IT'S HARD TO FIND THE TIME TO BE THE PERSON YOU WANT TO BE

GOOD HABITS AND THE IMPORTANCE OF ME-TIME

P1010005REKLAME LINKS KJOLE H&M (lignende her) | BLAZER Ganni (lignende her) | SNEAKERS New Balance (lignende her) | ØRERINGE Céline

Nogle gange kan man have perioder, hvor man er vanvittig god til at gøre gode ting for sig selv. Måske går du til yoga, husker at spise sundt, sover længe og mediterer – måske du endda er begyndt at træne?

Og så er der andre gange, hvor gode vaner er et land i Varmsandistan, og den ene burger efter den anden bliver kastet ned i svælget, mens man har sin Iphone så langt oppe i ansigtet så længe, at den næsten gror fast. Det er i perioder som disse, at mental sundhed er fremmedord for mig, og det ender som regel med en bumsebombe af et ansigt og et break-down i større eller mindre skala. Meget apropos min historie fra i går, så er det ofte os selv, der bliver nedprioriteret, når virkeligheden rammer.

I fordums tid havde jeg gode vaner. Dengang hvor jeg slukkede fjernsynet inden jeg faldt i søvn, dyrkede mindfullness og motion samt sørgede for at få massere af grønt. Nu sumper jeg væk i en gråzone af sociale medier, serie binging og oppustethed, og kan ikke engang tage mig sammen til at sætte kagen ved siden af min seng på køl.

Fordi jeg i dag blev en fri(ere) kvinde, da studiet slap sit kvælende tag fra mig for en stund, besluttede jeg mig for, at jeg ville påbegynde de gode vaner endnu engang. Få løbet nogle ture. Spist noget frugt og slukket min telefon. Men pludselig gik det op for mig, at det egentlig overhovedet ikke var det, som jeg havde lyst til. For selvom sundhed i form af både motion og kost kan være en vanvittig vigtig ting i forbindelse med min mentale sundhed, så er der en anden ting, der er lige så vigtig: selvforkælelse.

Det er vigtigt, at jeg engang imellem slukker min telefon og spiser en tomat i stedet for (en pakke) kage, men i mine øjne kan det være lige så vigtigt at lade mig selv æde alt den kage, som jeg har lyst til, se lige så mange afsnit af Criminal Minds, som mine øjne kan klare. Jeg kan mærke, at jeg bliver sådan rigtig glad, når jeg dedikerer en dag til forkælelse. På dage som dem er dårlig samvittighed fy-ord og andres planer forbudt. Det handler kun om mig, mig og mig. Og det er helt i orden.

Hermed ikke sagt, at man hver dag skal droppe gåturen til fordel for ti afsnit og en pakke snøfler – selvforkælelse kan meget let vælte over i kategorien “dårlig vane”, og hvis det misbruges er jeg ikke sikker på, at min teori om selvforkælelse = sundhed, holder helt stik.

Men jeg slår et slag for mindfull selvforkælelse i hverdagen. Forstået på den måde, at man virkelig gør noget ud af at forkæle sig selv.

For det kan faktisk være en forkælelse i sig selv at sætte sig ned og koncentrere sig om at planlægge en dag, der udelukkende handler om egoisme. Og det vil jeg gøre. Det kan godt være, at tingene ikke ligefrem er i den mentale sundheds navn i den direkte forstand, men jeg er overbevist om, at et stykke cheesecake eller tre fra tid til anden også kun gør mig gladere.

Og en del større…

De næste par dage vil jeg fortsætte med at gå lange ture. Få nok søvn. Spise mere varieret. Slukke fjernsynet og meditere en smule. Men samtidig vil jeg også sørge for, at jeg giver mig selv lov til sumpe væk til TV, så længe som jeg har lyst til. Spise al den kage, som jeg kan klare. Jeg vil internet-ose og forkæle mig selv, hvis der er noget, som jeg rigtig gerne vil have. Og så vil jeg fortsætte med at skrive alle mine tanker ned til tossede historier – for ligesom min garderobe havde, så har mit hoved behov for at blive tømt.

Mindre studietid betyder mere migtid. Minimum syv dage, hvor jeg intet andet laver, end det jeg gerne vil. Om det så er godt eller dårligt for mig, det finder jeg ud af på den anden side. Jeg vender tilbage.

followwho

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IT'S HARD TO FIND THE TIME TO BE THE PERSON YOU WANT TO BE