnævnte podcast.

Jeg frygtede ganske seriøst, at jeg var fanget for evigt i en H&M kjole, jeg prøvede. Jeg kunne ikke komme ud, overvejede at ringe til min kæreste og endte til sidst med at sætte mig ned for at få en pause. Jeg fandt en lynlås.

SE DE TIDLIGERE INDLÆG I RÆKKEN I KATEGORIEN “TEN THINGS”

followwho

11 kommentarer

  • Ida

    Uh, hvilket podcast lytter du til? Er lige blevet færdig med Serial, og er på jagt efter et nyt podcast! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    LÆS BØGERNE

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jona

    hehe kan nikke genkendende til den der klausfobiske fornemmelse at være låst fast i en kjole! Gik selv nærmest i panik engang, jeg prøvede en lige lovlig lille kjole. Var nødt til at be ekspedienten hjælpe mig ud af den igen; jeg tænkte, jeg var fuldstændig ligeglad med,om jeg skulle betale for kjolen, hvis den skulle klippes op, ud af den skulle jeg bare!! Lovede mig selv ALDRIG at prøve en kjole man kun lige kunne skrue sig ned i igen:P

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Genialt indlæg! Det har lige gjort min aften meget bedre, tak for det 🙏😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Hvad skulle du se i det kongelige teater? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den film er SÅ klam, insisterede på at vi slukkede før den var færdig. Fik alligevel mareridt 😫

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MODSÆTNINGER MØDES OG DET GØR HJERTER OGSÅ