DEN IRRITERENDE FORNEMMELSE AF AT VÆRE DEN IRRITERENDE LILLESØSTER

FRØKEN SILLES SPØJSE FORNEMMELSE FOR TID

img_1689

For fanden… nu havde de kraftedeme ret igen. Både tofutosserne og de gamle.

De kloge, voksne mennesker siger altid, at vi unge har så travlt. Travlt med at blive vokse, med sociale medier, med at spise aftensmaden, så vi kan slippe for at sidde ved middagsbordet og fortælle om, hvordan vores dag har været. Come on, mor. Jeg har Bagedysten klar til at streame og meget bedre ting at tage mig til, end at være sammen med mine forældre. 

Selvom jeg sjældent er glad for at give de gamle ret, så må jeg nok erkende, at jeg 1. selv er ved at blive en af dem, 2. de sgu nok har fat i den lange ende med rigtig mange ting.

Hvis jeg dog bare havde lyttet til dem dengang, hvor de fortalte mig, at sort hår og musikere var en dårligt idé. Jeg kunne have været foruden mange frisørbesøg og knuste hjerter.

Og endnu engang må jeg nok erkende, at de har ret. For jeg har travlt. Hele tiden. Ikke på jeg-skal-skynde-mig-med-denne-deadline-så-jeg-kan-nå-at-komme-hjem-og-fylde-hovedet-med-ost-og-kroppen-med-mærkevarer-inden-jeg-skal-møde-mine-veninder – det har jeg også – men rettere en gennemgående fornemmelse af, at jeg har travlt, fordi jeg skal nå en eller anden destination i mit liv.

Den højeste stilling, den største lejlighed, den strammeste krop, den bedste garderobe, den store løn, den rigtige status. Ejer af et Rolex ur og styr på livet. Nu.

Jeg skal nå det hele, og det skal allerhelst være indenfor de næste ti minutter (for jeg skulle gerne nå det inden det næste afsnit af Zumbo’s just desserts kommer på Netflix). Jeg tror, at det er en manglende evne til at skue fremad, der ligger til grunde for ovenstående travlhed. En manglende evne til at indse, at jeg faktisk har ufattelig megen tid til at opnå disse ting (hvis de overhovedet er værd at opnå), og hvis jeg gjorde alting lige nu, ville der blot komme noget nyt, jeg skulle nå.

Det føles som om, at det skal ske nu, hvis jeg skal nå det.

Min spøjse fornemmelse af tid viser sig ligeledes i mindre aspekter af mit liv. Når min kære mand er hjemme på leave, og jeg føler, at vi skal nå alting lige nu. For ellers har vi jo ikke nok tid! Men det har vi jo, vi har faktisk resten af livet, hvis vi skulle ønske det. Så meget tid, at vi uundgåligt når til et jeg-er-så-træt-af-dig-at-jeg-pisser-i-din-morgenkaffe-sted på et eller andet tidspunkt indenfor de næste 70 år.

Så det går nok lige, at jeg tager den drink med pigerne, selvom han er derhjemme alene.

Følelsen af travlhed sætter en stor, fed fod foran muligheden for at nyde nuet. Og siden der er så mange yoga-bumser, der siger, at dét er vigtigt, så må der jo være noget om  det. Et konstant fokus på, hvordan man kan komme videre, flytte sig nærmere sit næste mål, blive noget mere, sørger ganske enkelt for, at jeg ikke koncentrerer mig om at være lige her og nyde det unikke, som netop denne periode i mit liv har at give mig.

Ad, det var tofutosse-agtigt skrevet. Jeg beklager meget, hvis I følte jer nødsaget til at kaste en smule op i munden der.

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN IRRITERENDE FORNEMMELSE AF AT VÆRE DEN IRRITERENDE LILLESØSTER