ARE THE NORDIC PEOPLE BREAKING UP WITH MINIMALISM?

HAS FASHION GONE POLITICAL? AND DOES IT MAKE A DIFFERENCE?

Er det tomme, politiske tønder, der buldrer ned af catwalken? Gør hvide tørklæder egentlig en forskel? Og skal vi nu rent faktisk til at følge med i verden omkring os?

Med mindre du har boet i en grotte de sidste par måneder, så ved du, at politiken sejler i det mest magtfulde land i verden, mænd og kvinder har gået på gaderne for at protestere og for at beskytte kvindernes rettigheder og modebranchen har ladet sig gennemvædde af disse protester og det altoverskyggende fokus, der er på politik for øjeblikket.

Har du rent faktisk boet i en grotte, så er jeg officielt skuffet over, at jeg ikke er blevet inviteret, da mit voksenliv for tiden i sandhed kunne have brug for en bosættelse i en grotte.

Så længde der er WIFI.

Hos store designere som Tommy Hilfiger og Phillip Lim så vi hvide tørklæder, der skulle repræsentere en sammenhørighed i modebranchen, lighed og respekt for menneskeheden. Hos Prabal Gurung blev statement tees sendt ned af catwalken, hvorpå der blandt andet blev informeret om, at ”the future is female”. På den danske scene så vi blandt andet Lala Berlin showet have stærke politiske undertoner, der endte ud i Leyla Piedayeshs smukke og sigende handling med at holde et skilt med teksten: ”I’M AN IMMIGRANT” op.

Statement tees, bandanaer, et fantastisk samarbejde med Planned Parenthood og hashtag tiedtogether: Er moden blevet politisk? Er det passende?

Og hvor længe bliver det mon ved?

Moden bliver unægtelig påvirket af kulturen og verden omkring os – en påvirkning, der efter min mening, kan siges at gå begge veje – derfor er det vel næppe en overraskelse, at vi på catwalken nu også ser stærke elementer fra det, der sker omkring os. Men er det blot en trend? En people pleasing tendens, der skal give moden dybde og retfærdiggøre et fokus på denne i en tid, hvor der sker så mange andre ting?

Er det tomme tønder, der buldrer ned af runwayen?

Det er svært at svare på. For nogle er det nok. Jeg læste en artikel fra FashionForum, hvori Rasmus Nordqvist fra Alternativet sagde, at han mente, at modebranchen burde gøre mere, når det kommer til politik. Tage stilling.

Er det mon denne bølge, han efterspurgte? Eller er der mere ”mere” at gøre?

Jeg ved ikke, om de politiske statements blot er PR stunts og salgstricks, jeg ved ikke, om det reelt set er noget, der gør en forskel, men ikke desto mindre mener jeg, at det er vigtigt. Jeg synes oprigtigt, at det er vigtigt. En så stor og betydningsfuld branche som modebranchen er, kan – efter min mening – ikke vende det blinde øje til. Hvordan skulle de kunne det? Moden har alle dage været et snapshot af det samfund, vi lever i: Punken, finanskrisen, dødsfald og kunst, alle har de påvirket designerne og vores beklædning.

Selvfølgelig skal det også ske nu.

Jeg er klar over, at et hvidt tørklæde og et allerede kliché-agtigt citat nok næppe vil vælte hverken Trump eller fordomme, men et standpunkt er nødt til at blive taget. Både for samfundets skyld, men også for aktualitetens og troværdighedens skyld: En fuldstændig forglemmelse af verden omkring os på catwalken vil være et rungende statement om ligegyldighed og manglende samfundsinteresse fra modebranchen. I hvert fald efter min mening.

Om foden, der skal sættes ned, skal bestå af demonstrationer, underskriftsindsamlinger eller hatte med ”Make America New York” på har jeg ingen mening om. Det skal bare gøres. På hver vores måde.

Martin Luther King, Jr. sagde engang: ”In the end, we will remember not the words of our enemies, but the silence of our friends”. Kan et manglende politisk perspektiv i modebranchen egentlig ikke anskues som stilhed fra vores venner? Handlingerne i sig selv gør måske ikke det store, men en manglende tilstedeværelse af dem ville gøre det hele værre.

Og til sidst, det måske vigtigste af alt: Betyder al denne politik i modebrancen, at vi nu rent faktisk bliver nødt til at læse avis og følge med i verden omkring os?

I så fald er invitationen til grotten måske endnu mere nødvendigt.

TEE STORM OG MARIE | BANDANA

followwho

4 kommentarer

  • Jeg er vild med det her indlæg! Jeg synes det er super vigtigt, at moden træder ind og at det er nemmere at “hverdagsdemonstere”. Det foregår så mange ting herovre (og alle steder i verden), og det skræmmer mig aerlig talt at sidde i subwayen på vej til arbejde og dette scenarie udspiller sig: en hjemløs går igennem subwayvognen og tigger om penge. Han går ind i en mand, og manden bliver fornærmet, fordi den hjemløse ikke siger undskyld, men bare går videre. Anyways, de kommer op at skændes og manden bander på spansk. Toget stopper og den hjemløse råber efter manden “I’m f***ing happy Trump is president, so he can throw your ass out of this country”. Dette skete lige efter The Women’s March, som jeg deltog i her i NYC. Det giver mig stadig chills at tænke over det, og jeg mener, at alle bør råbe op. Om det er kunstnere, designere, eller bare os almindelige mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det må i sandhed være skræmmende at være så meget midt i det, som du er. Alt dette er endnu mere aktuelt, når man rent faktisk sidder i noget, der nogle gange kan virke så utrygt. Jeg håber på alt det bedste for dig – for os alle sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hvis mode kan få flere til at engagere sig politisk og være opmærksom på privilegier og undertrykkelse, synes jeg, at det er positivt. Ligegyldig hvad modens intention er!
    Det ligner, at det kommer på mode, at være imod undertrykkelse af kvinder, racialiserede personer, lbgtq personer, religiøsitet, kropsstørrelser osv… men det er sød musik i mine feministiske ører.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ARE THE NORDIC PEOPLE BREAKING UP WITH MINIMALISM?