LESSON LEARNED (AND OTHER SHIT GROWN UPS SAY)

FORTÆLLINGEN OM MIG SELV

Der var engang en kvinde, der hed Sille, og hun var fucking cool

Forleden sad jeg til middag med nogle fantastiske kvinder, og snakken faldt på personlighedstyper, karriere og hvor gode de der trøffelpomfritter, vi sad og spiste, var. Og som vi snakkede fangede jeg pludselig mig selv i at fremhæve mine introverte træk og eventuelle problemstillinger, der kunne komme af disse og mine andre mentale sårbarheder. Og så sagde en af førnævnte fantastiske kvinder:

“Det er i hvert fald den fortælling, du fortæller om dig selv”.

Pludselig faldt en kæmpe metaforisk femøre hårdt på gulvet for mig, og imellem hvidvin, fritter og kødboller var jeg efterladt med en kæmpe realisering af, at min egen selvforståelse måske både er benspændende samt ukorrekt. For er jeg egentlig så svag og skrøbelig, som jeg går og fortæller mig selv, at jeg er? Er jeg egentlig så krøblende introvert og sensitiv, som tit tænker, at jeg er?

Nej.

Det er utroligt, hvor hårdt man kan komme til at holde fast i sin egen selvforståelse: Jeg er klassens klovn, jeg er den store pige, jeg er den kiksede i gruppen, jeg er festpigen, jeg er ikke lige så sej som de andre. Jeg kan ikke disse ting, fordi jeg er alt for skrøbelig. Selvforståelsen er som den kendte veninde i en flok af fremmede til en kikset fest på Amager – man griber fat i hende og holder ved, fordi så er der i det mindste noget genkendeligt og noget, der ikke ændrer sig.

Men burde det egentlig ikke ændre sig?

Burde det egentlig ikke ændre sig, hvis det er en fortælling, der holder dig tilbage? Hvis det er en fortælling, der ikke længere passer? Jeg har mine ting at kæmpe med – jeg har både lort, mental sygdom og virkelig tunge sko med i min bagage – men jeg har også ændret mig, jeg er blevet meget stærkere og sejere, end jeg overhovedet troede, var muligt.

Så hvorfor bliver jeg ved med at fortælle en fortælling om mig selv, der passer til en anden Sille?

Fordi jeg har gjort det så længe. Fordi det er så genkendeligt. Jeg er stadig skrøbelig på rigtig mange punkter. Jeg er stadig indehaver af en – til tider – introvert personlighed. Men jeg er også fucking sej karrierekvinde, jeg er også en fabelagtig veninde, jeg er ligeledes en pisse humoristisk skribent, og jeg elsker at være sammen med mennesker og skabe relationer.

Og det vil jeg gerne have til at være en del af min egen fortælling. For hvis jeg ikke fortæller den selv, så er der 100% heller ikke andre, der fortæller den.

followwho

17 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LESSON LEARNED (AND OTHER SHIT GROWN UPS SAY)