• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···
GREY DAYS DOWN THE RABBIT HOLE

FEEL BAD ABOUT YOURSELF? HERE’S TEN THINGS I DID THIS WEEK

fullsizerender-4Mig, mine krummer og min røv er her for at få dig til at have det bedre med dig selv

Det er onsdag – midten af den lortede uge du er ved at kæmpe dig igennem. Der er lidt for lang tid til jul og endnu længere tid til sommer, sol og moderigtige branderter i Aperol spritz. Måske kæmper du med opgaveskrivning lige nu, måske kæmper du med dit spejlbillede, eller måske kæmper du bare med følelsen af, at du er den absolut langsommeste knallert i bageriet.

But look no further.

Her er ti ting, jeg har gjort i denne uge, der burde få dig til at have det bare en smule bedre med dig selv. Listen var meget længere, men er blevet kortet ned for læsevenlighedens skyld. Så læs den, kig dig selv i spejlet og varm dig ved, at selvom du ikke er Victoria Secret model, har du i det mindste ikke lige spist bagværk, som du fandt under din ene balle.

Jeg er netop taget hjem fra et aftenhold i pilates bestående af hovedsageligt pensionister og med en instruktør, der var noget nær højgravid. Jeg brugte størstedelen af timen på at glide i sved fra muskelmændene, der havde været inde før og resten af tiden brugte jeg med røven i gulvet, fordi jeg ikke kunne holde balancen. Jeg endte med at gå før timen sluttede, fordi jeg havde så meget kvalme og ikke kunne lade være med at tænke på, om babyen mon kunne smutte ud, når hun sådan lå på sin mave.

Baby, are you OK? Are you OK? (Det er min viden om kvindens anatomi ikke).

Jeg spiste i går en krumme fra sengen, som jeg mærkede mig frem til med min højre balle. Full disclosure: Jeg vidste ikke på daværende tidspunkt helt, hvor krummen stammede fra.

Spoiler alert, det var knækbrød.

På datenight i mandags spildte jeg ved første bid bearnaisesovs fuldstændig uhæmmet ud over min hvide skjorte, og fortsatte derefter – none the wiser – med mit måltid, der bestod af 80% sovs og 20% pomfritter. Hvilket er – når jeg tænker over det – min idé om den perfekte kostpyramide.

Jeg fandt noget udefinerbart væske i grøntsagsskuffen i vores køleskab. Og lukkede døren og gik min vej. Det er tre dage siden nu.

I fredags spiste jeg cirka et kilo ris a la mande til aftensmad, donuts til dessert og seks stykker toastbrød med hjemmelavet kyllingesalat som en lille snack inden sengetid. Jeg endte med at have spist så meget, at jeg måtte sove på ryggen med to puder i nakken for at ligge lidt højere. Inden jeg faldt i søvn, dvælede jeg ved det forfærdelige ved at kunne spise så meget, at man fysisk ikke kan rykke sig.

Jeg puttede min nye, kæmpe bamse under min kærestes dyne forleden, da jeg skulle sove alene og reflekterede efterfølgende over disharmonien ved at være snart færdiguddannet, wanna be karrierekvinde med en forkærlighed for udstoppede bjørne som sovekammerater.

Ja, hvis I så slår op på side femten i kommunikationsrapporten, kan I se et billede af bamse, der er min sovepartner denne uge. 

Jeg gik i bad alt for få gange i forhold til, hvor mange dage der er gået. Og er heller ikke gået i bad i dag efter to dages træning i træk.

Jeg støvsugede hurtigt og overfladisk gangen i de ti minutter, min kæreste var væk, og funderede derefter over, hvordan jeg mon – diskret –  kunne fortælle ham, at jeg havde gjort det, og dermed få lidt point ind på kontoen. Jeg endte med højlydt at råbe efter ham, så snart han trådte ind af døren, at hun skulle huske at tage skoene af, fordi jeg lige havde støvsuget. Jeg slap dermed for at tømme opvasker, men var til gengæld efterladt med opgaven at komme mig over, hvor dårligt et menneske, jeg egentlig er.

Jeg tog et billede af min røv og satte det op imod et billede af Emily Ratajkowskis røv. Der er flere dele ved dette punkt, vi lige bliver nødt til at berøre. 1: Jeg har et nøgenbillede af Emily Ratajkowski liggende på min telefon. 2: Jeg kiggede på billederne ved siden af hinanden og tænkte ganske seriøst, at der ingen stor forskel er på hendes solbrændte skulptur af en bagdel og min vinterblege rynkerøv. 3: Jeg løj ved første punkt. Jeg har i virkeligheden mange liggende.

Jeg fortalte min kæreste meget seriøst, at Kandis selvfølgelig ikke er med i den sæson, hvor Freja er med. For hvordan fanden skulle Pyrus så lige vælge?

followwho

20 kommentarer

  • Signe

    Sikke en uge! Jeg hopper lige på vognen med ikke at gå i bad! Det skulle heller ikke være sundt med al den vand..

    Damn you wednesday

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Priceless, Sille! Needed and much appreciated. Tak for det ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Jeg måtte også forklare min kæreste hvordan det hænger sammen med de nisser dér… men fortæl mig: er det i denne sæson at Josephine finder ud af at Bertramsen er hendes far? Jeg kan ikke finde det nogen steder! Måske du ved det 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      For fanden, der må jeg sgu være der svar skyldig. Jeg er ret sikker på, at det er i den første sæson, hvor hun også bliver ansat? Det er der sikkert en anden her i kommentarfeltet, der ved!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Jeps, det er i denne sæson!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Haha, tak for svar! Den er vist god nok den med at det er i denne sæson :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Til helvede med Emily Ratajkowski – girlcrusher totalt på dig lige nu Sille!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Leth

    Det her er guld!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ville aldrig gå – så ville der blive catfight. Vil dog heppe på Freja. Kandis er altså lidt en dengse.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Du har startet et stort dilemma hos mig, for jeg ved ikke, hvem jeg ville vælge…. Så har jeg noget at tænke på resten af dagen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Fuck hvor er det bare sjovt!!! Sidder og fælder en tåre af grin, det gik helt galt da jeg kom til krummen!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline Stadsbjerg

    Jeg elsker det her indlæg og LOVER, at jeg har gjort en eller anden grad af samtlige ting!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg er glad for, at du kan lide det, og jeg er glad for, at jeg ikke er alene :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hvad er ideen med de engelske overskrifter, når du skriver på dansk? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Fordi det lyder bedre. Og fordi jeg altid tænker mine overskrifter på engelsk.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GREY DAYS DOWN THE RABBIT HOLE